Spirituel læge Marianne Kirkskov - Stjernebroen Lægecenter

Tillad "opgradering" NU... "Version 2012" af Feminin Guidance er kommet for at blive!

Kæreste Venner! Flere og flere af os mærker større og større følsomhed og sårbarhed. Måske bliver vi lettere stressede af fjernsynets udgydelser - eller af andre menneskers udbrud. 

Hvad filen er der galt med os?? Er vi bare ved at gå i stykker og krakelere - siden vi kan bryde sammen, bare der er nogle der siger "bøh"??? For der må vel være noget galt??? Det føles i hvert fald sådan... Der er så meget der forandres, uhh...

Der er ikke noget galt. Bare sådan, så enkelt er det. Jeg gentager: Der er IKKE noget galt. Vi er "bare" ved at blive opgraderet til "Version 2012" af Feminin Guidance, og deri ligger nogle nye programmer, som vi LIIIIGE skal vænne os til... (Faktisk gælder det også mænd - selvom de måske oplever det en anelse anderledes...)

Og ja: der er noget, der er ved at krakelere: Nemlig vores gamle idéer om, hvor lidt vi kan, om at "følsomhed er noget skidt", om at "vi er for skrøbelige til denne verden" - og om at vi da "slet ikke kan ændre på noget af det (fordi vi er så svage...)"

Tillykke til os, for forandringen er i fuld gang! Der kommer så meget "forandringsenergi" og lys ind i øjeblikket, så vi slet ikke kan holde fast i de gamle idéer længere. Hm... og det kan godt føles en anelse provokerende.

Den-Ny-Sandhed-Test: "Jeg er lys" - "Jeg elsker alle mine følsomme sanser, for de giver mig så mange fantastiske informationer, som jeg kan bruge!" - "Jeg er feminin og powerfuld på én gang, og det er blidt og energifyldt...".

Tager du alle disse sætninger ind uden at blinke? Tror du på dem? Hvadenten du tror på dem eller ej er de sande muligheder for dig (promise!). Der er ikke noget at sige til, at vi liiige skal vænne os lidt til at tro på sådanne ting om os selv.... Så please: Tilgiv dig selv for at have brug for lidt ekstra tid...

____

FEMININ GUIDANCE VERSION 2012: (BESLUT DIG BARE FOR AT "DOWNLOADE" MENS DU SOVER OM NATTEN!)

1. Programmet om større følsomhed: At lære at være en "sugende svamp" - ikke kun for dårlige vibrationer!

"Puha - jeg blev helt overfaldet af negative vibrationer og det hang i mig i flere dage..." Kender du det? Vi ved alt om, hvordan det kan føles at være en svamp, som bare suger alt "skidt" til sig. Sidenhen føler vi at vi leverer "skidtet" videre ved at være sure, gnavne eller "urimelige" overfor os selv eller vores nærmeste. "Så den kan jo ikke vindes vel?"

Jo - det kan den godt. Jeg gentager: JO - det kan den godt! For du har opdaget at du kan suge... (Det er et fantastisk godt program... ) Du kan faktisk VÆLGE at se dig omkring, "mærke" dig omkring, og så sørge for at suge godt og grundigt, når du er steder som du elsker, når du er i naturen, når du er i godt selskab, osv. Opgraderingen gør, at du OGSÅ kan invitere til, at der bare må være helende energier til stede, som du kan suge i - præcis dér hvor du er:

Du kan vælge at suge direkte ind i din krop fra jordens og universets store pool af lys og kærlighed, som er til stede overalt. Du kan vælge at lade alle universets farver være lige dér, hvor du er, så du kan suge og hele... Din krop og dine celler vil elske det og det vil sætte din fysiske "hardware" og din indre "software" i stand til at blive hel igen, at være fyldt op igen - af lys og kærlighed. Og så vil det jo være lys og kærlighed du flyder over med til dig selv og verden.

Det har egentlig været der hele tiden, altså, men det nye er, at vi MEGET LETTERE kan få adgang til disse helende energier og frekvenser. Vi opdager det dog kun hvis vi begynder BEVIDST at invitere til, at det må finde os! Og guess what: Det er jo en af de fantastiske fordele, som vores nye, større følsomhed giver: At være i stand til i højere grad at invitere og "mærke" disse finere energier - og suge dem ind! At lade dem være vores "helende venner" - for det er de...

"2012 energi-skifte" er ikke bare noget, der står i en bog. Det er virkeligt - det er NU OG HER! Det er indeni dig og mig! Du behøver ikke være "spirituel ekspert" for at bruge det... Der findes ikke "forkerte måder". Begynd bare at suge det ind NU! Hvorfor vente...

___

2. Oprydningsprogram i HELT ny version.. Kunsten at tillade renselse i helt nye dimensioner på meget enklere vis.

"Jeg må selv sørge for mit eget skidt". "Jeg kan ikke bare læsse det over på andre". "Puha hvordan skal jeg nogensinde nå igennem alle de gamle traumer, som JEG har???", "Jeg kan aldrig blive HEL igen...".

Lyder det velkendt? Sandt? Det føles måske virkelig sandt, men du har virkelig mulighed for at tillade, at denne "sandhed" forandres. At du kan opleve at nye sandheder dukker op...

