

Alle de dårlige tanker fiser rundt i hovedet på mig "Lotte du kan ikke", "Lotte, du har ikke styr på en skid", "Lotte, ingen gider at være sammen med dig" osv. Og jeg lytter til dem og synes om dem.
Jeg kender dem rigtig godt. De har været min følgesvende i ufattelig mange år - alle de tanker. Og sjovt nok så kommer de kun ind, når jeg åbner døren for dem. Jeg åbner døren for dem lige så stille, så de kan liste sig ind og gemme sig. I starten hvisker de, men når jeg har lukket mange nok ind, så begynder de at råbe. Og de kommer kun når jeg er i underskud af søvn, selvkærlighed, og ro.
Det fantastiske er at ingen kan se det på mig.
For det er et lukket fængsel - altså lige indtil jeg eksploderer.
Jeg har altid fået at vide at jeg er så glad en pige. Jeg er så rolig, så overskudsagtig, så stærk, og så modig.
"SÅ SKULLE DU LIGE SE DET INDEFRA!"
Jeg har haft det med helt fra jeg var lille. Der var i min opvækst ikke plads til at jeg var ked af det, bekymret eller sur. Så jeg lærte helt automatisk at spærre det inde, og lade det være mit eget lille fængsel. Familien opdagede ingenting, og jeg var jo så nem og så sød - og smilede altid. Havde altid noget sjovt at sige - så var alle glade.
Og ja - det gør jeg altså til tider stadigvæk. Det er jo ikke fordi jeg ikke godt ved at det er et dårligt mønster, men jeg har øvet mig så længe! Så længe at det kommer snigende som en listetyv. Og ja lige pludselig er jeg så lukket inde.
Lukket inde i min celle med alle de dårlige tanker - alle de tanker der altid følger med fængslet.
I det fængsel hvor der ikke serveres noget som helst, og hvor det bare handler om at overleve.
Ingen kan se det på mig!
Altså ikke før jeg eksplodere, eller bliver helt vildt ked af det!
Det er den eneste vej ud af fængslet jeg kender! Jeg prøver sommetider at bede om lidt hjælp når jeg opdager jeg er i fængslet - for jeg vil jo egentligt så gerne ud - men kender kun eksplosionsvejen.
Og så er det jo at Lotte går fra at være hende den lette, glade, sjove, stærke og over til at være hende den kede, hulkende, skrøbelige, bange Lotte som kun få har mødt!
Når flugten fra fængslet er ovre letter tågen, og jeg ser alt klart igen.
Selvfølgelig er jeg da ingen taber, selvfølgelig skal det nok gå, selvfølgelig kan jeg klare alt! Så er jeg tilbage i balancen og håber på at der går længe før jeg skal "spærres inde" igen. Og ja jeg ved jo godt alt det kloge! At det er et mønster jeg skal bryde, at det bare er tanker, at jeg bare skal tænke positivt!
Men ved du hvad?
Når man har øvet sig i over 40 år, så er der altså en vis reaktionstid fra jeg opdager at jeg er gået i fælden igen, og indtil jeg kan reagere sundt på det!
Jeg prøver - for det er jo ligesom ingen fest at have det mønster! Og jeg er sikker på at jeg en dag vinder over det mønster og forlader fængslet for altid! Og får sunde reaktionsmønstre - der ligger lige til!
Men mange behandlere og "kloge" mennesker får det til at lyde så nemt - bare at skifte mønster! Og derfor er jeg utrolig ærlig i min stue, når jeg hjælper andre mennesker i balance igen. For vi tror vi er så alene om at have det så skidt, eller være så uperfekte. Og i bund og grund er vi alle bare så super ens!
Kan du have en rigtig god dag.
De bedste hilsner
Lotte Klink
Stress-ekspert
__________________________
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer