Prøver du også at redde hele verden?

"Jeg lægger mærke til det hele. Jeg har styr på alle der er i nærheden af mig, og kan træde til og redde dem, hvornår det skal være!"

Det er hverdagen for rigtig mange af os. I ordets bogstavligste forstand, så tager vi udrykningskøretøjet med os overalt. Vi er på vagt, vi er klar, og det er vores ansvar!

Kender du det?

Jeg har altid været klar. Om så min datter tabte sin sut midt om natten, så var jeg hos hende før sutten røg ud af munden og røg på gulvet. Jeg var super hurtig. Ligesom en brandmand har tøjet liggende klar når han er på vagt, sådan fungerede jeg. Jeg kunne sove på et splitsekund bagefter. 

Mine veninder har altid grinet af det - og det må sgu da også være sjovt at overvære, når man ikke selv er "på vagt" døgnet rundt.

Jeg har lært at være i mit udrykningskøretøj døgnet rundt.

Det har jeg lært i min opvækst i en dysfunkrionel familie. Det var ikke til at regne ud hvornår stemningen skiftede. Hvornår gik mor fra at være glad til at blive et monster? Hvornår fik far nok? Den rolle jeg tog mig, var at sørge for at alle er glade. Og derfor - hele tiden på vagt - og hele tiden mit ansvar.

Jeg er ekspert i at sige noget sjovt og blive ved til folk i det mindste smiler. Gøre mig selv til grin eller finde en eller anden lille åndsvag ting at gøre grin med!

Jeg har i de sidste år virkelig hele tiden øvet mig på at skifte mit udrykningskøretøj ud til en laber rød folkevogn med kaleche. En hvor jeg nyder, og hvor jeg giver ansvaret tilbage til dem der i virkeligheden har det.

For det var jo ikke en lille piges ansvar at sørge for stemningen? Det var jo bare ren overlevelse!

Jeg har øvet mig rigtig længe på at køre den brandbil, og alt for lidt i at køre i folkevognen. Så det kræver hver dag øvelse, ansvar og diciplin fra min side.

Og det kræver hver dag at jeg sørger for at være i overskud, så jeg vælger folkevognen. For så snart jeg er i underskud, vælger jeg helt sikkert at redde hele verden i stedet for at tænke på mig selv. 

Jeg sælger ikke min brandbil. Men den skal stå i min garage og vente på at der virkelig er brug for den. Hvilket der jo er en sjælden gang imellem. 

Men livet skal leves i folkevognen. Men vind i håret, smil på munden og med tillid til at livet er lige præcis som det skal være.


De bedste hilsner

Lotte Klink - Stress-ekspert 

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Indre udrykning, alarmberedskab og konstant på vagt i livet - af Stress-ekspert Lotte Klink