

Tænk hvis du havde fri klokken 12 hver dag. At du havde hele eftermiddagen til at gå en tur i skoven, læse en god bog, mødes på en café med en veninde eller hvad du nu havde lyst til. Eller tænk hvis du først skulle møde klokken 12 og havde god tid om morgenen? God tid til at få dine børn godt af sted i skole, til at hygge dig i din stue med stearinlys og god musik, cykle en frisk tur eller sætte en gryde med en lækker slow food over, der kan stå og hygge sig og sprede en god duft i køkkenet helt til det bliver aften?
Kan du forestille dig, hvordan dit liv ville være, hvis hver eneste dag var sådan? Ville du have det bedre? Hvad ville det betyde for dig, og de mennesker, der betyder mest for dig?
Det lyder som en god dag, et godt liv. Selv skriver jeg dette, mens klokken er lidt over 12 midt på en smuk septembertorsdag. Vejret er lunt, og jeg sidder på terrassen med et krus kaffe og nyder efterårssolen. Jeg gør noget, der føles meningsfuldt, og jeg føler mig i ro.
Jeg har også prøvet det modsatte. At have fuldtidsarbejde plus de obligatoriske overtimer og hele tiden føle mig en lille smule bagefter med alting. At skulle ud af døren dag efter dag, mens det endnu var kold og mørk morgen, og mine børn dårligt nok havde fået øjne. Sådanne morgener har jeg stadig ind i mellem, men der er betydeligt færre af dem end før. Jeg arbejder mindre, og det har ført en række positive ting med sig.
Det er som om, at vi Danmark har fået (eller også er det vores politikere, der har det?) en usund fokus på arbejde og produktivitet, der som et andet vidundermiddel skal sikre vores alle sammens fremtid. Der bliver nedsat produktivitetskommissioner, lavet fremdriftsreformer og vedtaget omprioriteringsbidrag. Sprogbrugen alene kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en, og denne evindelige jagt på effektiviseringer og produktivitet for produktivitetens skyld er lige så ubehagelig, som den er dum. Er der virkelig nogen, der får det bedre af al denne fremdrift og jagt på den sidste effektivitet?
Politikere, erhvervsledere og temmelig mange økonomer (men interessant nok ikke alle økonomer) vil selvfølgelig råbe højt, at det ville være en katastrofe for vores land, hvis vi kun arbejdede fire timer om dagen. Det ville koste penge. Spørgsmålet er imidlertid, om det er så enkelt? Mens jeg sidder her på min terrasse og skriver disse linjer, er 35.000 danskere sygemeldt stress. Det koster. En rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, som Sundhedsstyrelsen udsendte i denne uge, dokumenterede, at psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni alene koster samfundet 17,4 milliarder kroner alene i sygedage om året. De Praktiserende Lægers Organisation kædede disse skræmmende tal sammen med arbejdspresset, som mange mennesker oplever. Det koster. 1900 danskere førtidspensioneres hvert år på grund af angst. Det koster. Der opstår 28.000 nye tilfælde af angst og depression om året. Det koster.
Her taler vi alene om de økonomiske omkostninger. De menneskelige omkostninger er skræmmende og alvorlige. Det er både trist og tankevækkende, at der ikke i højere grad er en kritisk diskussion af og sammenkædning af denne skræmmende udvikling og vores samfunds fokus på effektivitet og produktivitet. Det betyder, at vi alle sammen får det dårligere. Vores samfund kunne også spare mange penge i omkostninger til sygedage og forskellige behandlinger, hvis vi arbejdede 4 timer om dagen.
Hvad ville der ske for dig, hvis du i stedet arbejdede 4 timer om dagen? Du ville få mere tid, og du ville få det bedre. Andre ville undgå at blive ramt af stress og angst, og du ville også opleve noget andet: at produktivitet ikke handler om at arbejde mere, men bedre. Jeg er overbevist om at 4 bevidste timer, hvor vi arbejder med koncentration og fokus, kan skabe klart bedre resultater end 8 timer, hvor vi farer fra Herodes til Pilatus, tjekker mails, går til møder og i denne proces mister overblikket over, hvad der var det vigtigste, vi skulle have gjort. Mere er ikke lig med bedre. Vi har i Danmark en af de fem højeste erhvervsfrekvenser blandt OECD-landene, og blandt de samme lande er vores børn nu dem, der har allerflest skoletimer på et år. Er vi, eller vores børn, blevet lykkeligere af det? Er vores samfund blevet rigere?
Du kan også vælge en anden vej. Arbejde mindre og i stedet få mere tid til det vigtige. Måske kommer du til at købe lidt færre ting, men du får det bedre, og mit gæt er, at kvaliteten af det arbejde og de resultater, du leverer – uanset hvad du arbejder med – vil blive langt bedre. Det bevidste arbejde, hvor vi har vores prioriteter og værdier i orden, er langt bedre end det fortravlede. Jeg har prøvet det selv. Først fjernede jeg mit overtidsarbejde, så gik jeg ned i tid, og til sidst sagde jeg mit job op. I den periode, hvor jeg har arbejdet mindre, har jeg skrevet fire bøger, startet en virksomhed, holdt en masse foredrag, rejst fire gange til Asien og først og fremmest fået mere tid til dem, jeg elsker. Har man først stået på en strand i Thailand og set sine børn lege i vandkanten eller lyttet til lydene i Malaysias jungle, så ved man, at der er et andet liv end arbejdets. Det kan også blive dit liv. Kan du spørge din chef i morgen, om du kan gå ned i tid? Kan du bruge den tid godt? Kan du bidrage til bevægelsen for den 4-timers arbejdsdag og dermed selv få det bedre?
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer