Se kontaktoplysninger og profil for Stress Kurser og Arbejdsglæde Psykolog Johnny...

Der er ikke noget at sige til, at mange mennesker i øjeblikket føler sig utrygge, bange eller angste over denne forfærdelige Corona-epidemie, som mildest talt er stærkt angstprovokerende.

Det kommer næppe bag på nogen når jeg understreger, at uvished er en af de absolut værste psykologiske stressfaktor, der eksisterer. Jeg skal derfor redegøre for centrale fysiologiske sammenhænge mellem stress og angst.

I dette indlæg gør jeg rede for, hvordan man præcist definerer begrebet stress og de rent fysiologiske sider af angst og stress. I mit næste indlæg vil jeg redegøre for de coping-strategier, der kan være med til at reducere oplevelsen af angst og hvordan man kan få større kontrol over ens angstanfald.

En præcis definition på begrebet stress: 

Stress kan defineres som en oplevet spændingstilstand, der medfører en mobilisering af vores fysiske og psykiske ressourcer. Det grundlæggende formål er at kæmpe mod eller flygte fra en belastende eller faretruende situation.

Stress har både fordele og ulemper:

Fordelen er, at vi kan yde en større indsats og præstation under kævende omstændigheder. Ulempen er, at stress kan føre til fysisk og psykisk nedslidning og helbredsforringelse, hvis belastningen fortsætter over længere tid - uden det lykkes os at bringe kravsituationen under kontrol. Det er derfor nødvendigt at opnå kontrol over den pågældende kravsituation, hvis det skal give mening at tale om positiv stress.

Den fysiologiske side af stress kan overordnet inddeles i en chokfase, en alamrfase og en sammenbrudsfase.

Jeg skal for god orden skyld understrege, at nedenstående er en noget forenklet fremstilling men skal illustrere nogle af de væsentlige ting, der sker i vores krop når vi bliver stresset.

Chokfasen - kroppen forberedes til kamp eller flugt:

Åndedrættet tilbageholdes, hjertet slår langsommere, blodtrykket falder, musklerne afspændes. Noget vi typisk oplever når vi bliver voldsomt forskrækket. Fasen varer typisk nogle få sekunder. Alle kender udtryk som: "angstens sved" - "han blegnede af angst" - "jeg blev fuldstændig handlingslammet"

Alarmfasen - De neurologiske reaktioner:

Der er nu givet en besked til hjernen om en faretruende situation, hvilket medfører en øget aktivitet i den "sympatiske del"af autonome nervesystem. Det medfører en øget produktion af adrenalin og cortisol, som gør at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, fordøjelses-processerne hæmmes, musklerne spændes, svedkirtlerne aktiveres for at kølne musklerne under kamp eller flugt.

Modstandsfasen - De hormonelle reaktioner:

Kroppens energireserver mobiliseres. Det indebærer en øget koncentration af adrenalin og kortisol i blodet, kroniske muskelspændinger og risiko for svækket immunforsvar, der kan føre til udløsning af arvelige dispositioner for allergi og sygdom.

For at forstå sammenhængen mellem stress og angst, skal vi sætte fokus på alarmfasen og den "sympatiske del" af det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan inddeles i det vi populært kunne kalde en speeder og en bremse. Speederen kaldes i fagsprog også for Sympaticus-aktiviteten (på engelsk: physical arousal) og bremsen kaldes for den parasympatiske aktivitet. 

Disse to systemer kan påvirkes af forskellige medikamenter. Speederen (sympaticus-aktiviteten) påvirkes af kaffe, amfetamin, preludin, (i 70erne også kaldet speed) ecstasy og andre opkvikkende stoffer. Bremsen (den parasympatiske aktivitet) påvirkes af alkohol, valium, stesolid og andre Benzodiazepiner som typisk anvendes ved indre sitrende uro i kroppen og akut angst. Problemet ved disse stoffer er, at de er stærkt vanedannende og kan give voldsomme abstinenser når man holder op med at bruge dem.

Angst opstår ved en voldsom overaktivitet i den del af det autonome nervesystem som jeg kalder for speederen. Som et overlevelsesinstinkt er det jo særdeles hensigtsmæssigt, hvis du befinder dig i en kamp- flugtsituation, hvor du skal gøre alt for at oveleve. Men det kan opleves stærkt ubehageligt, hvis kroppen reagerer så voldsomt, hvis du bare sidder stille i en stol eller ligger i din seng og skal sove.  

Konklusion: Mennesker der er plaget af stærk angst befinder sig i et permanent forøget alarmberedskab, hvilket kan opleves meget voldsomt. Man kan sige at sympaticus-aktiviteten går fuldstændig amok - uden at personen ved, hvorfor det sker.

Samtidig risikerer man, at der sker en nedslidning både fysisk og psykisk, hvilket igen kan risikere at svække immunforsvaret på sigt. Et permanent forøget alarmberedskab, kan også medføre alvorlige søvnproblemer, der vanskeliggør den nødvendige regenerering af vores fysiske og psykiske ressourcer.

Johnny Schultz er Psykolog og kursuskonsulent med speciale i stress, og forfatter til Politikens bog om Stress.

__________________________

StressCoach og Psykolog Johnny Schultz
Læs mere om stress kurser, trivsel og arbejdsglæde
http://www.stressnet.dk