Er du også ensom?

Jeg er ensom? Vil du indrømme hvis du også er det?

Sad i dag på cafe med en skøn kvinde jeg kender, og vi talte om ensomhed - og hvordan ensomhed bliver opfattet af de fleste!

Jeg tænker at de fleste af os ikke har lyst til at have den mærkat hæftet på os "Jeg er ensom" - det lyder bedre at sige "Jeg er advokat" ;-)

Jeg tænker de fleste af os har prøvet at være ensomme, men ikke har lyst til at indrømme det. Så jeg er villig til at starte. For jo mere vi er ærlige og taler om det - jo mere kan vi hjælpe hinanden og ja - jeg tror på fællesskaber!!

Jeg har været rigtig ensom i store dele af mit liv. Det startede nok allerede som barn, hvor jeg følte mig udenfor – også selvom jeg var sammen med nogen.

Jeg kommer fra et hjem hvor min mor var alkoholiker og min far arbejdsnarkoman.

Min mor havde sine egne udfordringer der gjorde at hun ikke havde så meget overskud og kærlighed i overskud til mig, plads til mig som jeg var, og lyst til at lære mig at kende. 

Min far var selvstændig anlægsgartner og elskede sit job (der var hans hobby). Det gjorde at han sjældent var hjemme og til rådighed i mine vågne timer som lille. 

Samtidig er jeg den sidste i en søskendeflok på 4 + 2 – min far havde i forvejen 2 børn fra et tidligere ægteskab – så metaltrætheden havde vel også meldt sig i forhold til at være far og pussenusse med sin lille Lotte!

Og jeg tror derfor at allerede som lille har jeg sat 2 og 2 sammen og fået det til at give tallet ”Jeg er ikke god nok, der er ikke plads til mig, jeg er anderledes, de gider mig nok ikke, ” osv. osv.

Sådan som jeg husker det igennem børnehave og skole – så har jeg altid følt mig anderledes. Jeg har altid følt at jeg var udenfor og at ingen gad mig – fordi jeg var kedelig, anderledes, havde en mor der på forældremøder sagde de pinligste ting eller bare havde et frugtfad af en stråhat på sit hoved plus en promille der ville gøre manden på bænken misundelig osv osv.

Senere da jeg fik uddannelse, og job på job – ja så har jeg også altid følt mig anderledes, forkert, udenfor og ikke som en del af gruppen.

Jeg har først i mit voksenliv kunne sætte navn på hvad det egentligt var jeg var, da jeg havde det sådan.

Jeg var ensom.

Jeg følte mig så alene i verden. Jeg delte aldrig mine tanker, min frygt, mine bekymringer med nogen – kun med min dagbog. Men det har aldrig slået mig at jeg var ensom.

Det ved jeg i dag. Og selv i dag er jeg nogle dage ensom. Hvor jeg føler mig alene i verden. Hvor jeg føler mig udenfor fællesskabet. Hvor jeg er for speciel til at nogen gider at være venner med mig osv.

Jeg ved godt at det ikke er rigtigt – med mit hoved/hjerne! Men den lille pige nede i maven har det anderledes. Også når hun er sammen med andre mennesker. Så kan hun føle sig noget så ensom.

Men mest af alt er det når jeg sidder efter børnene er puttet, alene i min stue, eller i de uger hvor mine børn er hos deres far – at jeg føler mig ensom og udenfor.

Jeg kan sidde i timevis foran min pc og være på Facebook og hele tiden like andres opslag. Samtidig sidder jeg og ser tv – som er kedeligt – men så sker der da noget!

Nogle gange hører jeg folk jeg kender der gør grin med at jeg liker en masse på facebook, og er der næsten fuldtid i perioder. Og så bliver jeg så pinligt berørt. Fordi hvor er det dog pinligt at en 47 årig kvinde sidder der om aftenen og hendes eneste måde bare at føle sig som en lille smule del af fællesskabet – er via facebook. Det er sgu da langt ude!

