Nedslidt - uden grund
"Jeg føler mig simpelthen så træt og nedslidt og jeg orker ingenting. Hvordan får jeg min energi tilbage?" Sådan bliver jeg ofte spurgt, da det er uhyggeligt normalt for rigtig mange af os, at køre "bilen" helt tom for brændstof mm.
Og det er jo enormt ubehageligt at være der. For hvad skal jeg gøre? Jeg arbejder, jeg dyrker min sport, jeg har børn og hus og hjem.
Og ja det er så uoverskueligt at være der, uden at vide hvad man kan gøre ved det!
Talte forleden med en af mine klienter der var røget ned i det hul igen. Han har været der før, men har nu haft en rigtig god periode "oppe af hullet". Han forstod ikke at han nu var røget derned igen, og havde ingen ide om hvordan han kom op igen!
For ham handlede det om at han ugen før havde været meget aktiv, næsten som før i tiden før han blev syg af stress. Og han havde som han sagde det "nok lige lavet lige rigeligt nok".
Og derfor blev han straffet nu. Kroppen gider ikke at lave så meget, hvis ressourcerne ikke er der til det!
Når man har været stresset en gang, tillader kroppen ikke derefter at komme op i det hurtige gear igen, og dermed sender den manden ned i hullet.
Det hele handler om at mærke efter. Det handler om at samle energi ind, og kun bruge det halve. Sikre sig konstant at man har nok energi "på opsparingskontoen".
Og hvordan gør man nu det når man har arbejde, børn, hus og hjem?
Man begynder at prioritere sig selv først. Du er den vigtigste i dit liv, hvis du skal kunne hjælpe andre. Og derfor er du nødt til at starte med dig selv.
Hvad har du brug for? Hvad kunne du gøre kun for dig?
Dette er en af de sværeste øvelser for rigtig mange af os. For vi er vant til at hjælpe andre først. Være ude i deres behov før vi overhovedet kigger på vores egne behov.
Og derfor bliver vi trætte, også selvom vi sover godt om natten.....
Så jo mere du kan afsætte tid til dig, jo bedre.
Få mediteret, gået tur alene, vær kreativ alene, fordyb dig alene, spil musik og syng...... Gør alt det du normalt ser som ren "forkælelse". Det er netop det du har brug for!
Klienten jeg omtalte tidligere fik indsigt i sit eget mønster, og skal starte i det små, med at gå en kort tur, gå i bad den første dag, og lidt mere måske næste dag. Men aldrig op i det store gear han har været i. Det gider kroppen ikke, ihvertfald på de præmisser, hvor det er for alle andre, og nærmest en "stroppetur".
Jeg håber du med denne blog kan se meningen i at sætte fokus på dig. Når du er i overskud, er der meget mere godt til dine nærmeste og dit arbejde. Men så længe du er flad, er der ikke andet end konflikter, fejl og manglende fokus.
Og husk - et skridt ad gangen - stille og roligt fremad i den rigtige retning!
Rigtig god fornøjelse.
__________________________
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer