Sådan "overlever" du sommerferien som stresset!

Sommerferien er og bliver alle alvorligt stressedes mareridt. Vi skal være sammen med familien, og IHHHH hvor skal vi hygge os. Sommerferien er uden de daglige rammer, ungerne er længe oppe, der skal lægges planer hele tiden, maden skal tilberedes morgen, middag og aften og vi skal være SÅ MEGET SAMMEN.

Det "sjove" er at lige nu går en masse alvorligt stressede og glæder sig til sommerferien - måske gør du også. For vi trænger til en pause. Vi trænger til at komme væk - ud - og slappe af. Men jeg er nødt til at advare dig. For min erfaring er at sommerferien meget hurtigt kan blive et mareridt - hvis du er alvorligt stresset - ihvertfald hvis du ikke passer på dig selv.

Jeg vil derfor komme med en masse gode råd til dig, som vil gøre det hele meget bedre, og du kan ligefrem ende ud i at nyde ferien og din tid med familien.


Sæt hjælpen igang før ferien
De fleste af os, tænker som sagt at ferien vil være os til hjælp når vi er alvorligt stressede. Det er desværre min erfaring at det er lige modsat. Og derfor vil jeg anbefale dig at du går igang med at få professionel hjælp sat i gang før ferien. Du har brug for at få værktøjer til at få en god dag hver dag, og du har brug for håbet, og det at der er en der hjælper dig til at blive rask og glad igen. Se at få startet op før ferien, så du har håbet og troen og værktøjerne med på ferie.
PS: Sørg for at det er en der er ekspert i stress, der skal hjælpe dig. Vedkommende skal kunne give garanti for at du bliver rask, for det skal du blive, og det er muligt!! 

 

Gå en tur alene hver dag på minimum 30 minutter. 
De fleste vil nu sige "Nej det kan jeg da ikke. Vi er jo på tur sammen, og de andre vil gerne med og jeg nyder at gå sammen med dem". Og ja det er jeg sikker på. Men du har brug for tid alene, hvor du ikke skal forholde dig til andet end bare at nyde, kigge og gå den tur du har lyst til. Og ja uden lyd i ørene - heller ikke musik.
 

Hav dit fristed. 
Det er vigtigt at du melder ud fra starten at du har et "helle". Måske er det soveværelset? Og når du går derind er det fordi du har brug for alenetid. Sig det til dem du holder ferie med, og bed dem respektere dette - og bed en voksen om at holde børnene derfra, hvis de er så små at de ikke forstår det. Hold nogle pauser på dit fristed. Tag en lur, læs lidt i en god bog, meditér eller andet. 

 

Flyt dig.
Når du er alvorligt stresset, følger det at være lydfølsom ofte med. Det kan være svært at holde ud at være i samme rum som to børn der skændes. Eller det kan være svært at være ude at shoppe, hvor der er en masse mennesker der snakker. Og det kan være svært at holde ud med høj musik eller andet. Flyt dig, så snart du mærker signaler fra maven om at der er noget galt med det. Lav en aftale med dem du holder sommerferie med, at du har brug for at flytte dig, for eller bliver du endnu mere stresset.

 

Hav en livline parat
Hvis man ikke rejser med nogle der selv tidligere har været alvorligt stressede, er man alene. De andre forstår ikke ens reaktionsmønstre. Og nogle dage kan man som stresset vågne op, og hvor livet synes uoverskueligt og trist, omend det er midt i ferien. Hav altid nummeret med til en livline-person der forstår dig, og som kan hjælpe dig til at komme i balance igen - hurtigt og effektivt. Du kan f.eks. sikre dig at din professionelle hjælp, du er startet hos, har en hotline, som du kan bruge 24-7. Så har du en professionel allieret ved din side.

 

Begræns udflugter og besøg
Mærk efter i maven, hvad gider du egentligt? Hvad orker du? Og ja - resten af familien vil garanteret gerne på udflugter tit og ofte. Men mærk efter og vær ærlig overfor dig selv, og træk dig hvis maven siger det. "Jamen Lotte - vi holder jo ferie sammen". Ja jeg ved det - men du er alvorligt syg. Og hvis du havde brækket begge arme og ben, kom du jo alligevel ikke med på turene vel? Du skal passe på dig selv og mærke efter. Det har du brug for! 

 

Giv ansvaret bort
Bed dem du rejser med eller holder sommerferie med om at tage det overordnede ansvar. Ansvar for indkøb, billetter, pratiske ting osv. Og så kan du byde ind når du orker det. Men ikke to dage er ens, og måske orker du i dag og ikke i morgen. Og så er det en befrielse at en anden har hovedansvaret.

 

 

Jeg ved disse råd kan hjælpe dig til at få en rigtig dejlig ferie - i hvert fald meget bedre! Så send dem videre til de voksne du skal holde sommerferie med, så de også er påklædt til en rigtig dejlig ferie. Ja og send dem til dem i dit netværk som du ved slåes med stress og ubalance. Så kan de nemlig også få en lidt bedre sommer - og det fortjener vi alle.

 

Alt det bedste

Lotte Klink, stress ekspert

Stress-ekspert
www.lotteklink.dk 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sommerferie uden stress. Få gode råd til en dejlig ferie