Stress coach og Mindfulness instruktør Christina Flyger

Vidste du, at man ikke kan være dårlig til at meditere?

Vidste du, at man ikke kan være dårlig til at meditere?

 
For 10 år siden var jeg på yoga- og meditationskursus, og underviseren guidede en meditation (min første). Instruktionen gik ud på, at vi skulle "se det hvide lys strømme igennem os". Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget konkret tænkende, og jeg så intet hvidt lys. Det var 15 meget, meget lange minutter, hvor jeg troede, at jeg var vildt dårlig til det. - Ja, faktisk troede jeg, at jeg overhovedet ikke kunne finde af at meditere. Det var først, da jeg var på mit første Mindfulness-kursus, at meditation og jeg faldt i hak, og jeg lærte, hvordan jeg skulle forholde mig til alle de tanker, der næsten konstant rumsterer i mit sind.

Den historie hører jeg rigtigt tit fra mine kursister, men de mærker hurtigt, at Mindfulness-teknikkerne er meget enkle og konkrete, og at de virker stress-reducerende. OG der er klare instruktioner til, hvordan du kan forholde dig til dine tanker, følelser og kropsfornemmelser, når de dukker op.

Faktum er, at du kan ikke være dårlig til at meditere, men du kan ha´ en oplevelse af at der er rigtigt mange tanker, der trækker i din opmærksomhed, mens du mediterer!

Uanset hvor stor erfaring du har og hvad du oplever, giver meditation dig mere overskud, indre ro og balance i din hverdag. Du forbedrer din koncentrationsevne, bliver mere effektiv og god til at holde stressniveauet nede. Men du skal prioritere det.

Kærlige hilsner
Christina Flyger, 
Stress coach og Mindfulness instruktør

__________________________

Christina Flyger, Stress coach og Mindfulness instruktør
Se mere på: http://www.christinaflyger.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Man kan ikke være dårlig til at meditere. Christina Flyger, Stress coach og Mindfulness instruktør på Levlykkeligt.dk