Se kontaktoplysninger og profil for Stress Kurser og Arbejdsglæde Psykolog Johnny...

”Hvordan kan man dog tale om, at stress kan være forbundet med noget positivt, når så mange mennesker er plaget af stress og i mange tilfælde må langtids sygemeldes og førtids pensioneres på grund af stress? Er det nu bare en Karl-smart-bemærkning jeg har fundet på, for at sælge nogle kurser?” Svaret er et klart og rungende nej, men der er tydeligvis mange misforståelser, der knytter sig til begrebet stress og især hvad der gemmer sig bag begrebet positiv stress styring.

På stort set hvert eneste af mine stresskurser, er der under præsentationsrunden kursister der undrer sig over, at jeg kalder kurset for positiv stress styring. Ganske vist har jeg i de senere år ændret overskriften til:

Styrk dine personlige ressourcer – om metoder til at forebygge stress og styrke trivsel og arbejdsglæde - men kurset er nøjagtig det samme og begrebet positiv stress styring indgår da også i både i mit kursusprogram og kursusmateriale.


Begrebsafklaring
Der er en verden til forskel mellem at tale om positiv stress og positiv stress-styring. Jeg forstår godt indvendingerne mod at tale om positiv stress men at tale om positiv stress-styring er noget helt andet. Begrebet styring gør hele forskellen. Når du styrer din stress, er det jo ikke stressen der styrer dig! At tale om positiv stress-styring betyder med andre ord, at du har kontrol over situationen. Begrebet kontrol er et af de mest undersøgte indenfor arbejds-psykologiens forskningsområde: Stress og psykisk arbejdsmiljø.

Begrebet kontrol kan bedst defineres på følgende måde: At have kontrol over din arbejdssituation betyder, at du generelt har overblik over dit arbejde, at du føler, at du har tjek, styr og kontrol over situationen. At du føler, at du kan klare og mestre dit daglige arbejds- og tidspres, på en alt i alt tilfredsstillende måde. Der er altså ikke tale om at blive kontrolleret, det er noget helt andet. Som eksempel kan nævnes Levnedsmiddelkontrollen eller Arbejdsmiljøkontrollen, som primær skal kontrollerer om tingene er i orden.  

Stress er energi
At stress grundlæggende er en kamp- flugt mekanisme, hvis primære mål er at sikre os overlevelse, ved stort set alle i dag. Jeg skal derfor ikke på denne blog starte med Adam og Eva. Lad mig give et enkelt eksempel på, hvordan det giver mening at tale om positiv stress-styring i arbejdsmæssig sammenhæng. Vi siger at du i dag skal have ekstra tryg på, fordi du får nogle ekstra arbejdsopgaver, som du skal nå inden fyraften. Det indebærer, at du bliver nødt til at investere et ekstra stort energiniveau for at nå det.

Billedligt talt svarer det til at du skal ud i overhalingsbanen. Men når du kommer hjem fra arbejdet kan du slukke for motoren og hvorfor det? Fordi det gik jo fint, jeg klarede det. Hvad mener du med at du klarede det? Jo, det var helt klart en travl og hektisk dag, men jeg havde tjek, styr og kontrol over situationen. Det er i denne sammenhæng at det kan give mening at tale om positiv stress-styring.

Et par typiske årsager til stress
Den tidsmæssige dimension er vigtig. Der er naturligvis stor forskel på, om der er tale om kortvarige hektisk forløb, hvor man får mulighed for at restituere eller om der er tale om et permanent pres. Det er indlysende. Jeg skal for god orden skyld nævne, at jeg både afholder kurser for Dansk erhvervsliv, Ministerierne, Kommunerne, Hospitals- væsnet og fagbevægelsen. Så når jeg af pressen bliver spurgt om, hvorfor så mange i dag bukker under med stress, så er der to forhold jeg altid fremhæver.

Kulturerne på danske arbejdspladser kan være meget forskellige men der er ét forhold, der kendetegner stort set dem alle: Misforholdet mellem arbejdskrav og personaleressourcer bliver desværre større og større. Det indebærer, at arbejds- og tidspresset i dag ikke kun foregår under få spidsbelastninger men efterhånden mere er blevet reglen end undtagelsen.

