Glem alt om uretfærdighed

Hver dag udfordres mennesker i livet, af forskellig karakter. Livsgnisten er slukket og glæden har de svært ved at finde ind til. De har kørt rundt i hamsterhjulet og været på autopilot for længe. Er du en af dem? eller har du en god ven som bokser med at få livet tilbage på sporet? Så læs dagens blog:

"Hvordan genfinder du glæden og gnisten i livet."


Livet byder tit og ofte på oplevelser, der kommer ind fra højre, som vi på ingen måde kunne forberede os på. Det kan være oplevelser af større karakter som vælter hverdagen som eksempel: en fyring, utroskab, skilsmisse, kritisk sygdom i familien, mobning eller en ulykke. Alle disse oplevelser af større karakter, giver os en chokoplevelse igennem kroppen og som på et splitsekund giver os en følelse af vakuum, efterfølgende.

Der ikke er quickfix på disse oplevelser, men jeg vil understrege vigtigheden af, at få hurtig og professionel hjælp til at komme igennem og ud på den anden side. Hjælp til at stå stærkt i sig selv bagefter. Husk der er altid lys forenden at tunnelen, også selvom, det kan være svært at få øje på i nuet.
Det er vigtigt, at tage ansvar og huske på, at det er ok at bede om hjælp til at genfinde fodfæste i livet igen. Tiden læger alle sår siges det og det er rigtigt. Når det er sagt, er det vigtigt at tage en dag ad gangen, for du kan ikke rumme så meget, når du er blevet væltet. Prøv at have fokus på de små ting i hverdagen. Husk på der er altid noget der er positivt og noget du kan værdsætte, ved at begynde at skifte dit fokus fra at have “tunnelsyn”, til at tage styringen i eget liv tilbage.

Jeg oplevede selv efter en trafikulykke, at alt lys slukkede. Vi blev ramt med 100 kmt og alt blev stille, bogstavelig talt. Hele familien var i bilen, vores to børn på 4 og 2 år sad på bagsædet. Det skete på vej hjem fra IKEA, på en helt almindelig tirsdag, at vi blev torpederet.

I halv andet år var jeg igennem genoptræning og kampen for glæden i livet og min førelighed. Smerterne fyldte det hele, og migrænen satte livsgnisten på prøve. Jeg vil ikke lyve, nogle dage var så lange og seje grundet smerter, at dét med at tænke positivt var op af bakke.

Vi kan jo desværre ikke slukke og tænde følelser og tanker på en kontakt. Så jeg gjorde noget andet!
Jeg lavede en “glædesbog”, hvor jeg hver dag skrev "en glad ting" ned, for at holde fast i mig selv. Der var ingen alternativ for mig med to små børn. Kampen om livskvalitet og et liv i kærlighed, var min eneste prioritet.

Min veninde købte The Secret dvd til mig, for Mindfulness var ikke en trend i Danmark for ti år siden. Den brugte jeg så som baggrunds tv dagen lang. Jeg hørte og så den om og om igen, for at kunne flytte fokus når jeg var alene. Jeg fik en indisk mand, der lige var blevet gift dansk, til at træne min krop langsomt op med Yoga i mit hjem og langsomt begyndte jeg at få forståelsen for kræfterne bag dét at tænke positivt og hvad yoga kan gøre for krop og sjæl.

Før i tiden havde jeg altid haft travlt med løb, squash, spinning og fitness og tænkte at yoga er for ældre mennesker….men jeg tog fejl! Yogaen gjorde mig stærk igen, både fysisk og mentalt og ja det er rigtigt, for vi har ikke en tænd og sluk knap for vores tanker og mønstre. Det der virker, når vi bliver ramt hårdt i livet og væltet godt og grundigt, er at begynde langsomt med at skifte dit fokus. Tag kontrollen over tanker tilbage og have fokus på de små ting i hverdagen, der giver glimt af glæde. At du står i det til halsen med følelsen af, “hvorfor skete det her for mig?” og ja det er noget møg og rigtig øv, kan vi jo alle godt blive enige, men prøv alligevel at skifte hvorfor'erne og uretfærdighedsfølelsen ud, når de fylder i tankerne.

Flyt dit fokus bevidst. Hold fokus en dag af gangen og skriv det positive ned, for vi kan have svært ved at huske det når du kæmper med af få fodfæste og genfinde livsgnisten. Husk på, at ingen kan tænke negativt en hel dag og ingen kan hente ressourcer fra det negative heller. Så tag ansvar for dit liv, tag styringen tilbage lige nu.

Jeg ved du kan. Vi mennesker har alle evnen til at flytte fokus, men det kræver du vil og du handler på det. Ser de små gode ting, der er lige foran dig i hverdagen.

Du er det værd!!

Så tag ansvar.
Livet starter lige nu idag.
Vi er præget af det vi tænker, så tænk positivt om dig selv.
Skriv i din " glædes bog " husk 1 god ting er nok.
Vælg familie og venner som giver dig energi og støtter dig.
Prioriter din energi og pas på den.
Slip kontrol og vreden - de bidrager ikke til noget godt.
Lev i nuet vær nærværende- du kan ikke ændre igår eller forudsige i morgen.
Få frisk luft hverdag mærk, duft, lyt og se naturen.

Jeg ved, af egen erfaring, det er muligt at få livsgnisten igen, med glæde i hverdagen.
Jeg lever i dag et liv, hvor jeg prioritere min energi og har fokus på de små ting, da jeg har fundet ud af hvor skrøbelig vores liv er. Jeg fik slået en steg i sandet. Jeg har kun venner i mit liv som jeg værdsætter, for dér fik jeg også ryddet op. Når vi bogstavelig talt ligger ned, finder vi hurtigt ud af, hvem der er ens rigtige venner og veninder på godt og ondt.

Idag har jeg lært at værdsætte nuet, og bestræber mig på at få det bedste ud af hver eneste dag. Det har denne livsoplevelse lært mig. Kvalitetstid er ikke en selvfølge, ved jeg nu og husker mig selv på dette, ved at være nærværende i nuet. Og ja, jeg er jo menneske og nu mor til teenage drenge med alt hvad det indebærer og ja min mand og jeg er også uenige om ting stadig, så jeg er jo ikke blevet en robot. Så derfor vil der være dage, hvor det er nemmere sagt end gjort, at huske de på små gode ting og at tænke positivt. Bare husk på ikke at bebrejde dig selv. Brug i stedet energien på at komme tilbage på sporet. Anerkend og ros dig selv når du er der igen. Øvelse gør mester.

Kærligst
Heidie Graversen, Coach

Citater fra The Secret.
"Man becomes what he think about." " If it aint fun don't do it." "Graditute change your way of thinking." "Feel Good Now" "No one can change your life but you"
"You can heal your life " Change your way of thinking. See all the good things"
" Make a new wish "

 

Bedste hilsner

Bloggerne Heidie, Heidi og Lena

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vær positiv - ros og anerkend dig selv. Læs mere