Stressramt - derfor skal du stoppe med dine gode råd!

"Jeg har stress, og jeg har så svært ved at sove!".... "Jamen så skal du bare høre bla bla bla bla".
Er du klar over hvad dine gode råd gør ved en stresset?

Det er så hårdt at være stressramt. Man aner ikke hvad man skal gøre for at få det bedre. Mange kommer til at google for at blive klogere, og endnu flere får gode råd af alle os venner, kollegaer, familie mm. 

Problemet med al den information er, at den gør én meget mere rundforvirret, end man er i forvejen. Man har måske prøvet en hel masse, men kan slet ikke mærke virkningen selvom "det var et godt råd". Og i forvejen, når man er stresset, er man jo helt udkørt. Man har ikke mere energi. Man har brugt alt og mere til. Og nu leder man bare efter nøglen. Nøglen til at blive rask og glad igen.

Jeg ved, at du giver gode råd for at hjælpe. Jeg ved, du gør det fordi du ønsker at hjælpe. Men når nu, man som stresset, ikke kan finde døren, og andre mennesker "er så skide kloge på hvad man skal", så bliver man så ked af det! Man har måske endda prøvet "det gode råd" og det virkede bare ikke.

Det er jo sådan, at når man er stresset, er det for mange et nederlag. Man tror, man er den eneste der ikke kan finde døren ud. Man frygter, at man aldrig bliver rask. Mange frygter faktisk, at de skal ende deres liv på førtidspension, fordi de ikke kan finde vejen ud.

Og så giver det jo god mening, at man bliver ked af det, når du kommer med dine råd ikke? For hvis man har prøvet dem. Eller man har prøvet så meget andet. Og lige nu er man så træt og orker ingenting. Er måske ved helt at give op.

Det du kan gøre, i stedet for at give gode råd, er at lytte. Altså hvis den stressede orker at fortælle. Og ellers bare rumme den stressede, give tryghed, sig alt er okay og du bliver rask igen. Det er alt, den stressede har brug for at høre.

Og så skal den stressede naturligvis have den professionelle hjælp, så vedkommende kan blive rask igen. Man kan ikke helbredes ved 14 dage på sofaen. Der skal ryddes op i skadelig adfærd, dårlige mønstre mm. 

Generelt er vi alt for gode til at give gode råd til hinanden. Og vi gør det, uden at vide om vedkommende har lyst til, eller brug for dit gode råd. Måske ville det hjælpe vedkommende mere, hvis du spurgte mere ind til, hvad vedkommende har prøvet, og hvordan det er gået? Bare en tanke.....

PS: Og når nu du får styr på dine "gode råd", så få også lige fokus på dine historier til den stressede. Rigtig ofte skal de stressede igen og igen høre på skrækhistorier, om folk der ALDRIG er blevet raske. De skal høre om folk, der er invaliderede af stress, eller ligefrem døde. Tror du det helbreder? Nej vel. Vi kvinder vi kender det fra når vi er gravide. Altid skal vi høre om skrækhistorier om andre kvinder, der er revnet fra mave til ryg. Og det gør da virkelig at vi ser frem til fødslen........NOT!!

Jeg håber, denne blog giver dig indsigt, så du bedre kan hjælpe og støtte en stresset. Vi alle kender en stresset, men vi alle kan ikke helbrede en stresset. Vi kan lytte, støtte og aflaste - og så sikre os at den stressede får den hjælp, som er nødvendig for at få det godt igen.

De bedste hilsner

Lotte Klink - stress-ekspert

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stressramt - derfor skal du stoppe med dine gode råd. Læs mere