Se kontaktoplysninger og profil for Stress Coach Lotte Klink

"Har du virkelig tænkt dig at amme til han er 1 år??" eller "Du er altså også rigtig meget på Facebook". Alle andre har en mening om det du vælger at gøre, helt uden du beder om det. Og det kan gøre dig rigtig ked af det, og måske usikker?

Som ny mor kan det være usikkert nok. Hvordan gør man det ene og hvordan gør man det andet. Hvad er min holdning til amning, hvor den lille skal sove hvornår, hvilken grød vi skal vælge osv. Og så er det altså sin sag med alle andre der har en mening om det også. For man kan komme til at føle sig så forkert, usikker osv. 

Som bruger af de sociale medier, er det helt klart for mig, at alle andre altid har en mening. Måske mener de at jeg bruger det for meget. Måske mener de at jeg slår noget forkert op. Måske mener de at jeg spilder min tid osv osv. Og jeg kender flere som kan komme til at føle sig så forkerte og i tvivl på grund af alle de holdninger du og jeg har. 

Det er som om det er legalt og helt okay at proppe sin egen holdning og sin egen erfaring ned i halsen på andre - helt uden lige at mærke efter om det er okay. Og dem det går ud over sidder tilbage med tvivlen, med usikkerheden, eller måske med vreden.

Men det skal være slut nu. For hvis du gerne vil stoppe folk i at være kloge på dine vegne er du nødt til at sige fra. Og det er jo nærmest noget af det sværeste for os. Men du må øve dig, for at blive god til det. Nu skal jeg komme med et par eksempler:

"Aj men du kan da ikke amme til han er 1 år, det er da for ulækkert. Jeg har set flere videoer om børn der er store, der bare kommer over og hiver blusen op". SÅ ER DET NU DU SKAL SIGE FRA. Du kan f.eks. spørge "Så du mener jeg gør det forkert?", eller "Mener du dermed at jeg er en dårlig mor" - for når du stiller det spørgsmål er afsender nødt til at forklare hvorfor afsender sagde det. Afsender bliver nødt til at tage stilling til det sagte i forhold til dig. Og så stopper det helt automatisk!

"Aj, men folk bruger da også bare Facebook alt for meget" og hvor du kan mærke, at den måske var til dig. Spørg ind nu "Mener du også det om mig?". For så bliver personen nødt til at forholde sig til det sagte.

Alt for ofte sidder vi efter at have været sammen med andre, med en lidt dum smag i munden. Der er blevet sagt noget, som stadig gør ondt i os. "Var det mig hun mente?" - "Er jeg virkelig så dum?" osv. Problemet er, at det ikke handler om os, men om afsender og derfor er afsender nødt til at få det tilbage. 

Og får du ikke spurgt kontra lige med det samme, så gør det, når det går op for dig. Ring til ham/hende og sig "Efter vores sidste møde, sad jeg tilbage med en tanke om at du synes at jeg gør det forkert, da vi talte om børneopdragelse. "Synes du virkelig jeg gør det så dårligt" kan du spørge? Eller "Jeg blev faktisk rigtig ked af det da du sagde det. For jeg følte at det var henvendt til mig". 

På den måde får du sende "lorten" tilbage til afsender. Og det vilde erm at det sikkert overhovedet ikke handler om dig, men handler om afsender. Måske har vedkommende meget lavt selvværd, og har brug for at gøre sig bedre end dig, klogere end dig, vigtigere end dig osv. Og det er du nødt til at stoppe - for det er jo ikke til at holde ud.

Så næste gang du kan mærke at du har lidt ondt i maven, efter at have været sammen med nogle andre mennesker, så spørg lige dig selv, om hvad det handler om. Det handler størstedelen af gangene om, at du ikke fik passet på dig selv og sagt fra.

Rigtig god fornøjelse

PS: Og til dig der altid har en mening om alt. Vent til du bliver spurgt. Og ellers bare støt andre mennesker i deres valg. Deres valg er rigtigt for dem!

De bedste hilsner

Lotte Klink - Stress-ekspert og Executive Coach

__________________________

De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert