De andre synes sikkert, jeg er kikset

Jeg oplever, at mange af mine kunder bruger en hel del energi på at tænke over og frygte, hvad andre mon synes om dem. Nogle holder sig endda tilbage med at gøre ting, de har lyst til at springe ud i pga. frygten for, hvad andre mon vil tænke om dem og det, de gør og vælger. De lader altså deres liv styre af,hvad de forestiller, at andre tænker. 

Hvis du er en af de mange, der kan nikke genkendende til dette, vil jeg råde dig til at stoppe op, hver gang du f.eks. tænker: "Nu synes de andre nok, at det jeg siger er dumt" eller "Nu synes de andre nok, at jeg er kikset".

Det er nemlig dine egne negative tanker og følelser om dig selv, som du projicerer over i "de andres" hoveder. I virkeligheden aner du ikke, hvad de tænker om dig, eller om de overhovedet tænker noget som helst om dig. Dine bekymringer er altså tankespind og illusioner, der afspejler, at du er din egen hårdeste dommer i alt, hvad du foretager dig! 

Dine negative tanker om dig selv smitter af på dit selvværd, og der skabes derved en negativ spiral.

Vend derfor dine tanker til noget positivt; det kræver fokus -især i starten- men det virker!

Skub de grimme tanker om dig selv væk og erstat dem med positive. Sig til dig selv, at du er stærk og smuk. Du er kærlighed, du er unik og du er lige præcis, som du skal være. Du skal bare lige selv opdage det. Start din opdagelse allerede i dag og lad dine handlinger og valg tage afsæt i din unikke Kerne. Det er her din glæde ved at være dig findes! 

Kærlig hilsen
Emilie Krogh

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Coach Emilie Krogh:hvad tænker de andre mon om mig? Læs Emilie Krogh på Levlykkeligt.dk. Hvorfor er du bange for hvad andre tænker om dig? Ideen om at du ved hvad andre tænker om dig og deres dom over dig, afspejler dit eget lave selvværd.