Spirituel psykoterapeut København Østerbro Anne Jørgensen

Når verden ryster - sådan bevares roen!

3 tip til ikke at gå med dramet, i en urolig og anspændt verden med masser af støj. Hvis du ikke rammes direkte, kan det alligevel føles som om verden banker på din indre dør. Højt - og konstant.
Forstyrrelserne står i kø. Og de larmer.

Som menneske – og måske også som terapeut eller coach – mærker du det ekstra tydeligt. Du sanser. Du rummer. Du er vant til at være tilgængelig for andres smerte.
Men hvad sker der, når det ydre pres aktiverer din egen indre uro?
Katastrofetanker opstår sjældent som vilde fantasier. De starter ofte som helt stille stemmer:

“Hvad nu hvis det hele kollapser?”

“Hvad nytter det egentlig?”

“Hvordan skal jeg klare det her?”

Og selvom de er forståelige, så hjælper de os sjældent. Heldigvis er der noget, du kan gøre.

3 enkle, men kraftfulde veje til at sige nej til katastrofetanker

– og i stedet finde tilbage til dig selv.

1. Skift fokus fra verden derude til rummet herinde

Det første tip er at starte med opmærksomhed. I stedet for at forsøge at fjerne uroen, så vend dig mod den med mildhed: Hvad sker der i mig lige nu?

Ofte leder vi efter forklaringer eller løsninger. Men det første, vi har brug for, er kontakt.
Når du sætter dig, trækker vejret, og tillader stilheden – sker der noget.

Du begynder at mærke dig selv igen. Og derfra kan du begynde at navigere. Nogen gange kan det ta´ tid at nå ind i stilheden, når nervesystemet er meget påvirket af støj. Gi´ dig tid til at vende tilbage fra sindets mange tanker, til den kontakt du kan få ved at være i kroppen. Hvis du ikke ved hvordan, så kan du ganske gratis downloade mine 2 lydfiler, der lærer dig hvordan. Dem finder du ved at klikke HER: Bevidst nærvær i hverdagen. Få 2 lydfiler for kr. 0,-

2. Sæt en bevidst grænse for nyhedsindtag

Det er let at blive fanget i nyhedernes dramatiske rytme. Og det er fristende at tro, vi “skal” følge med. Men når vi konstant eksponeres for kriser, uden at kunne handle, ender vi nemt i afmagt. Og  et er noget møg. 

Tillad dig selv at sætte en grænse: “Det er nok for i dag.”
Tillad dig selv at vælge ro frem for opdateringer.

Og så begræns dine nyhedsvinduer. Sluk telefonen! Gå en tur uden en podcast eller andet i ørene. Lyt til sanserne i stedet, når du går en tur. Lyt til kroppen i stedet for de sidste nyheder eller andet du lige skal fylde på i al uroen. Vær nærværende.

3. Vend hjem til det, der er sandt for dig

Når verden føles usikker, har vi i den grad brug for vores indre pejlemærker. Vi har SÅ meget brug for den indre kontakt. Vend tilbage til det, der er meningsfuldt for dig: dine værdier, din retning, dit bidrag.

Spørg dig selv:

  • Hvad står jeg for midt i denne uro?
  • Evt.:  Hvad vil jeg stå for?
  • Hvordan kan jeg være en del af løsningen, uden at miste mig selv, ved direkte at bidrage?
  • Hvad vil jeg vælge at bringe ind i verden?

Når du er forbundet med dit “hvorfor”, så får dine handlinger meget mere tyngde. For du handler ikke bare for at dulme. Du handler for at leve. For at bidrage med det du har at gi´ . Om det så er din ro er den ultravigtig. Tænkt på hvilken effekt det vil ha´, hvis mange flere undlader at gå med alt dramaet, og bevarer roen midt i al vanviddet? Det er meget værd, hvis det er du kan bidrage med din ro – og stadig være nærværende i verden.

Jeg taler ikke om at trække sig fra verden, men at finde ro midt i al uroen. Og det kræver noget træning. Ved du ikke lige hvordan, så download gratis mine 2 lydfiler, hvor du træner at bliver mere funderet i kroppen. Det giver et godt anker du kan læne dig ind i. Du finder lydfilerne ved at klikke HER: Bevidst nærvær i hverdagen. Få 2 lydfiler for kr. 0,-

Din ro er ikke ligegyldig – den er din gave til verden

Som menneske, som fagperson, bliver din tilstand ikke bare i dig, sådan helt til privat brug. For den smitter. Når du skaber ro i dig selv, skaber du samtidig en base, som andre kan læne sig ind i.

Og det er så meget ok at starte med dig selv.
Det er faktisk vigtigt at du vælger dig.
Du kan f.eks. sige: “Jeg behøver ikke at tage hele verdens smerte ind for at gøre en forskel.”
Din ro er ikke passiv. Den er aktivt forankret. Den er dit bidrag.

Og så en venlig reminder til os alle

Vær venlig! Det er vigtigt, at vi alle gør os umage for, at møde folk med venlighed. Verden har meget brug for venlige mennesker. Og hvem kan ikke ha´glæde af, at gøre sig lidt ekstra umage overfor fremmede mennesker vi møder på vores vej? Jeg øver mig f.eks i den offentlige transport, i supermarkedet og i trafikken (både som cyklist og billist) - at være lidt mere generøs. Det giver stort set altid venlig respons tilbage.

Har du brug for støtte til at skabe balance?

Jeg tilbyder 1:1-forløb med udgangspunkt i Den Indre KRAFT Metode™ – for samtaleterapeuter og coaches, der ønsker at fordybe deres kontakt til sig selv, så de lever, og arbejder endnu bedre med autenticitet, retning og nærvær.

Book en gratis afklarende samtale – og mærk derefter, om det ku´være dit næste skridt. Klik HER: Samtaleterapeuter og coaches, der længes efter mere dybde, frihed og fornyelse.

Hjertelig hilsen,

Anne

Anne Jørgensen
Spirituel mentor, psykoterapeut og
kropspsykoterapeut
www.lifeprocess.dk
info@lifeprocess.dk

 

__________________________

Anne Jørgensen
Parterapeut for Bevidste par.
Spirituel mentor og krops-psykoterapeut, København
www.lifeprocess.dk
Egen praksis siden 1986

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Terapeuter, coaches: 3 kraftfulde tip: Nej til katastrofetanker