Langtidsfriske kommer i mål hver gang - også selvom de har brækket begge ben!

  • Er du god til at komme i mål hver gang?
  • Er du god til at knokle, glemme at holde pauser og bare fokusere på målet?
  • Er det vigtigt at det du leverer er mere end "bare godt nok"?

Så er du sikkert en af dem jeg kalder langtidsfrisk.

Du er en fantastisk medarbejder der hele tiden har fokus på hvad du tror der forventes af dig. Så du leverer 110% hver gang. Du kunne aldrig drømme om at prøve at springe over hvor gærdet er lavest. Og du påtager dig gerne store ansvarsopgaver og mange af dem.

Den store udfordring i det, er at du er forbandet nødt til at blive ved med at præstere. Du kan ikke slappe af og have en off-dag. Du skal hele tiden bruge hele dig og mere til.

Hvor mange år har du gjort det? Hvor mange år kan du fortsætte?

Men vigtigst af alt - er det den slags rollemodel du gerne vil være?

Har du børn, så tænk lige over om du vil vise dem at de bare skal knokle og bare levere hele tiden - og levere 110%.

Er det det du ser som det vigtigste at lære dem?

For det er jo faktisk det du er igang med. 

Børn hører ikke det vi siger, men ser det vi gør. 

Hvad vil du gerne lære dem?

Sikkert at de skal passe på sig selv, at de kun skal gøre det "der føles rigtigt", og ikke knokle sig selv helt ned!

Hvis det passer nogenlunde med det du tænker, så skal der altså ændres noget adfærd hos dig, for at du kommer i mål med dig som rollemodel for dine børn. 

Så hvor kan du starte? Hvad er det første du kan gøre?

  • Måske kunne det være bare at levere 80% hver gang, så der også er plads til peak-perioder?
  • Måske kunne det være at sige fra til de opgaver som du egentligt har for meget og ikke orker at bruge tid på?
  • Måske kunne det være at spise frokost, drikke vand og dyrke motion??

Ja hvem ved?

Men start med en ting du gør anderledes idag, og fortsæt fremover! Du ved - man kan ikke spise en elefant i én mundfuld - en bid ad gangen og pludselig er elefanten spist.

De bedste hilsner

Stress-ekspert og foredragsholder

Lotte Klink

 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
De langtidsfriske er aktive. Stress ekspert Lotte Klink på Levlykkeligt.dk