

Ja det lyder jo egentligt nemt. Det har vi da lært hjemmefra. At når vi skal tage os sammen, så er det sikkert fordi vi har været dovne og ugidelige. Og så gjorde vi det jo dengang.
Men når vi er alvorligt stressede er det bare noget helt andet.
"Alle dem der ikke har prøvet at være alvorligt stressede rækker hånden op".
Med alvorligt stresset mener jeg, der hvor din krop har været i oprør, du har haft tankespind 24/7, og været træt som et alderdomshjem (blandt andet).
Når man som jeg har prøvet at være alvorligt stresset, er man slet ikke i tvivl om hvordan det er. Det er hæsligt. Og den største frygt, når vi har været der, og kommet op af hullet igen, er at falde derned igen. For der er så mørkt, koldt, og ensomt at være.
Hvis du ikke har været alvorligt stresset, har du ikke erfaringen at trække på, for at kunne hjælpe en alvorligt stresset, og derfor er der nogen (sikkert ikke dig) der tyer til den der med "Nu må hun da tage sig sammen. Hun skal jo bare gøre sådan......"
Det er så naturligt for os at fikse, men det duer bare ikke i forholdet til en alvorligt stresset.
Hvis den alvorligt stressede kunne tage sig sammen, havde vedkommende gjort det. Tro mig. Den alvorligt stressede har prøvet igen og igen at tage sig sammen, men der er simpelthen ikke mere energi at tage af. Alt er brugt.
Ud over det går den alvorligt stressede hele tiden og slår sig selv oven i hovedet med at han/hun ikke er god nok, siden stressen har meldt sin ankomst. Det er for mange det endelige bevis på at de ikke yder nok, ikke er gode nok, eller bare ikke kan finde ud af en disse.
Ingen af os har jo lyst til at være svage. Altså svage på den ufede måde. Altså svag, hvor man ikke kan klare sig selv, hvor man ikke kan tjene sine egne penge, hvor man ikke kan klare at gå på arbejde osv. Ingen af os har lyst til det - for så bidrager vi ikke. Og en af de vigtigste følelser hos os alle, er at vi bidrager.
Jeg havde en alvorligt stresset i telefonen idag, og hun fortalte at hun ikke fattede, at hun blev fuldstændig stresset over at modtage SMS idag. "Det er jo bare en SMS Lotte. Hvorfor bliver jeg stresset af det?"
Når glasset er fuldt, og vandet løber over, ja så er det sådan set fuldstændig ligemeget hvad der sker, så stresser det. Så om det er en SMS, at du taber et glas på gulvet, at du glemmer en aftale. Fløjtende ligemeget - det vil påvirke dig - for du har ikke plads til mere.
Så til dig der ikke er alvorligt stresset: Det er svært at forstå hvordan det er, at være i den alvorligt stressedes sko, når man ikke selv har været der. Men der er bestemt områder hvor du kan hjælpe og støtte igennem processen. Det er bare ikke ligemeget hvordan du gør det.
Vigtigst af alt er kærligheden. Og især som pårørende til en alvorligt stresset. Om det er fysisk eller psykisk kommer an på forholdet - om du er kollega eller kæreste. Men elsk dem for pokker - det er lige det de har brug for fra dig.
Der er mange flere gode råd at hente omkring hvordan du hjælper en alvorligt stresset, men hvis du starter med disse råd, så er du godt på vej.
Tak fordi du også vil gøre en forskel.
De bedste hilsner
Stress ekspert Lotte Klink
__________________________
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerWow Ingrid. Tusinde tak for dine kommentarer. Og ja der er en gave gemt i at blive ramt af stress, det er bare pokkers svært at se lige når man er i det. Men bagefter er det dejligt at se tilbage på, og især alt det man har lært. Og den måde man efterfølgende behandler sig selv på. Sikke en gave!!
__________________________De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert