Mind Mentor og Nærværs coach Lone Steiness - Powerful Mind

Har du fødder eller rødder?

Er du bevægelig og foranderlig eller er du groet fast? Lader du dig bøje og flytte eller har du rodfæste og integritet? Og hvad betyder det egentlig?

Jeg er i gang at læse med Svend Brinkmanns bog ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstrang” som er hans modspil til, hvad han kalder den accelererende kultur og selvudviklingsindustrien. Han skubber til mig og provokerer mig rigtig meget. Jeg er jo selv en aktør i den industri, han kritiserer. Og du, der læser med her, sikkert også er, fordi du ligesom jeg arbejder med at udvikle dig selv eller andre. Ser man bag om provokationen, finder jeg også indsigter og udsigter.

Jeg stopper op og tænker over sammenligningen mellem rødder og fødder. Og om det er rigtig at man i højere grad skal have fødder i stedet for rødder med de krav omgivelserne stiller i dag. 

Der er en stærk forståelig symbolik i, at fødder kan bevæge sig, er fleksible, foranderlige, er mobile og kan tilpasse sig en hurtig omskiftelig verden. Mens hvis man har rødder, kan man opleves som groet fast og gået i stå. Så rødder ofte får negative associationer.

Til trods for det søger mange af os at finde fodfæste. Er det mon fødder med rødder? En del af os øver os på at stå fast, sætte grænser og ikke blive blæst omkuld i stormvejr, fx står ved vores holdninger. Svarer det mon til stærke rødder?

I snakken om selvværd og selvtillid, bliver symbolet for selvværd også ofte rødderne, der gør at træet ikke vælter i blæsevejr, uagtet om toppen, selvtilliden, er stor. Så rødder er vigtige for mig. Sikkert også vigtige for dig. Men selvom jeg gerne vil have rødder, dybe rødder, vil jeg også gerne være foranderlig, modtagelig for input, bevægelig.

Er det en selvmodsigelse? Tjaa.....et rodnet vokser jo også og forandrer sig, selvom det står fast. At slå endnu mere rod, er vel også at forandre sig. Ligesom træets grene jo også vokser, bladene falder af træerne og nye kommer til. Det hele næres og fødes ud af det samme frø, MIG. Ligegyldigt, hvad der sker, er jeg stadig MIG, Lone. Jeg kan forandre holdninger, tanker, følelser, handlinger, men jeg er stadig MIG, roden. 

Så fødder og rødder kan godt arbejde sammen. Vær blot bevidst om hvordan, og at det er ok at stoppe føddernes dansen (i dit liv, på dit job) og finde fodfæste, slå rod, igen.

 

__________________________

Lone Steiness
Mind Mentor & Nærværs coach
http://www.powerfulmind.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvværd og selvtillid - om rødder og fødder. Læs mere