Vend hjem og giv slip!

Anonym

Jeg kan mærke, at jeg endelig er fri. Kun jeg ved, hvad der er rigtigt og forkert for mig. Kun jeg kan mærke, hvem jeg er.

Mit hjerte er holdt op med at bløde af sorg, skuffelse og frustration. Vreden er lagt på hylden. Tvivlen har mistet sit tag i mig. Jeg har givet slip og frigjort mig fra min higen, mit ønske, min evige forhåbning om, at min far ville begynde at acceptere mig for den, jeg er. Alt min kærlighed, mine meninger, måden jeg anskuer verden på, min passion for udvikling. Min idealistiske måde at møde verden på.

Gennem min barndom opbyggedes -ligesom for alle andre- en Livsmanual, der indeholder normer, regler, succeskriterier, menneskesyn, politisk holdning etc. Problemet med den Livsmanual som jeg tillærte var dog, at den lå så langt væk fra, hvem jeg i virkeligheden er, og at denne Livsmanual var en ubøjelig lov. Andre meninger og holdninger og måder at leve på kunne ikke accepteres.

Det har været en lang kamp at give mig selv lov, men endelig er det lykkedes. Den tillærte livsmanuals slør er lettet. Alt det jeg havde tillært i min spejling i mors pleasende adfærd overfor min far og fra min fars adfærd, handlinger og stemme er smuldret bort i millioner af brikker, der aldrig mere vil kunne samles til en helhed. Brikkerne har nemlig mistet deres skarpe kanter.

Tidligere levede jeg i evig længsel og higen efter, at min far skulle anerkende, forstå og acceptere mig. Men det skete aldrig. Kun når jeg spillede en rolle, der jo netop slet ikke var mig! Og rollen var blevet alt for snæver til, at jeg kunne være i den. Rollen strammede og begrænsede mig. Rollen styrede mig, så jeg foretog valg, der ikke tog udgangspunkt i mit indre, men i det rollen dikterede, at jeg skulle gøre. Jeg ville være blevet kvalt, hvis ikke jeg havde lyttet til mit indre og brudt ud.

I starten gjorde det ondt, og jeg håbede stadig på, at min far ville begynde at sætte pris på mig, som jeg er. Men friheden ved at være mig, var så meget større. Jeg mærkede, hvordan mine valg nu førte mig der hen, hvor jeg gerne ville. Dér, hvor jeg kunne trives og udvikles.

Jeg lærte mig selv at kende. Og jeg kunne lide det, jeg fandt. Tænk, at så meget guld, havde været spærret inde så længe! Gennem selvudviklede meditative øvelser styrker jeg min følelse af, hvem jeg er inderst. Jeg kan sætte ord på, hvem jeg er: Men vigtigst af alt: Det jeg gør, stemmer overens med den, jeg er.

Jeg mærker nu sandheden i, at man ikke behøver at blive accepteret af andre; hvis bare man accepterer sig selv.

For ganske nyligt rejste jeg ved en meditativ øvelse tilbage i tiden. Helt tilbage til den gang, hvor Livsmanualen for, hvad der er rigtigt og forkert blev tillært. Her oplevede jeg, at jeg mødte mig selv som barn og gav mig selv lov til at give slip. Lettelsen var så ubeskriveligt rørende!

Vend hjem og giv dig selv lov til at give slip. Din frihed og indre fred er tættere på, end du tror.

Jeg ved, at du også kan!

Med kærlig hilsen

Emilie Krogh,
Coach og selvværdsekspert