At hjælpe andre kan tage livet af dig!

Er du også god til at hjælpe andre? God til at være der, når/før det brænder på for andre?

Er du hende/ham der slipper alt, når vennerne har brug for hjælp?

Rigtig mange af os gør det. Vi slipper alt når andre har brug for hjælp. Vi vil så gerne hjælpe, og være der for andre. For vi regner også med, at andre er der på samme måde for os. Eller vi håber. 

Det at hjælpe andre kan også være dit fix. Der hvor du få følelsen af at være god nok, betyde noget for andre, være en del af fællesskabet. Og når jeg skriver fix, så er det ikke ment positivt!

For når du fixer, prøver du at tage en genvej til noget du længes efter. Prøver at få det fra andre, istedet for fra dig selv. 

Det at hjælpe andre giver jo altid et "TAK" eller "Ih hvor var det dejligt du ville hjælpe mig" og det ryger lige ind på kontoen med navnet Så er jeg god nok! Og den konto er konstant i minus, og derfor må vi hele tiden se os omkring, om vi kan hjælpe med noget. 

Kender du det?

Og når vi har levet et liv, med bare at være der for andre i en lang periode, så begynder kroppen at sige fra. Den begynder at sende dig signaler såsom træthed, dårlig nattesøvn, hjertebanken, indre uro, tankemylder, sårbarhed mm. 

Som oftest hører vi ikke signalerne, men fortsætter med at hjælpe, levere, og være "dygtig". Og signalerne bliver værre og værre og ender ud i stress. 

Hvis du kan genkende dette, og måske nogle af signalerne, så må jeg bare sige til dig: Du er helt normal. For der er så mange af os der gør det. Vi slider os ned, for at få vores fix.

For at få det bedre, er det nødvendigt at gå den anden vej! At gøre det modsatte. At hjælpe dig selv. Bede om hjælp. Være god ved dig selv. Tage dine pauser og hvil, sige fra til folk der ønsker din hjælp eller støtte. Og bare passe godt på dig. 

Jo mere du gør det, jo bedre får du det. Og når du bliver rigtig god til det, vil du opdage, at du begynder at blive selektiv i dine valg. Hvem du hjælper, hvad du gider bruge tiden på, og hvad der vil være bedst for dig. 

Og så har du ramt rigtigt. For så er du selvkærlig. Og så er signalerne væk. Og kærligheden er der konstant til dig selv!

Giver det mening?

Læg i øvrigt mærke til hvor god du er til at hjælp andre, og hvor lidt du får igen. Ikke alle tænker som dig, og derfor slider du dig selv ned. Hvis bare alle hjalp hinanden som du hjælper andre, så ville alle have det godt. Det er bare ikke sådan livet er! 

Så hjælp dig selv og skab balance i dit liv <3

 

De bedste hilsner

Lotte Klink - Stress-ekspert og Executive Coach

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
At hjælpe andre kan tage livet af dig - en blog af stress-ekspert Lotte Klink