Kan ekstrem krænkelsesparathed mon lindre indestængt vrede?
12/06/2022 (671 hits)
Ordet krænkelse betyder fornærmelse eller forurettelse. Når vi taler om at nogle mennesker har en høj grad af krænkelsesparathed så er det den almindelige opfattelse, at disse personer kan blive fornærmet eller forurettet over stort set hvad som helst.
Som en af mine tidligere psykologiprofessorer udtrykte det: ”Der findes en del mennesker, hvor følelsen af irritation og vrede og at af føle sig provokeret og forurettet er en form for stimulans, som de ikke kan undvære. I virkeligheden tror jeg, at de er stærkt afhængige af disse følelser, fordi disse følelser for dem til at føle sig i live”.
Hømm – tænker på, om der mon er nogle der føler sig krænket over dette citat?
Hvornår og i hvilket omfang vi hver især mener, at det er rimeligt eller urimelig at føle sig krænket, kan jo lægge op til en uendelig diskussion. Personligt mener jeg at det er forståeligt at føle sig krænket og såret, hvis det angår noget personligt. Her tænker jeg på mennesker der bliver drillet, hånet eller latterliggjort pga. udseende, tøjvalg, seksuel orientering for blot at nævne nogle få eksempler. Men også religiøse eller politiske holdninger, der både etisk og moralsk falder ind under de socialt accepterede normer i vores samfund.
Så er der jo hele kønsdebatten med alle de gensidige drillerier og beskyldninger, hvor begge køn kan føle sig såret eller krænket. Noget jeg vil holde mig fra i denne artikel. Det bliver ganske enkelt for omfattende.
Til gengæld har jeg vanskeligt ved at forstå, at nogle kan føle sig krænket over det, som de fleste vil opfatte som uskyldige og harmløse stimuli. Uha-da-da. Nu bliver det lidt af en linedans. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden.
Som en kvindelig kursist en gang vrissede til mig: ”Hvordan i alverden kan du tillade dig at afgøre, hvad uskyldige og harmløse stimuli er?” Og det havde hun jo i princippet ret i. PS! Jeg må hellere skynde mig at tilføje, at det selvfølgelig også kunne have været en mand, men nu var det altså en kvinde.
jeg vil nu give et eksempel på, hvad jeg i kursusmæssig sammenhæng altid har opfattet som uskyldige og harmløse stimuli. Jeg viser to billeder som jeg typisk bruger som et underholdende men også tankevækkende indslag på mine kurser om Metoder til at forebygge stress, Konfliktløsning og Personlig vækst og gennemslagskraft. Mange kender begreberne Assertiv og Submissiv adfærd samt om at være medlem af mændenes/kvindernes flinkeskole. Jeg skal her kort beskrive billederne da det tekniskikke er muligt at vise dem her.
Herunder ser du en kort beskrivelse af billederne samt de kommentarer jeg typisk knytter til dem
Kort beskrivelse af det første billede, der har 3 sekvenser:
Først ser man en lille kyllingeunge bryde ud af skallen
Dernæst ser man kyllingen se sig forskrækket fra den ene til den anden side
På tredje sekvens ser man kyllingen krybe tilbage i æggeskallen og lukke efter sig. Tydeligt at den nervøst og bange tænker. Det her er for farligt. Her vil jeg ikke ud.
Herunder min typiske kommentar til billedet
”Overordnet set, så findes der to typer mennesker, som rent mentalt går gennem livet på to vidt forskellige måde. Se det her er jo én måde at gå gennem livet på og ja, selvfølgelig kan vi alle sammen, ind imellem, have lyst til at gemme os under dynen fra den store og brutale verden”.
De typiske reaktioner er latter og nåååå hvor er den altså bare nuser!
Kort beskrivelse af det andet billede:
Man ser en stork der er ved at sluge en frø. Storken ser mildest talt overrasket ud for samtidig med at den er ved at sluge frøen, der har hele hovedet inde i munden på storken, så ser man frøen tage kvælergreb på storken, så den ikke har mulighed for at sluge frøen. Overskriften på billedet heder: NEVER EVER GIVE UP!
