Stressekspert Henriette Høeg Hillerød Valby

Stress - Træning og Trafiklys. Sådan stopper du op

For 10 år siden mærkede jeg, at jeg ikke kunne bruge folks råd om, at jeg bare skulle ud at træne min stress væk. Jeg mærkede, at det var tid til at stoppe op. Helt op! Finde tilbage til mig selv. Slippe ydre fokus. Mange havde velmenende råd om alt fra at ”sige fra”, ”bede om hjælp” - og ideer om søvn, kost og motion.

Træning som ”ekstra brænde på bålet”

Sagen var bare, at når jeg motionerede, handlede det om at kunne løbe længere, hurtigere og bedre end sidst. I min optik var det bare ”ekstra brænde” på stress-bålet, der brændte godt i forvejen, hvis jeg fortsatte min træningsstrategi på det tidspunkt, hvor min krop med tydelighed sagde fra…. Jeg var træt, drænet! Og havde ikke brug for at trække yderligere veksler på et nervesystem, der var vel rigeligt overbelastet af stress.

Frisk luft og natur i roligt tempo

Jeg trodsede rådene, og mærkede hvordan jeg fik det meget bedre af at skippe træningen – og blot gå eller cykle i naturen, bevæge mig langsomt og holde fokus på at sanse og trække mit vejr roligt.

Sammenhæng mellem træning og tilstand

Nu, mange år senere oplever jeg stadig, at der er den samme generelle holdning: ”Det skal trænes væk…” Både i medierne, i lægehusene…. Og blandt de klienter, jeg hjælper på vej fra kollaps til TRIVSEL, når de starter i forløb hos mig, og de endnu ikke mærker og ved, at kroppen har brug for en helt anden medicin end intensiv træning. En medicin, der lyder på restitution, regeneration og restitution, så længe kroppen er drænet. Og træning der i tid, frekvens og intensitet altid er afstemt efter kroppens nuværende tilstand.

Træning og trafiklys

Heldigvis var jeg i stand til at stole på mig og dét, at jeg mærkede, at det var tid at skifte træningsstrategi. I mit arbejde som stresscoach & trivselskonsulent siden 2006 bliver jeg dagligt bekræftet i vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem kroppens tilstand her og nu - og den træning, der lægges for dagen. Jeg har god erfaring med at kigge på træning som var det et trafiklys.

Grøn – gul – rød – fuld stop!

Når der er GRØNT LYS og livet kører der ud af – i FLOW – så er regelmæssig, intens træning godt. Det styrker din modstandskraft og har positiv effekt på din forbrænding, dit humør og din søvn.  

Når der er GULT LYS,og du mærker, at du er belastet, så er det tid til at slippe speederen og træde let på bremsepedalen. Skrue ned for træningsblusset, tiden og mængden.

Når der er RØDT LYS, og du er overbelastet, har du trukket store veksler på din personlige energikonto. Kroppen har brug for et modsvar – kør til tankstationen og tank op. Stop op – drop intensiv træning, træn sjældnere og i kortere tid. Kroppen har brug for den rette benzin – i form af bevægelse i naturen og afspænding fysisk og mentalt – for at undgå FULD STOP!

Når lyset er gået ud - SORT – er det fuld stop for træning! Systemet er overophedet. Alle advarselslamper blinker… Det er tid til ekstra servicecheck, optankning og pit stop i garagen. Du har brug for ro, hvile og søvn. Har du lyst, kan du trille stille og roligt på cyklen eller gå i naturen.

God træning – gi’ den gas! Hold fokus på dit indre trafiklys og navigér efter det på træningsbanen…..

Kærlig træningshilsen

Stress- og trivselskonsulent, Henriette Høeg, Coachingzonen

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Henriette Høeg, Certificeret Stresscoach,-rådgiver,-konsulent.
Afholder åbne stresskurser. Kontakt +45 61868611. Læs mere http://www.coachingzonen.com/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress - Træning og Trafiklys. Stop op i tide. Læs mere