Stressekspert Thomas Milsted

Ingen tilgivelse - uden fordømmelse

Tilgivelse handler i virkeligheden ikke om at tilgive den anden, men derimod om at tilgive sig selv - fordi man selv har fordømt. Hvis du ikke går rundt og fordømmer andre, skal du ikke heller ikke bruge tid på at tilgive dem! Uden fordømmelse er der altså ikke brug for tilgivelse.

For hvem er du, som tror at du kan dømme et andet menneske? Hvad om dine forældre gjorde nøjagtigt det de evnede og måske mere til? Skal de så fordømmes for det i al evighed, fordi de ikke gav dig nok? Hvad om dine venner gjorde hvad der stod i deres magt og mere til, selvom det ikke var nok for dig? Skal de ligeledes fordømmes?

Hvis du vil opnå virkelig frihed og fred inde i dig selv, så arbejd lidt med at lade være med at fordømme andre, uanset hvad de så end måtte have gjort.

Så skal du heller ikke gå rundt og bruge tid på at tilgive.

Mange kan få midlertidige psykiske problemer, hvis en af deres Facebook opdateringer ikke får så mange likes som de havde håbet. Her kan det være rart at tænke på at Jesus blev korsfæstet for sine budskaber.

Nu har det jo lige været Påske hvor Tilgivelse er omdrejningspunktet. Højtider kan sætte ting i det rette perspektiv, hvis man da ellers bruger dem til at reflektere lidt over deres betydning.

Religiøse højtider er også for mange, tid til overvejelser. Lever man det liv man skal og har man været positiv og mindfull nok? Skulle man have besøgt sin gamle mor på plejehjemmet i stedet for at feste med venner eller familie, eller drikke sig i hegnet? Var man mere optaget af sig selv eller udlevede man kristendommens samaritanske bud?

Eller blev Påsken bare brugt til få hvilet ud og stresset af, så man er klar til det sidste ryk inden sommerferien?

Det er vel de færreste danskere der har skænket Påskens oprindelige budskab de store tanker. I verdens lykkeligste land med de flest erklærede ateister, betyder en Helligdag, bare at man har fri.

Påsken er dog en af kristendommens absolutte højdepunkter. Gud ofrede sin eneste søn i vores synders navn. Vigtigere. Gud lod Jesus genopstå. Jesu opstandelse er underet over alle undere. Påske handler altså om at mørket bliver besejret af lyset. Det onde blev besejret af Jesus. Det var Jesus Kristus der fik det sidste ord - ikke mørket og døden. Et ret stærkt symbol.

Påsken kunne også for nogen være tid for tilgivelse. Der er vel mange der har fået samlet sig en del familiemedlemmer, kolleger eller chefer der skal tilgives fordi de i årets løb har såret, svig(t)et eller måske ligefrem gjort en ondt. Men det er jo snart forår og så står sommeren for døren og det skal ikke ødelægges af væmmelige mennesker der intetanende har spoleret ens nattesøvn.

Lær at tilgive og du er fri

Tilgiv så du kan komme videre - er vejen til frelse - for "alle".  Vi skal tilgive vores forældre for at de ikke evnede deres opgave, og i det hele taget tilgive dem som gjorde os ondt. Venner som i et uopmærksomt øjeblik kom til at sige noget der med lidt god vilje kunne opfattes sårende. Alle dem som har svigtet os, fordi vi havde forventninger til dem, som vi måske i al vores travlhed ikke fik præciseret.

Tilgivelse er en lise for sjælen. Tilgivelse er også blevet en psykologisk disciplin, en kompetence du med dit intellekt og en begrænset kognitiv anstrengelse, kan bruge til at få dit sind tilbage på rette spor. Tilgivelse er sat i system så du på kurser og gennem bøger kan lære dig denne ædle kunst og komme videre i dit liv.

Jesus sagde på korset, da hans tilhængere fordømte romerne og de jøder som korsfæstede ham, at de skulle tilgive dem: ”Thi de ved ikke hvad de gør”. Jesus vidste at de ikke vidste bedre, så han fordømte ikke disse mennesker der gjorde ham så uret. Men for dem som kom ud i fordømmelsen, var tilgivelsen vejen ud. Det er altså netop ”fordømmelsen” som du skal være opmærksom på.

Jeg er med på at jo voldsommere en handling der bliver begået mod dig, jo sværere kan det være at tilgive den. Men det er netop pointen. Ingen handling er for lille til at blive tilgivet, og det må i sagens natur også betyde at ingen handling kan være stor nok til at fordømmes. Lad du Gud om at bestemme hvad der skal ske med mennesker der gør uret, og lad også Gud være den der vurderer om mennesker gør uret. Vi mennesker er alt for små til at forstå den rette sammenhæng.

Gud tilgiver aldrig for han har aldrig fordømt

Uden fordømmelse er der altså ikke brug for tilgivelse.

Du kunne måske selv blive bedre til at lade være med at fordømme andre omkring dig, der har såret eller svigtet dig - det ville være en mere konstruktiv måde at udvikle dig selv på.

At tilgive gør måske at du kommer videre i dit, liv men det stiller dig stadig tilbage som offer. Forudsætningen for overhovedet at skulle tilgive, er altså at man i første omgang har fordømt. Fordømt sine forældre, fordi de ikke har kunne leve op til deres forpligtelser … uden at vi sætter os ind i om de som udgangspunkt havde forudsætningerne for det.  At tilgive sin bøddel kunne opfattes som noget ædelt, men glem ikke at man selv blev bøddel ved at fordømme.

Hvis du i stedet for evnede ”ikke at fordømme”, så ville du kunne opnå frihed.  Det er altså fordømmelsen og fordommene som du skal arbejde med, hvis du vil leve et liv i harmoni og fred. Jeg ved at det at opgive fordømmelsen er en af de sværeste processer man som menneske skal igennem. Men først når du evner ”at se bjælken i dit eget øje og ikke splinten i din broders” vil du se klart. Hvis du opgiver at dømme og fordømme andre, så starter du på en proces, der fører til tilgivelse af dig selv. Så start med at hive bjælken ud af dit eget øje og beslut dig for aldrig at ville se en splint i andres.

Thomas Milsted

__________________________

 Thomas Milsted, Stressekspert og generalsekretær i Stresstænketanken

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ingen tilgivelse - uden fordømmelse. Læs hvorfor