Herunder min typiske kommentar til billedet
”Se det her, det er en helt anden måde at gå gennem livet på – OH YEAH!”. Typiske reaktioner er høj latter. Nogle kender tegningen i forvejen. Ind imellem, er der kursister der siger: ”Den hænger inde på vores kontor – en rigtig god reminder om at man skal markere sig og melde sig ud af flinkeskole. En tilføjende kommentar fra min side er: ”Personligt synes jeg situationen virker en smule fastlåst men stor respekt for frøens kampgejst” Igen latter. Nogle siger. ”tænk bare at have fantasi til at lave sådan en tegning”.
Disse to illustrative tegninger, har jeg nok vist gennem de sidste 30 år til ca. 800 – 1000 kursister om året (her naturligvis også inkluderet mine foredrag). Altid de samme positive reaktioner – ellers havde jeg da fjernet dem for længe siden.
Men så en dag gik det grueligt galt! Der viste sig at være en krænkelsesparat deltager blandt kursisterne!!!
Først de typiske positive reaktioner. Fred og ingen fare. Men så skete det som jeg aldrig havde været ude for før og som derfor kom fuldstændig bag på mig.
En kvindelig kursist på ca. 45 – 50 år, højt uddannet og med en ansvarsfuld lederstilling i en stor organisation, så strengt på mig og udbrød: ”Nu kan jeg mærke at jeg bliver virkelig vred på dig og du skal vide, at jeg føler mig dybt krænket og såret”.
De 15 andre kursister så lamslået på hende, ingen sagde et ord, pinlig tavshed. Så var der en der forsigtigt fik fremstammet: ”Det var dog en voldsom reaktion” Det kan godt være du synes det er voldsomt råbte hun men du skal ikke sidde her og gøre dig til dommer over mine reaktioner.
Jo, jo – hun havde bestemt gennemslagskraft men på en meget voldsom måde. Jeg tænkte som en gal. Hvad skulle jeg dog svare hende. Der sad altså 15 andre kursister og så spændt op på mig. Havde det været i privat regi så ved jeg godt hvad en af mine nære venner havde sagt: ”Jamen for h…… menneske – det er sku da fuldstændigt hjernedødt at reagere på den måde. Nu må du saft suse mig tage dig sammen”. (Undskyld sprogbrug). Men det kunne jeg jo ikke tillade mig i denne sammenhæng.
I stedet valgte jeg at sige: ”Jeg kan jo godt mærke at du er blevet stærkt provokeret og vred over de to billeder og det er jeg naturligvis ked af. Men jeg bliver nødt til at spørge dig. Hvad har jeg foretaget mig i dette rum, som berettiger dig til at du udviser mig en sådan vrede?
Hun svarede mig ikke. Hvad skulle hun dog også sige? Jeg bad de øvrige kursister om at holde kaffepause, hvorefter jeg tog en fortrolig snak med hende. Så der blev naturligvis fulgt op på forløbet. Mere behøver jeg ikke at sige.
Lidt om vrede ifølge Aristoteles
Enhver kan blive vred - det er let!
Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang,
på det rette tidspunkt, med det rette formål
og på den rette måde – det er ikke let.
Professor i filosofi - Vincent F. Hendricks, sagde en gang under en debat i TV:
Vrede er en stærk aktivitetsmobiliserende følelse.
Spørgsmålet er så, hvad det er for en aktivitet der mobiliseres. Er det en aktivitet der kanaliseres ud i konstruktiv handling, der virker personligt udviklende. Eller er aktiviteten destruktiv og f.eks. viser sig som en ekstrem krænkelsesparathed.
Jeg vil derfor konkludere, at det at føle sig krænket kan være yderst forståeligt medens krænkelsesparathed kan være et symptom, der i virkeligheden handler om noget helt andet. Ifølge den psykoanalytiske teori kan fornægtelse eller benægtelse være forklædt som selvretfærdig vrede. Derfor gælder det naturligvis om at ens vrede rettes mod den rette person, hvilket kan blive stærkt forløsende.
Johnny Schultz, psykolog og kursusholder
__________________________
StressCoach og Psykolog Johnny Schultz
Læs mere om stress kurser, trivsel og arbejdsglæde
http://www.stressnet.dk
