

"Lotte, jeg er så bange for, at der ikke er brug for mig, når jeg vender tilbage på arbejdet". Sådan sagde han. Ham den 49 årige bankassistent, der sad foran mig - smækfuld af stress i hele kroppen. "Hvad hvis de finder ud af, at de kan klare sig uden mig?".
Rigtig mange af os kæmper mod stressen, på trods af, at vi kan mærke alle signalerne, og vi ved inderst inde, at det går den forkerte vej. Vi nægter at gå ned med stress, så vi kæmper os på arbejde den ene dag efter den anden. Altså lige indtil den morgen hvor det er umuligt at komme ud af sengen, eller vi får black-out i arbejdstiden og bliver sendt hjem.
Og selvom vi så sidder der og intet kan, ja så prøver vi igen og igen at tage os sammen og komme op på hesten igen. For vi har den frygt som han omtaler.
Og det er iøvrigt en frygt vi har - ikke kun når vi er stressede. Men hver gang vi glemmer vores selvværd, men kun er i vores selvtillid. Der hvor vi kun kigger på hvad vi kan præstere og slet ikke kigger på hvem vi er.
Frygten optræder også i forhold til vi voksne og vores børn. Og især når vi har skilsmissebørn. Så glemmer vi al vores værdi, men måler os imod det vi præsterer hver især og er derfor så bange for at miste vores børn. Måske fordi vi ikke er sjove nok, gode nok til at lave mad, ikke tager dem tit nok med ud at spise, eller giver de forkerte gaver.
Fælles for det hele er at vi glemmer vores grundlæggende værdi.
Hvis vi går tilbage til bankassistenten, så er han så meget ude i hvad andre har brug for, og slet ikke hjemme hos sig selv i forhold til hvad han har brug for! Han har brug for at andre har brug for ham, fordi han har brug for sit fix - at han er god nok! Det fix kan han ikke give sig selv - for han aner ikke hvordan han gør. Og derfor er det en katastrofe hvis han mister sit job. Det er jo der han får sine fix og hvor der er brug for ham.
Det samme med børnene. Vi får vores fix når børnene har brug for os. Når de siger "Tak mor - hvor dejligt". Og når de så deles mellem far og mor, og far måske har fået en ny yngre kæreste der er så smart, lækker, og supersød, hvad er jeg så i forhold til det han har at tilbyde? Og derfor har vi en frygt for at miste vores børn. Men hvis nu vi kigger helt nøgternt på det - er det så overhovedet en mulighed, at børnene ikke vil dig, fordi du laver elendig mad? Nej vel - der skal forhåbentligt meget mere til.
Det vigtigste her er at vi tager ansvaret og magten tilbage til os selv. At vi siger "Vil jeg tilbage på arbejdspladsen? Hvornår er jeg parat til at komme tilbage, uden at det gør mig syg? Hvad skal jeg ændre på mit arbejde, for at det bliver "sundt" for mig at vende tilbage?". Og i forhold til børnene, der handler det også om at komme tilbage til dig selv. Fokus på dig. Fokus på hvad du har brug for - hvad der gør dig glad, og hvad du har lyst til at lave med børnene. Stop med at lægge al magt til børnene. De nyder at være sammen med en mor eller far der stråler og lever et godt liv. En mor og far der viser vejen med ikke bare at være til rådighed, men lever livet.
Så tilbage til dig. Tag magten og ansvaret. Sig nej tak til frygten om at der ikke er brug for dig. Naturligvis er der brug for lige præcis dig. Du er jo dig og du har så meget at byde på. Især når du selv begynder at værdsætte dine egne værdier og evner.
Rigtig god fornøjelse
De bedste hilsner
Stress-ekspert Lotte Klink
__________________________
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer