Jeg nægter at give op og være svag!!

Er du langtidsfrisk? Så ved du også hvor vigtigt det er at komme i mål - hver gang.

Har du nogensinde måske prøvet at give op på halv-vejen? Nej vel?

Jeg kender det ganske godt fra mig selv. Jeg har løbet et par halvmarathonløb i mit liv, og min søster og jeg vi talte tit om at det ville være en sejr for os at stoppe op på halvvejen og gå på cafe i stedet. For vi har lært at kæmpe os i mål hver gang. Også selvom vi brækkede benene, ville vi komme i mål alligevel. Vi skulle nok finde en løsning.

Og sådan er det at være langtidsfrisk. Vi er så gode til at kæmpe os i mål - HVER GANG!

Min oplevelse er også at, er der noget man ikke har lyst til som langtidsfrisk, så er det at være svag, og det ville vi jo være hvis vi stoppede på halvvejen i løbet.

Hvorfor vil vi ikke være svage?

Fordi vi har lært at det at være svag, er lig med at være sårbar og hjælpeløs, og det har vi ikke lyst til. For det har vi prøvet tidligere i vores liv, hvor vi har oplevet at være svage, men hvor det var "farligt" i vores børneøjne.

Så derfor kæmper vi en stædig kamp i ren frygt for at være svage i både egne øjne men også i andres øjne. 

Vi er så bange for alle de konsekvenser som hjernen kommer med til os. Hjernen stopfodrer os med farlige konsekvenser der vil være ved at være svag. Ved at stoppe på halvvejen.

Og præcis derfor er der mange af os der går ned med stress, depression, angst mm.

Vi kæmper til sidste blodsdråbe om at komme i mål, uanset hvad. Altså lige indtil vi ikke kan mere. Indtil der ikke er mere at kæmpe med - ikke mere energi, ikke flere kræfter, ikke mere lyst.

Og netop der kommer gaven. Indsigten! 

For hvad tænker du om andre der spørger om hjælp og ikke kan mere, men har brug for dig. For det du kan, for at de kan overskue dagen, vejen, livet?

Er de svage? Nej vel?

De er seje og modige!

Hvordan har du det med at andre spørger dig om hjælp?

Det er skønt du kan bruges ikke?

Så kan der mon være noget positivt ved at være svag? 
Kan der være noget godt i at skulle spørge efter hjælp? 
At stoppe på halvvejen og bare nyde? 
At bruge andres evner? 
At lade være med at kæmpe.

Tror snart jeg melder mig til et halvmarathon igen, og skrider på café ved omkring de 13 km på ruten.

For det fortjener jeg. Det vil være en sejr. 

Hvad vil være din sejr?

Den bedste hilsner

Stress-ekspert Lotte Klink

 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stressens grimme ansigt. Af Stress-ekspert Lotte Klink på Levlykkeligt.dk