Personlig udvikling er nøglen til et lykkeligt liv.


Vi skal fokursere meget mere på at finde og beherske balancen mellem at have selvtillid og leve i selvværd, fordi nøglen til at udvikle os ligger i at få genoprettet ballancen imellem høj selvtillid og lavt selvværd.

Den uddannelsesmæssige og faglige udvikling som de fleste har gennemgået, betyder at mange har udviklet en meget skæv balance mellem selvtillid og selvværd. Meget høj selvtillid og relativt lavt selvværd. Identiteten ligger primært i selvtilliden. For at genoprette denne balance skal man i en længere intensiv periode, fokusere på opbyggelse af selvværdet – altså de emotionelle kompetencer.

Jeg taler om emotionel kompetence. Ikke om emotionel intelligens, da dette giver forkerte associationer til læseren. Intelligens betyder for langt de fleste mennesker kognitiv læring og forståelse. Derfor taler jeg om emotionel kompetence, da det er det, det handler om. Emotionel kompetence betyder også følelsesmæssig rummelighed.
Følelsesmæssig rummelighed betyder, at være fortrolig med de følelsesmæssige reaktioner i nuet – i relation til et andet/andre individer.

Emotionel kompetence er derfor en følelsesmæssig kropslig bevidsthed – i modsætning til en tanke der fører til en intellektuel forståelse.

At udvide en persons rummelighed, kan ske når der etableres en fortrolig relation til en anden person, der allerede har udforsket den emotionelle verden. En person der kan skabe den ramme for, samt dybde af tryghed og omsorgsfuldhed der skal til, for at en anden person kan bevæge sig ud i det rum, hvor han/hun kan mærke og erfare dette nye rum i sig selv.

Læringstilgang:
Der er tale om en læringstilgang, der står i direkte modsætning til den uddannelsestradition, vi har i vores samfund. Flertallet har nemlig i gennemsnit 15-20 års træning i den kognitive og intellektuelle tilgang til læring og meget lidt læring som udvikler den følelsesmæssige bevidsthed.

Følelsesmæssig rummelig kan ingen læse sig til – den skal opleves, mærkes og erfares i en kropslig og emotionel kontekst, som i takt hermed udvikler et nyt sprog – følelsesssproget, som er væsentlig forskelligt fra tankesproget.

Hvad skal der til og hvordan opnås denne følelsesmæssige rummelighed?
Op imod 80% af den følelsesmæssige kompetence ligger i det ubevidste. Det samme gælder vores personlige mønstre og herigennem de tilblivelses-forstyrrelser, som er skabt af de omgivelser, påvirkninger, arv og miljø,vi har været udsat for i opvæksten. Det er det ubevidste, de ikke erkendte personlige mønstre, der forstyrrer relationen til andre mennesker og skaber afstand.  Mangel på indsigt, skaber forstyrrelser mellem mennesker i dag. Dén skaber afstand og mistrivsel for begge parter og dermed lavere produktivitet.

Mangel på bevidsthed/indsigt i de emotionelle kompetencer viser sig bl.a. i overføringer (projektioner). Det er derfor, at det er svært at arbejde med på egen hånd. Det er både ubevidst og forstyrrende. Tilblivelses-forstyrrelserne har stor indflydelse på en persons værdier og sættes i spil såvel bevidst men især ubevidst. Denne ubevidste inkompetence er den væsentligste årsag til den dårlige kontakt mellem mennesker.
Jeg understreger igen, at indsigten og den efterfølgende bearbejdning af disse mønstre kun kan etableres i samarbejde med et andet emotionelt kompetent menneske – som tidligere nævnt en person der har gået vejen selv – f.eks med terapeutisk baggrund.

I træningsprocessen skabes et personligt rum, hvor personen får mulighed for at møde sig selv mere nuanceret. Terapeuten tjener gennem at lytte, udfordre og bevidstgøre ubevidste personlige mønstre og tilblivelses-forstyrrelser. Denne lytten sker ud fra en størst mulig verdensåbenhed (fordomsfri rummelighed), der giver personen plads til at være den han er i nuet, for at han/hun kan finde og forstå sig selv i en øget følelsesmæssig bevidsthed.

Terapi betyder oprindeligt at tjene. Terapi er at opleve og bevidstgøre følelsesmæssige processer mellem - og i – terapeuten og personen. Et sådan møde er en autentisk, oprigtig og solidarisk medlevelse. Terapi er at modnes ved at slippe lidelse og opnå øget livfuldhed. For at modning kan ske, må terapeuten føle empati for kursistens lidelse. Sagt på en anden måde: Personen må føle sig modtaget for at kunne modtage.

Jeg må advare dig: vær forberedt på at når du starter din personlige udviklingsrejse, så er der ingen mulighed for at vende tilbage til "den gode gamle". HELDIGVIS

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Stevns,

Tak for dit indlæg. Det er dejligt at opleve, at der nu, i det traditionelle behandler system, tilsyneladende er voksende forståelse for, at viden ikke nødvendigvis er det der skal til, når et menneskes lidelse skal opløses.

Viden er formodninger, hypoteser, teorier, forestillinger etc.

Visdom er indsigt, erkendelse og direkte oplevelse, ikke via andre, men direkte inde i en selv.

Når et menneske lider, så bygger det som oftest på forvirring. Forvirring som skaber konflikt. En konflikt der opstår som et resultat af modstand mod hvad der ER.

Hvis man forsøger at hjælpe et sådan menneske, ved hjælp af viden, så giver man blot det menneske yderlig forvirring. Det kan godt være, at det for en periode virker, en periode hvor de nye koncepter så at sige overdøver de gamle koncepter, men det vil altid kun være for en relativ kort tid.

Forvirring opløses derfor kun ved hjælp af indsigt, som er en personlig åbning til sandheden, en direkte og uforfalsket erkendelse.

Dertil kommer ingen ved hjælp af intellektuel viden.

-men alt dette har du jo indset, så min kommentar var vel egentlig blot lige for at sige tak for et godt indlæg, til dig :-)

Med ønsket om en fortsat god dag.
Venligst
HCA
www.hans-christian-andersen.com

Der er kun en vej til at nå lykken, det er selvudviklingens vej. Selvudviklingens vej er mennekets rejse mod et bedre liv og en bedre verden. Og vi kan først tage huld på den del, når vi er mætte af ufred, og ubalancer i vores sind, når vi så at sige har fået nok eller hvis krop og pyske via sygdom siger helt stop for at fortsætte vores liv med at tænke, tro, mene og handle på livet som "vi plejer" Du har så evig ret i alle dine antagelser så tak for dette indlæg som er med til at holde os alle på sporet, også os der har arbejdet med og på det i mange år. Kærligst Merete www.siqintelligens.dk
Personlig udvikling er vejen til et lykkeligt liv. Høj selvtillid og lavt selvværd.