Spirituel psykoterapeut København Østerbro Anne Jørgensen

Hvorfor dit sind ikke er den skarpeste kniv i skuffen

Passer du ikke ind i flokken, lyt til din MBS: Mind, Body, og Soul. Din indre GPS! At forsøge at styre livet udelukkende gennem sindet er noget, vi alle har prøvet. Det hjalp os med at overleve. Det er der vi forsøger at regne livet ud - og godt for det. Vi overlevede. Men nu er det ikke nok.

Den måde vi engang fandt på at klare os gennem livet, var nødvendig. Men hvis vi som voksne vil leve fuldt ud og ikke blot over-leve, er det afgørende virkelig at lande i kroppen, at forbinde dig med den. Hvis du vil vokse – hvis du vil bevæge dig fra at over-leve (leve oven over) til at leve, er den kropslige kontakt afgørende.

At sætte sig fri

Det betyder ikke, at du skal udelukke dine tanker, især hvis de tjener dig godt og fylder dig med fede ideer. Men det er essentielt at lade dig sig styre af andet end sindet. Det er vigtigt også at inddrage kroppen, så du kan navigere i livet på en måde, der er mere tilpasset dig og ikke blot en måde at passe ind i verden på.

Sindet er fyldt med tankemønstre, vi har opbygget, fordi det engang hjalp os med at overleve. Og det skal vi huske at værdsætte, at dengang var det en hjælp. Men nu, som voksne, kan det være nødvendigt at afdække disse gamle vaner og mønstre vi skabte, når vi ønsker at møde os selv dybere.

Misforstå mig endelig ikke. Der er intet galt i at passe ind i flokken. Men hvis du føler, at du ikke gør det, er det en stor styrke at kunne bryde ud og gå din helt egen vej.

Sejlbådens Visdom: Naviger - ikke kontroller

Indeni os alle findes en indre vejviser – en MBS: Mind, Body, og Soul, som hjælper os med at navigere i stedet for at kontrollere.

Hvis du er sejler, eller har set nogen navigere fra en sejlbåd, så ved du også at man sætter en retning (en kurs), og så inkluderer alle forhold på den sejltur. Ignorerer man vinden eller strømmen, går det galt. Det samme gælder for os mennesker. Vi må navigere efter forholdene ved at være inklusive, i stedet for at forsøge at kontrollere alt. For lige der bliver vi i stedet eksklusive. Vi udelukker vigtig information til os selv om, hvordan vi finder vej i livet.

Denne evne til at navigere ligger naturligt i os, for vi er født med en naturlig sansning. Husk vi mærkede og smagte os frem i starten af livet. Desværre er sanserne blevet nedprioriteret med årene, men de kan genopbygges. Vi kan vende tilbage igen. Nok ikke ligefrem at smage på andre, end særligt udvalgte, men at mærke. Det handler om at være nysgerrig og anerkende kroppens store intelligens. Sindet alene er begrænset sammenlignet med MBS.

Og sindet har en tendens til at køre i ring og gentage de samme tanker. Det mangler virkelig den friskhed, som kun findes i nuet.
Og kontakten med kroppen giver os netop den mulighed for at opleve verden i nuet. Det er afgørende for at lære nyt og få nye erfaringer. Derfor er det vigtigt at forbinde sig med den kære krop. Her bliver vi nærværende.

Skift kanal når du er på vildspor. Det sagde Einstein også!

Vi ved alle, hvor udfordrende sindet kan være, når det gentager de samme ufrugtbare tanker. For nogen er det virkelig en plage. Så det er en lettelse at stoppe med at lytte til de gentagelser og i stedet tune ind på kroppens signaler. Når du indser, hvor støjende sindet er, og hvor meget det forstyrrer, bliver det klart, at det ikke altid er den bedste guide.

Det er vildt at tænke på, hvor ofte vi lytter til sindets utallige tanker og tager dem alvorligt. Gosh, en masse sludder der kan komme derfra. Jeg husker tydeligt, da det stod skarpere og skarpere for mig, hvor meget sindet forstyrrede min færden. Det blev klokke klart, at der ikke var meget støtte at hente der. Og selvom jeg var klog nok til at indse det, ja så styrede sindet mig direkte i den forkerte retning. Og det var jo fordi jeg lyttede efter hvad det sagde!
Altså nej! Tænk at ta´ sådan en omgang bullsh*t alvorligt. Det er pinligt set fra en vågen tilstand. Og det kræver jo netop den vågenhed at erkende, hvad der er sandt for en selv og hvad der ikke er.
Som Einstein sagde: "Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem." Derfor må vi skifte kanal og lære at navigere og lytte til kroppens sprog.

Så derfor er rejsen med at lande i kroppen vigtig. Punktum. 
Vil det ikke være en befrielse, f.eks. at ophøre med at lytte til gentagne irettesættelser og bebrejdelser om, hvad der nu er ok og ikke?

Vi kan lære atter at mærke, hvad der er rigtigt eller forkert for os. Nogle kalder det en mavefornemmelse. Nogen er lige begyndt at lytte til det intuitive, og andre har en veltrænet intuition de får go´ støtte fra. Eller en slags vished der fortæller, hvad der er sandt for en selv.

Selv hvis du ikke føler, at du har en stærk intuition, kan du øve dig. Alle har en intuition, og det er vigtigt at lytte til den. Tag det, du fornemmer, alvorligt. Så udvikler den sig.

Hvordan ved du f.eks., at du er tørstig? Du mærker efter. Så enkelt er det. Du kan måske være i tvivl om, hvad du vil drikke, men du er ikke i tvivl om, at du er tørstig eller ej. Fordi du mærker.
Har du en god intuition, så brug den – den er en del af din indre MBS. Og den styrkes ved at du tager den alvorligt.

Din nye skarpe kniv: Din MBS

Når du trinvis ændrer dit mindset, åbner du op for nye og magiske muligheder i livet. Du slipper gamle illusioner hen ad vejen om, hvem du tror du er, og begynder at udforske, hvem du dybest set er. Din MBS er en kæmpe hjælp. Lyt. Det er den dybere forbindelse til hjertet, til sjælen, hvor du trin for trin kommer tættere på det, der virkelig er sandt for dig, der viser dig vej. Kontakten til sjælen er SÅ vigtig. Selvom du ikke altid forstår de skridt du tager med det samme, vil forståelsen komme, efterhånden som du giver plads til nye indsigter og erfaringer.

Vil det være rart at få følgeskab for at lære din indre MBS at kende? Vil det være rart at der er en ved din side i en fordybende proces, så vil jeg meget gerne stå ved din side i sådan en proces. Enten individuelt eller f.eks i dette gruppeforløb. Det starter i okt. 2024:

Sjælsamtaler - øget nærvær
klik her: Sjæl samtaler lærer dig at elske mere - både dig selv og andre (levlykkeligt.dk)

Jeg hører hjertens gerne fra dig. Også meget gerne om bloggen her, har givet mening for dig

Hjertelig hilsen,
Anne

Anne Jørgensen
Spirituel psykoterapeut og 
kropspsykoterapeut
www.lifeprocess.dk
info@lifeprocess.dk 

__________________________

Anne Jørgensen
Parterapeut.
Spirituel krops- og psykoterapeut, København
www.lifeprocess.dk
Egen praksis siden 1986

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Hvorfor dit sind ikke er den skarpeste kniv i skuffen. Læs mere