Dine celler har  fysiske modtagere for vibrationer og frekvenser og lys på deres overflade (Bruce Lipton: Intelligente Celler), - så dine fysiske celler kan direkte suge lys og kærlige vibrationer. Det giver cellerne energi til at løsne og opløse "skidtet". Her er der virkelig direkte effekt på din FYSISKE krop! Denne opgradering er meget mere end "mind-business". Din KROP har brug for lys for at blive renset!

"Gammelt skidt" i form af følelser som sorg, skyld, frygt, mistillid, vrede, modstand og dyb "vil ikke være her"-følelse er samlet op gennem vores liv (flere liv...). Det hele er nu ved at dukke op til overfladen. Jeg skriver det lige igen: Det hele er nu ved at dukke op til overfladen - FOR AT BLIVE RENSET UD! Så hvis du mærker, at der er "fuldt blus" på flere af disse følelser for dig, så TILLYKKE - for du er tættere på en udrensning og heling, end du tror!

Vores gamle følelser af sorg, skyld, vrede, modstand, ønske-om-ikke-at-være-her-følelse dukker alle op til overfladen nu - for at blive renset ud! Det er det opgraderede "renseprogram", der virker! Det starter med at finde "skidtet".

Altså, når der går hul på en byld, så kan det godt "lugte lidt" mens den renser sig selv. Men når der er gået hul, så vil heling faktisk være i stand til at foregå!

Din opgave er at turde at bevare roen mens du renser ud. At turde tro på, at det faktisk er udrensning, der foregår. At vælge at fokusere på de energier, der støtter dig. Så lyset kan virke på dine celler og rense ud... At give din krop sund næring også i form af mad, vand...

Men hvor gør jeg af det? Mange af disse følelser føles tunge: Udnyt tyngden til at lade følelsen glide FYSISK ud og ned ad din krop (som sirup) for at den kan blive opsuget af jorden som GØDNING!

Jorden er også en svamp - og den ELSKER dine "tunge" energier og bruger dem som gødning. I jorden bliver energien i følelserne omformet - så du kan suge energien op igen i ny, forfrisket, lettere form igennem dine "rødder". Følelser er energi. Energi kan ikke forsvinde - energi kan omformes.  Så glæd dig over al den "power" der er på dine følelser, det er en ressource, du får tilbage igen efter renselse - i en ny livsfuld form..

Når du på denne måde samarbejder med lyset som du blot tillader at suge ind - og med jorden, som kan suge det tunge fra dit system - så behøver du ikke (længere) at "læsse af" på andre eller at "stjæle" energi fra dem. Du bliver selv næret og renset gennem dit eget universelle "øko-system".

____

3. Program for Indre viden & Intuition: Genopdukken af gammel visdom - igennem os selv.

Meget af alt dét, der er i denne blog er gammel visdom som er fortalt og overleveret af indianere og andre intuitive folk...  Vi er også dette folk. Denne visdom kommer også til syne nu igennem os alle. Igennem "helt almindelige mennesker". Vi bruger andre ord - vi gør det på andre måder - uden "gevandter" og særlige ritualer. Vi gør det på vores egen måde, via vores egen intuition - via vores egen særlige forbindelse til den indre viden som vi nu får større og større kontakt til. Vi bruger det på arbejde, vi bruger det hjemme. Vi er også dem, der kan dykke ind et sted i os, hvor vi "bare ved" hvad der er godt - og hvad der er mindre godt, og det hjælper os med at vælge og prioritere. Vi har ofte ingen forklaring på vores viden (og det behøver vi heller ikke at have!)

Vi kan ikke analysere og regne os frem til denne viden - eller til vores fremtid! Det lader sig ikke gøre. Derfor må vi "springe ud i tillid" til vores indre viden. Begynde at følge den uden forklaring. Det er vores nye virkelighed i 2012 og frem.

Verden, vi selv og vores medmennesker har virkeligt brug for, at vi tillader denne indre viden at finde vej igennem os. Der er hårdt brug for nye og mere kærlige systemer i alle ting. De kan ikke opstå af det gamle.

Når dit hjerte virkeligt røres, når du glædes kærligt og længes "mærkeligt uden forklaring" og du mærker at noget er uendeligt godt, eller noget "bare skal siges", så ved du, at det er dit hjertes indre intuition, der taler, og du er på rette vej. Så ved du, at du er opgraderet... Du er dén, der viser vej for dig... Du er den, der viser nye veje for verden.

- Knus til dig på din vej! Lad lyset finde dig og jorden åbne sig for dine fødder... - tak for det lys, du bringer! - Marianne

PS: Husk at elske dig selv undervejs. Der kan godt være "nede"-tid og et par "gen-starter" for din "krop-og-sjæls-computer" undervejs i opgraderingen. Det er normalt!

__________________________

Marianne CT Kirkskov, speciallæge, kinesiolog, healer, spirituel vejleder, mm.
Stjernebroen Lægecenter
Kløverbyen - Raffinaderivej 8, 1. sal
https://www.stjernebroen.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Feminin vejledning for dig - og fra dig!