Hvordan har du det med december måned?

Jeg synes, at december er en skøn måned. Udover at København er pyntet op til fest, er der julebag, julefrokoster, snacks og middage.  December måned er for mit vedkommende også en tid, hvor jeg tænker lidt indad.

Hvordan er 2016 gået?

Har jeg nået de mål i 2016, som jeg satte mig i december 2015?

Jeg bruger også tid på, at gøre mig nogle tanker omkring 2017 og, hvilke resultater jeg ønsker at opnå.

Udover at nyde de mange skønne herligheder såsom bagværk, glögg, julefrokoster, er jeg også opmærksom på hvad jeg spiser for det er ikke alt, som er lige sundt. Jeg sørger for, at få ekstra motion lige netop i den måned.

Udover mine ugentlige besøg i et fitnesscenter, rejser jeg også et par dage til Belgien for at træne kendo kata. Kendo er en japansk kamsport og kendo kata er kendo, dog i form af en serie øvelser. Udover at jeg får trænet med nogle meget dygtige instruktører fra Japan, får jeg også tid til at tale sushi og det japanske køkken, som er mit speciale til hverdag.  

En måned der byder på refleksion, nye ideer, ny inspiration og et 2017, der ligger og venter lige rundt om hjørnet.

Venlig hilsen
Zoë Escher, Sushikok & sake sommelier

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
December måned - hvordan har du det med det. Læs mere