Ramt af stress - hvis skyld er det?
09/12/2017 (3086 hits)
"Hvis skyld er det, at jeg er blevet ramt af stress"
Næsten hver gang et menneske bliver ramt af stress, har vi alle så travlt ved håndvasken.
Virksomhederne siger som oftest "Det er på grund af privatlivet", og den stressede og de nærmeste siger " Det er på grund af arbejdet, arbejdsmængden, lederen mm".
Vi har så travlt med at finde ud af "hvis skyld det er", for vi vil ihvertfald helst ikke være grunden til at en menneske får det så dårligt. Og for den stressede ligger der så meget skyld og skam, flovhed over ikke at være stærk nok, en taber mm. at det er dejligt, belejligt og naturligt at skyde skylden på arbejdspladsen
Men hvad hvis nu det slet ikke handler om skyld? Hvad hvis det handler om noget helt andet?
Det er aldrig "rent" arbejde eller rent privat - altså grunden til at den stressede bliver ramt. Det er ALTID en blanding.
Hvis man er vokset op i et dysfunktionelt hjem med misbrug, vold, mange skænderier osv. så har man tillært sig en adfærd, så man "overlevede" sin barndom. Man har måske lært at gøre sig usynlig, at være hjælperen, at være den sjove osv.
Den adfærd har man så taget med sig op igennem livet. Så man er den, der hjælper andre altid. Man er den, der ikke har nogle behov selv, men sørger for at andres behov er tilfredsstillet. Man er den der har ansvaret for at stemningen er god osv. Alt dette kræver en masse energi, og på et tidspunkt begynder kroppen bare at sige fra. For det er alt for hårdt på den lange bane.
Det kan også være man er blevet mobbet, eller har gået i specialklasse på grund af ordblindhed eller andet. Der har man også lært sig en adfærd "så man passer ind". Og igen - det kræver en masse energi "at passe ind" og på et tidspunkt gider kroppen ikke mere. Den er ved at være alt for slidt ned.
Og på det tidspunkt når kroppen er ved at være slidt ned, efter mange år med samme adfærd, er vi meget aktive i arbejdslivet, har måske børn, venner osv.
Og arbejdet er som bekendt det sted vi befinder os mest i de vågne timer. Så selvfølgelig bliver vi "tricket" der. Enten af kravene, der bare kommer i en strid strøm. Eller en leder der har en adfærd, der minder om en vi har mødt "i vores overlevelsesperiode". Og da vi er ved at være slidt ned, går det lige ind.
Vi leverer og leverer og det er som om det ikke er nok - nogensinde!!
Og på et tidspunkt er stress-signalerne så store og voldsomme, at vi ikke kan overhøre dem mere. Og vi lægger os ned!
Og det er så begyndelsen på noget helt nyt. At få aflært de gamle mønstre, som virkede dengang, men som ikke virker mere, og som slider dig ned.
Det kræver professionel hjælp, for at få ryddet op i den adfærd, der fik dig slidt ned, og så finde en ny adfærd, der gør dig glad, stolt, aktiv og ægte dig.
Dette er min erfaring med de mange hundrede stressede jeg har hjulpet. Og derfor bliver jeg så ked af at vi taler skyld. For det handler slet ikke om det. Men om at tage ansvar. Både for sine medarbejdere, og for sig selv som stresset!
Og det er jo generelt vejen frem i livet <3
Rigtig god dag
De bedste hilsner
Lotte Klink - Executive coach og Stress-ekspert
__________________________
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer