Den ny tid 5: PORTEN AF ENHED åbnes fuldstændigt 11-11-11... Dagen er nær...
Weird - Hvordan kan en dato være så speciel? Det ved jeg ikke, det er den bare... Uanset hvor jordbunden jeg er, så ved jeg at datoen er en åbning til uendelig ENHED & FRED MED ALT. Det er en åbning til højere vibrationer og kærlighed i et omfang, der ikke er til at fatte. Det har været undervejs i tusinder af år. Sådan er det bare. Lige så sikkert som at solen står op om morgenen og går ned om aftenen. Hvorfor gør solen det? Sådan er det bare… Der er ikke rigtig noget svar. Præcis sådan er 11-11-11…
Tiden er NU! Det er hjertets virkelighed, der åbner sig...
Der er godt nok mange virkeligheder! Der er den i 3D (3-dimensionel) vores såkaldte ”normale” virkelighed – og så er der ”hjertets virkelighed” en dimension hvor impulser, tilstande og fornemmelser har sit liv – og det er igennem hjertets virkelighed, at enhed og fred d. 11-11-11 vil indfinde sig for alle, der ønsker det. Siden vil hjertets virkelighed "smitte af" på vores "normale" 3D virkelighed...
Tiden er NU, uanset om vi ”ser det” eller ikke ser det. Vi kan gribe bolden, gå ind i vores hjerter og mærke en ny og meget lettere vej til heling, til glæde, til samhørighed og til mening. Vejen er blevet meget kortere! Mange har allerede oplevet og erfaret dette! D. 11/11 åbnes portene virkeligt endnu mere...
Porte er allerede blevet åbnet: 10-10-10-10-10 i Brasilien...
D. 10/10 2010 var jeg i Brasilien - og jeg havde ikke engang tænkt over datoen dengang, men da dagen oprandt, var der én der foreslog, at vi skulle meditere kl. 10.10 på denne dato. Jeg var ikke forberedt. Det var helt utroligt. Jeg oplevede en helt ekstremt kærlig, "stor" og rørende energi. Ikke kun til mig men til HELE jorden. En donation til menneskeheden og jorden fra kærlige universer... en faktisk helt FYSISK oplevelse af vibration, "mere plads" og fortættet kærlighed. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Weird? Måske. Sådan var det bare! Mit hjerte blev ikke chokeret - det befandt sig helt enkelt i den 7. himmel (eller 5. dimension...) - og havde lyst til at blive i resten af evigheden...
Malta...
Om 24 timer er jeg på Malta og der vil jeg også være d. 11. nov. 2011 – denne uendeligt smukke dag med det gyldne løfte – min krop og mit sind er allerede blevet mere følsomt og jeg mærker åbninger der er på vej. Der er ingen vej tilbage, jeg fryder mig og jeg længes helt uendeligt og underligt, og samtidig har jeg ingen idé om det der kommer…
Det er som om at ”noget” i mig har ventet i tusinder af år på ENDELIG at være ”tilbage” i det kærlige univers af ENHED, hvor det dybeste i vores hjerter kommer fra…. Det er uforklarligt, forunderligt, ikke til at få ”styr på”, det lader sig ikke styre. Det ER bare…
11/11 samles vi ved et tempel ved navn Ggantija. Det er mere end 5000 år gammelt, og de sidste dage når jeg har set på fotoet af templet, så bliver jeg ”urovækkende” berørt i hjertet, og jeg slipper gamle tårer og det er som jorden i min grundvold på en gang ”rystes” og rystes på plads igen. Jeg har aldrig været der før, eller? Helt grundlæggende er følelsen uendeligt kærlig: ”Åh endelig!” Som at komme hjem til det oprindelige og helt uendeligt kærlige hjem, som jeg havde glemt eksistensen af… Det er så stort – så weird – og så dybt, at jeg ikke kan rumme det i min lille 3D hjerne… Derfor må jeg gå ud og opleve det gennem hjertet (som sagtens kan klare 4D og 5D…), være der, tillade åbningen. Bare fordi jeg ved, at det er godt, selvom jeg absolut ikke har fattet det hele…
Mediter selv til 11-11-11! Giv dig selv en stund i gave....
Verden over samles grupper og enkeltpersoner i meditation på denne dag – i fejring over energierne og med åbne hjerter for slet og ret at modtage denne gave, der er til ALLE uden undtagelse. Du behøver ikke være et bestemt sted på dagen, men PLEASE forær dig selv en lille stund på denne dag til blot at VÆRE og rette opmærksomheden ind i dit hjerte. Der er intet du skal gøre, bare være… Det kan vise sig at være en stor gave til dig…. Gør det ikke fordi jeg siger det…. Gør det kun, hvis du har lyst!
Der findes arrangementer flere steder i DK med meditation, og du kan også "være med" hjemmefra. Få flere informationer - Check på nettet... (søg på "11-11 meditation")
Faktisk ikke så weird...
Efterhånden må jeg medgive at jeg er vant til det, der er WEIRD, så det kan ikke længere skræmme mig... "weird" er bare et ord, som min lille hjerne bruger, når den ikke fatter en bønne. Men mit hjerte véd allerede!
En lille kanalisering til jer fra mesteren Kuthumi:
"DONT WAIT ANYLONGER FOR YOUR MIND TO "UNDERSTAND" - IT WILL NOT BE ABLE TO, AND YOU WILL BE DELAYED! JUMP DIRECTLY TO YOUR HEART, WHICH HOLDS ALL YOU NEED... LATER, MAYBE, YOUR MIND WILL UNDERSTAND MORE..." - Kuthumi.
Dette er mit ønske for jer alle:
MAY YOUR MIND "GIVE UP" TO YOUR HEART - AND MAY YOUR HEART BE OPEN TO ALL LOVE THERE IS… ITS NOT SO WEIRD AFTER ALL - JUST LOVELY...
- Jeg ønsker dig en uendeligt kærlig tid –
Marianne, Stjernebroen Lægecenter
Marianne CT Kirkskov, speciallæge, kinesiolog, healer, spirituel vejleder, mm.
Stjernebroen Lægecenter
Kløverbyen - Raffinaderivej 8, 1. sal
https://www.stjernebroen.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer