De 5 største ulemper ved at bekymre sig om alle andre

Da jeg var lille og skulle finde min rolle i min familie, tog jeg klovnen.

På grund af min families dysfunktionelle adfærd, var det ren overlevelse . set med et barns øjne - at overvåge alle hele tiden. Hvordan er deres humør? Er mor glad? Øj far ser sur ud! Hvorfor taler mor sådan? osv. 

Så snart jeg kunne mærke at stemningen ikke var god, ja så tog jeg klovnemasken på, og tog ansvaret for at få rettet op igen. Alle skulle være glade igen, for så kunne jeg slappe af igen.

Jeg var super god til det. Altid god med en sjov bemærkning eller en dårlig joke, som kunne få smilet frem igen.

Det var benhårdt arbejde - men jeg gjorde det gerne, for ellers var det alt for farligt at være mig. 

For når de blev sure eller skændes eller talte højt, så blev jeg bange og usikker.

Så hellere klovnen.

Klovnen har jeg taget med mig videre til mit voksenliv, og bruger den jævnligt. Et levn fra min barndom som jeg ikke har kigget ordentligt på - før i sidste uge.

Min kæreste var stille - indesluttet og uden mange ord. 

Så snart jeg fornemmede det, kom klovnen frem. Eller hende Lotte som kan muntre enhver op. En sjov bemærkning, lidt drilleri, lidt opmuntring, lidt fis og ballade. Men ligemeget hjalp det.

Om aftenen havde vi en snak om det, og ja min kæreste ønsker jo ikke at blive fixet når han er der. Det er hans ansvar at komme tilbage igen.

Og hvis det er noget jeg har gjort forkert, må han jo fortælle mig om det.

Jeg vidste det godt, også mens det stod på - iført klovnekostume mm. Men jeg kunne ikke dreje fra - lade være.

Jeg er ofte ude i alle mulige andre mennesker. Hvordan har de det? Er de glade? Er de sure PÅ MIG?

De 5 største ulemper ved at være ude i alle mulige andre er derfor for mig:

1: Jeg er sjældent hjemme hos mig selv og mærke efter hvordan jeg egentligt har det.

2: Jeg bliver træt som et alderdomshjem af konstant at være ude hos alle mulige andre

3. Jeg fixer andre - der faktisk selv har ansvaret og opgaven at komme på kurs igen

4: Jeg bliver en fjollerumpe, når jeg bliver usikker og bange - istedet for at vise mine sande følelser. 

5: Jeg tager ansvaret på mig for alt.

 

Det var så værdigfuldt for mig at måtte se dette i øjenene i sidste uge. At se klovnen i øjnene. At se mit fuldstændigt misforståede ansvar i øjene. Og give ansvaret tilbage til de ansvarlige igen.

Er det nemt?

Nix - jeg lover dig at klovnen ikke er langt væk endnu. Det kræver øvelse. Ligesom styrketræning kan du ikke starte med at løfte 50kg. Du må starte med 1 kg og arbejde dig fremad.

Og det kræver overskud at lægge den fra mig. Så snart jeg er træt eller i underskud, så kommer den på helt automatisk. Så jeg skal på daglig basis arbejde på at skabe overskud til mig selv igen og igen.

Jeg har øvet mig på denne adfærd siden jeg var ganske lille. Så jeg må have tålmodighed med mig selv og forvente at det også tager tid at lægge klovnedragten.

Hmm måske skal den ikke pakkes helt væk - måske kan den ikke pakkes helt væk. Det vigtigste er vist bare at jeg ved at jeg har den, og hvorfor jeg kan finde på at bruge den.

Og hey - tænk lige hvor meget overskud jeg kan få til bare at være mig, når jeg slipper for at skulle koncentrere mig om alle andre. Du må ikke tro at jeg ikke vil hjælpe dig med at komme i godt humør igen, eller at jeg ikke gider lytte til dig. Det vil jeg gerne - rigtig gerne. Men kun når du beder mig om det.

Nemt ikke ;-)

 

De bedste hilsner fra

Lotte Klink
Stress-ekspert

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Klovnen i dysfunktionelle familie. Stress ekspert Lotte Klink på Levlykkeligt.dk