Åbne kontorlandskaber og Stress

"Jeg kan bare ikke koncentrere mig med så meget uro." Omtrent sådan lød det fra en alvorligt stresset forleden.

For mange år siden arbejdede jeg i en stor virksomhed som vikar i en periode. Og den virksomhed havde købt denne bygning, som jeg skulle arbejde i. Det var en stor firkantet klods, som lå rigtig dejligt ud til vandet. Men "nogen" havde åbenbart rådet virksomheden til at droppe alt der hedder vægge (næsten!!), og så bare lave store åbne kontorlandskaber. Fordi så kunne medarbejderne bedre dele viden og hjælpe hinanden forlød det. 
Problemet var, at de fleste af medarbejderne overhovedet ikke trivedes i disse store åbne lokaler. Medarbejderne trængte tit til arbejdsro, og derfor var der konstant kamp om mødelokaler, og andre små rum (dog ikke toiletterne).

Efter jeg i 5 år har arbejdet intensivt med stress, er det meget tydeligt for mig, at det ikke kun var i den virksomhed jeg var, at det drev folk til vanvid. Rigtig mange af mine klienter taler om det.

  • Hvor frustrerende det er at der hele tiden er uro
  • Hvor irriternde det er at man hele tiden bliver afbrudt
  • Hvor svært det er at koncentrerer sig, og leverer et godt og gennemarbejdet produkt hver gang.

 Og så er bliver det jo endnu værre, hvis man så samtidig er ramt af stress. Fordi så er en af signalerne, at man bliver lydfølsom. Og så kan du glemme alt om koncentration og produktivitet. 

Samtidig prøver man som alvorligt stresset at bevare kontrollen og overleve, og det er ganske enkelt udmattende i forvejen, men i åbne kontormiljøer en umulighed.

Problemet er at hvis du er ramt af alvorligt stress, og ikke sygemelder dig, fordi du elsker og nyder dit arbejde, så har du ingen alternativer. Ingen alternative steder at søge hen, for det er allerede optaget af møder og andre der har samme behov. Og derfor bliver en sygemelding ofte løsningen, der måske ikke engang er nødvendig.

Jeg oplever, at store åbne kontorlandskaber er topledelsens og HR´s ide om at skabe højere produktivitet og større samarbejde. Og det er en smuk tanke. 

Men det er i flere undersøgelser bekræftet, at åbne kontorlandskaber er ødelæggende for vores koncentration og produktivitet.

kære ledere. Vil I ikke nok investerer i nogle vægge. Bare nogle billige, hvide, enkle nogen. Og så placerer dem rundt omkring, så jeres medarbejdere får mulighed for at yde deres bedste.

Og kære medarbejder i det åbne kontorlandskab. Pas godt på dig selv. Mærk efter kroppens signaler, og find ro hvis kroppen beder om det. Hvis mødelokaler, og andre lukkede rum er optagede, så undersøg om der er mulighed for at arbejde hjemme en dag om ugen. Find alternativer til DIT bedste. Så du yder den indsats du ønsker at yde.

Pas rigtig godt på dig selv.

De bedste hilsner

Stress-ekspert Lotte Klink 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Lotte,

tak for et fint indlæg med en vigtig opfordring til ledere. Du har fuldstændig ret. I vores virksomhed har vi fra ledelsens side opsat lydisolerende vægge; en sand lise for vores dygtige medarbejdere. Allerede nu mærker vi positive effekter.

For de som skulle være plagede, vil jeg dog - selvom det symptombehandling - dog anbefale white noise til at neutralisere forstyrrende lyde, meget udbredt i Amerika, og som jeg selv ofte benytter med stort udbytte, også når jeg ønsker at arbejde under rejser med fly og tog - og på hotelværelser hvis der er støj ved nattetide. Det er ganske gratis. Der er forskellige tjenester på nettet og mobil apps.

Interesserede kan afprøve det ved at klikke på linket her: Simply Noise

God arbejdslyst - nattesøvn ;-)

Frk. Fortuna 

__________________________

Frk. Fortuna

Ja - god opfordring! 

måske nogle af de samme overvejelser er gældende for børneinstittutioner? måske den stigende tendens i koncentrationsbesvær hos børn og unge også er et udtryk for stress?

Kresten 

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Frk. Fortuna

Tusinde tak for dine kommentarer og dine gode råd. Det er super! Dem vil jeg huske og give videre.

De bedste hilsner

Lotte Klink

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert

Ja Kresten, det har du meget ret i. Det vil sikkert gøre en forskel. Tak for dine input!

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert

Stress og åbne kontorlandskaber. Stresskonsulent Lotte Klink på Levlykkeligt.dk om stress