En anden vigtig årsag er denne bemærkning som jeg stort set hører på hvert eneste kursus. En bemærkning som jeg har brugt et helt kapitel på i min bog:
”Sandt at sige, så har jeg et stort arbejdspres. Men hånden på hjertet, så er jeg nok min egen værste arbejdsgiver, fordi jeg er så pligtopfyldende og ærekær, at jeg stiller langt større krav til mig selv, end både min leder og mine kolleger forventer”.

Ikke alle, men alt for mange kan nikke genkende til den bemærkning, hvorfor den naturligvis indgår som en vigtig handlestrategi på mine kurser. Jeg vil i anden sammenhæng behandle dette vigtige tema. Jeg skal for god orden skyld understrege, at der naturligvis er en lang række andre årsager til stress som indgår i analyser af det psykiske arbejdsmiljø: Lederstil og motivationsmetoder, samarbejde, uklare krav, modsætningsfyldte krav, grad af uforudsigelighed i arbejdet, horisontal og vertikal kommunikation i organisationen osv. 

Hvad siger forskningen?
Lad os se på nogle af de forskningsresultater, som i sin tid gjorde, at jeg tillod mig at anvende begrebet positiv stress-styring. Det er indlysende at vi ikke kan tale om positiv stress-styring når folk bliver syge af stress. Det ville være det rene idioti!

Der er med andre ord nogle betingelser, der skal være opfyldt før det giver mening at anvende begrebet.

Jeg skal i det følgende beskrive et af et af de mest interessante og tankevækkende forskningsresultater, der er foretaget på dette område. Der er tale om en meget stor undersøgelse, hvor man har koblet arbejdspsykologien og naturvidenskaben sammen.

Kilde: Karasek & Theorell, Healthy work, New York 1990. En række nyere undersøgelser understøtter denne forskning som var epokegørende. Red.

Man foretog en lang række feltundersøgelser og laboratorieundersøgelser, hvor man satte fokus på forsøgspersonernes oplevede grad af kontrol med oplevet grad af arbejdspres. Samtidig undersøgte man personernes udskillelse af binyremarvhormonet adrenalin og binyrebarkhormonet kortison. (Adrenalin kaldes også kroppens kamphormon og kortison kaldes kroppens stresshormon. Det er langt mere udskillelsen af kortison, der er årsag til at folk bliver syge af stress. Årsagen er, at en stor kortison udskillelse vil svække kroppens immunforsvar, hvorefter arvelige dispositioner for sygdom lettere risikerer at bryde igennem, herunder også arvelige dispositioner for allergi). Red.


Resultaterne fra undersøgelsen viste, at deltagerne blev aktive på en positiv måde og oplevede fysisk og psykisk vækst og velbefindende, når de oplevede en kobling mellem stort arbejdspres og høj kontrol. Hvorimod personerne følte sig belastet på en negativ måde med øget risiko for stress og sygdom, under stort arbejdspres med lav kontrol.

I undersøgelsen interesserede man sig i særdeleshed for forsøgspersonernes positive eller negative tanker og tolkninger af kravsituationen (oplevelsesaspektet). Dertil koblede man oplevet grad af kontrol (kontrolaspektet): Det viste sig helt klart, at hvis arbejdsanstrengelserne blev oplevet på en positiv måde: ”Det er hårdt men det er også sjovt, spændende og udfordrende”. Koblet til Kontrolaspektet: ”Jo, jo! Den smutter da en gang imellem. Men alt i alt føler vi, at vi har tjek, styr, kontrol over arbejdspresset” så udskiller vi primært adrenalin, som er kroppens kamphormon.

Og det er under disse betingelser, at det giver mening at tale om positiv stress-styring, set ud fra en videnskabelig referenceramme.

Hvorimod, hvis arbejdsbetingelserne generelt opleves som ulystbetonet: ”Det er hårdt og vi hader det!” Kontrolaspektet: ”Glem det, det er en by i Rusland, alt er kaos”, så er det under denne variant, at der er størst risiko for stress og sygdom. Det vil sige at positive og negative tanker påvirker kroppens hormonsystem, hvilket jeg skal uddybe i en kommende blok, hvor jeg vil sætte fokus på de såkaldte psykosomatiske symptomer.

Som afslutning skal jeg udtrykke mit håb om, at dette indlæg, har skabt større klarhed over, hvad der gemmer sig bag udtrykket positiv stress-styring.

Johnny Schultz, cand.psych. med speciale i Arbejdspsykologi, og direktør for Stress Management.

StressCoach og Psykolog Johnny Schultz
Læs mere om stress kurser, trivsel og arbejdsglæde
http://www.stressnet.dk