Leder du også efter recepten på et lykkeligt liv?

Aviser og blade skriver om det. Pollitikerne messer om det. Dine venner og veninder har travlt med det - men sumasumarum er at vi alle leder febrilskt efter det....

Løsningen!!

Hvordan får jeg det lykkelige liv?
Hvad er det jeg gør galt siden jeg ikke har det?
Og vi begynder at lede alle steder, og alle har en mening. 

Du skal bare spise Palæo-mad - så bliver du lykkelig og aldrig syg.

Danmark skal bare lukke grænserne - så bliver vi alle lykkelige.

Du skal morgenbade hver morgen og drikke morgendug - så bliver du lykkelig.

Damebladene og aviserne har længe haft kronede dage. For de spiller på vores frygt for "ikke at gøre det rigtigt". Så kæmpe store overskrifter i aviser og blade "Sådan skal du gøre hvis du vil blive 105år gammel" osv osv.

Problemet er at alle deres meninger slår os ud af kurs. For der er jo ikke noget vi "kun" kan gøre - og så bliver vi lykkelige. 

Jeg tror på at det hele handler om balance. Det hele handler om lidt af det og lidt af det - hvis det føles rigtigt for dig.

Rigtig mange af dem jeg hjælper ud af stressen løber eller træner i fitness-center, for det har de hørt skulle være så godt. "Alle andre gør det jo". Og jo - du må sagtens løbe eller træne dine arme af i fitness-centeret hvis det føles godt. Hvis du har lyst til det, og kan mærke at det er godt for dig. Men hvis du får sportsskader, skal du tænke dig om. For så er der ikke balance. Så træner du for meget eller forkert!

Rigtig mange er også blevet veganere eller vegetarer. Og meget fint med det - det er sikkert sundt. Bare der er balance - og det ikke skyldes et modeflip eller en avisoverskrift.

Jeg tror på at du må drikke cola, spise chokolade, ligge på sofaen, pille bussemænd, drikke rødvin. Bare du husker balancen. Ikke 250g Marabou hver dag. Det er ude af balance. Og det samme med gulerødderne.....(gudskelov ;-))

Jeg har også en klar opfattelse af at det er super moderne at være ekstrovert. Det vil sige en der elsker at være sammen med andre mennesker, mange mennesker og være på. Og fra dem jeg hjælper i balance igen kan jeg bare sige, at mange af dem har glemt balancen i forhold til at være sammen med andre mennesker. For de længes faktisk efter at være alene, men "er jo den udadvendte type". For det er alle andre, og så forventes det nok også af mig. Min oplevelse er at så snart man får øjnene op for at man faktisk nyder sit eget selskab, og får mere af det alenetid - så skabes der balance og trivsel. Interessant ikke?

Så min bøn er til dig - Start med dig og skab balance i dit liv.

Lyt og tro ikke så meget på alt hvad du hører/læser. Mærk efter hvad du har brug for, og gør det så. Jeg tror på at det er recepten på lykken for dig.

Rigtig god sommer

Lotte Klink - stress-ekspert

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lykkeligt liv - her er recepten. Læs mere