Er du doven og egoistisk nok?

Det nye sort, er at være doven og egoistisk! Vidste du det??

Og nu tænker du måske "Nej, jeg har bestemt ikke lyst til at være doven og egoistisk", men jeg mener det jo på den "fede måde".

Dine og mine venner, familie, kollegaer og netværk bliver ramt som aldrig før af stress. Der er lavet undersøgelser der viser at omkring 35.000 mennesker er sygemeldt med stress hver dag!! Og vi kender allesammen nogen der kæmper med det!

Problemet er at vi ikke er dovne nok, og at vi ikke er egoister!
Og med det mener jeg at vi bare hopper over hvor gærdet er lavest, men at mange af os sætter overliggeren rigtig højt, så det næsten er umuligt at hoppe over.

De fleste af os gør os umage med de fleste ting vi har gang i.
F.eks. i forhold til:

 - Vores arbejdsopgaver 

 - Vores mad 

 - Vores påklædning

 - Vores indretning

 - Vores familie

 - Vores tid med vennerne

 - Vores fritidsaktiviteter

 - Vores sexliv

Alt skal klares bedst muligt!

Problemet med det er, at vi kun har 24 timer i døgnet. Og hvis vi skal arbejde de ca. 8 af dem hver dag, så er der forsvindende lidt tid til resten. Regnestykket kan simpelthen ikke gå op! Og derfor kan mange af os så have problemer med nattesøvnen....Enten fordi der bliver sparet på den, for at nå det hele til mindste detalje. Eller fordi vi ligger og tumler med alt det vi ikke nåede, og derfor ikke kan få ro og falde i søvn (eller vågner ved 2-3-tiden for at tænke videre)

Vi er nødt til at lære at være mere dovne, og stille mindre krav til os selv!

Så istedet for den fantastisk middag med vennerne, kan det være at I skal hente pizzaer til hele styrken, men til gengæld have overskud og energi til at hygge jer med dem.

Aftensmåltidet for familien behøver nødvendigvis ikke at være kostpyramiden forfra og bagfra, hver evig eneste dag. Rugbrød og rester er en fin løsning. Ungerne smiler ikke mere fordi du gør det. De smiler mere fordi du smiler....

I stedet for at knokle som en gal på arbejdet, for at vise at du kan, og dermed give dig selv 110%, så kunne det være at du skulle sætte dine ambitioner lidt ned, og kun yde 80%. Spørgsmålet er om nogen lægger mærke til det, eller om det kun er dig? Du kan jo prøve det af?

Og sådan kunne jeg jo blive ved med at komme med forslag. Men måske har du nogle, som du vil give videre. Skriv dem meget gerne nede i kommentarfeltet!! Vi trænger alle til inspiration!

Og så skal vi være mere egoistiske - på den fede måde!

Vi skal passe bedre på os selv, lytte til vores krop, og gøre det som betyder noget for os. Og simpelthen sætte vores egne behov øverst på listen! Altså ikke hele tiden, og ikke så det skader andre! Men vi skal bare gøre det mere end vi plejer!. F.eks. bare gøre en ting, som du elsker hver dag. Og for at du skal huske på det, er det en god ide at planlægge det, og sætte det i kalenderen.

Ideer til det kunne være:

 - En time på sofaen med en god bog

 - Fodbad

 - En løbetur

 - Massage

 - At spille guitar

 - Mediterer

Og sådan kunne jeg fortsætte i en uendelighed!

Det er sådan set ligemeget hvad du gør, bare det er noget som DU kan lide og som du vælger!

Hvad tænker du nu? Er det stadig skidt at være doven og egoistisk?? Nej vel?
Det er ihvertfald en meget tiltrækkende tanke, det der kan være sværere er at komme igang!
Men hvis du starter idag, med bare at tage det første lille skridt, og gentager successen i morgen....Ja så er du igang.

PS: Og så skal du mærke efter om du i virkeligheden gider at tage til de arrangementer, ses med de mennesker, se alt det tv osv. For kroppen giver dig signalerne om at den ikke gider, og jo mere du går imod din krop, jo kraftigere tegn giver den dig på, at du går den forkerte vej. Og det kan meget vel ende med stress. Så mærk lige efter: Gider du i virkeligheden at tage til det arrangement i aften? Og hvad er det værste der kan ske, ved at du melder afbud og foretrækker sofaen og dit eget fantastiske selskab istedet?

Jeg håber dette indlæg har givet dig lidt at tænke over, og jeg vil rigtig gerne høre hvad du mener om det! Så skriv gerne i kommentarfeltet herunder!

Tak fordi du læste med, og rigtig god dag

 

 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er du doven og egoistisk nok?