Men hvis nu du og jeg ser det med de briller at det rent faktisk er fordi jeg er ensom – lige de dage, de timer, de minutter – hvordan ser du så på mig?

Uha jeg kan mærke at jeg er bange for dit svar. For tænk hvis min hjerne siger det rigtige og det samme som dit svar ”Lotte – du er simpelthen for mærkelig” eller ”Lotte – tag dig dog sammen og gør noget af alt det du elsker”?

Det er jo faktisk de svar som min hjerne punker mig med – netop når jeg sidder der ”bag skærmen”. Jeg har ikke bare gummihammeren fremme der – næ du – det er den store lægtehammer jeg slår mig selv oven i hovedet med!

Men ja – jeg er ensom til tider – måske endda oftere end jeg lige vil indrømme her. Men dette er en start!

Og derfor er mit mål at få fællesskaber til at blomstre, at vi alle finder ud af at vi er afhængige af hinanden og ikke kan overleve med facebook og vores tv og vores ligusterhæk.

Jeg vil så gerne skabe forbindelse os alle imellem – ingen skal føle sig ensomme – det er verdens værste følelse.

Tak fordi du læste med – jeg vil være glad for hvis du vil dele lidt af dine personlige erfaringer med mig. Enten her eller ved at sende mig en mail.

Sammen er vi bare bedst 

De bedste hilsner

Lotte Klink
Stress-coach

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Lotte,

Tak for din hudløse ærlighed, jeg blev så rørt. hvor er du modig at dele ud dit inderste i fuld offentlighed. 

Jeg vil gerne dele din artikel, jeg er helt sikker på den vil røre mange, du er ikke alene med ensomheden.

Forkertheden er en følelse fra gammel tid der bliver aktiveret, du er ikke forkert, du er dig og stor respekt for den du er.

kh

Hanne

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Kære Lotte

Dejligt at læse et så personligt indlæg om det at føle sig ensom. Du taler på et hvert menneskes vegne. Alle kender til at have det på samme måde som dig. Det er så eksistentiel en følelse, som jeg tror i sin bund handler om en enorm smerte og sorg over ikke at kunne være den hele sjæl, vi er skabt som. At opleve og føle ensomheden sådan som du beskriver det, er ikke et udtryk for, at der er noget galt med dig. Tværtimod. Du er i fuld gang med at skabe forbindelse mellem dig og din sjæl, det aller vigtigste arbejde du kan gøre i det ønske, du har om at skabe forbindelse mellem mennesker. 

 

På min egen udviklingsvej har ensomhedsaspektet i perioder også fyldt meget, men jeg kan se nu, hvor det efterhånden har transformeret sig til nærmest det modsatte, at det at give sig selv lov til virkelig at mærke og føle ensomheden, åbner for et meget betydningsfuldt og ærligt rum indeni os som i virkeligheden er et godt sted at være, også selv om det føles forfærdeligt.

 

Tak fordi jeg måtte læse med!

 

Og mange kærlige hilsner

Birgitte

Kære Hanne

Tusinde tak for dine ord og ja som jeg skriver ved mit hoved det jo godt - men maven er bare helt uenig nogle gange. Og det er ren øvelse og træning at komme i topform til at vide at man er god nok - og jeg er igang! Tusinde tak igen Hanne - du aner ikke hvor meget det betyder for mig.

Og ja tak fordi du vil dele - sammen gør vi en større forskel.

De bedste hilsner

Lotte Klink

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Kære Birgitte

Wow ja det giver supergod mening - tror faktisk det er mit livsformål - hvilket er skønt! 

Tak fordi du deler din egen livserfaring. Og ja jeg er ikke i tvivl om at det er godt at mærke sine følelser - det kan bare godt være skræmmende - og især hvis man er stukket af fra den følelse hele livet! Så tak fordi du gav det med!

De bedste hilsner

Lotte Klink

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert  + 45 41 14 64 14
Se mere på www.lotteklink.dk

Ensomhed - ensom og ikke god nok er blevet en folkesygdom