Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Fra smerte til taknemmelighed

 Fra smerte til taknemmelighed.
-
en personlig beretning om at miste et barn.

 Jeg står ved hendes gravsted og kommer igen i kontakt med den fysiske, håndgribelige del af at miste det smukkeste lille pigebarn.

Den frygtelige tomhed og det altfortærende savn vender tilbage på denne dag, 12 år efter. Det er skræmmende og jeg vil ikke tilbage i de følelser.

Jeg bemærker at følelsen af taknemmelighed også er der. Det er en underlig oplevelse at stå her og mærke begge tilstande i mig. Dyb sorg og taknemmelighed.
At mærke frustrationen over mit tab samtidig med denne nyere oplevelse af at mærke hende i alt jeg gør forvirrer mig.

Her hvor fortid og nutid mødes, bliver jeg pludselig i tvivl om hvor jeg er i forhold til min sorg. Er den bearbejdet? Er den bearbejdet sundt og realistisk?

Eller har jeg, i min desperation og tomhed, fremkaldt en forestilling om at hun stadig er her fordi jeg ikke kan bære andet?

Det burde da ikke være så let for dybet og tyngden at trække i mig igen?
Tvivlen udfordrer de tanker jeg sidenhen har gjort mig om at miste et barn og forklejner de spirituelle oplevelser jeg har haft på min rejse i sorgen.

Fornuftens sprog.
På kirkegården går jeg lige ud i mindernes spor. Den tunge gang fra bilen til hendes gravsted er den samme. Det har været en voldsom og skelsættende oplevelse og derfor fylder energien fra dengang mig så let og vil fortrænge erfaringerne jeg sidenhen har gjort mig.
Når jeg husker og mærker sorgen fra dengang, fortæller min fornuft mig at forestillingen om en spirituel dimension af livet, hvor døden ikke er endelig, er en illusion bragt mig af dyb fortvivlelse. Herfra ser jeg skeptisk og tvivlende på og dømmer mit nye ståsted som sentimentalt og drømmende pladder. Jeg er blevet frataget et liv med min datter, det kan umuligt være taknemmelighed jeg føler. Det er ikke rationelt, min fornuft stritter imod, mit sind kan ikke forstå eller rumme disse modsætninger.


Sjælens sprog.
Min sjæl fortæller mig at jeg er kommet langt. Min sjæl forstår og her i stilheden samler jeg mig igen. Det sprængte fuldstændigt rammerne i mit verdensbillede at miste min datter og jeg kunne ikke skabe mening i mit liv, uden at gå tilbage og revidere mine overbevisninger. Min søgen har ført til studier af videnskab og mystik, samt ikke mindst vores energetiske bevidsthed. Jeg har undrende vendt hver en sten i forsøget på at lære at rumme og her har jeg været nødsaget til at række ud over fornuften og ind i den ny holistiske videnskab, der så fin beskriver sammenhængen mellem krop, sind, ånd og sjæl. Det har givet mig personlige oplevelser af intuitiv og spirituel karakter, der har bestyrket den lære jeg har studeret. Jeg mærker resonans dybt inde. På et andet plan, i et større perspektiv, giver vores korte (fysiske) møde mening for mig.

I min søgen efter at rumme og acceptere mit tab, har jeg måttet udvide mit verdensbillede, udvide mit billede af hvem jeg er og hvordan universet hænger sammen. Hold op, hvor har det været velgørende for mig!

Jeg har fundet at både min datter og jeg er større end dette korte, smertefulde møde og vores forhold og kærlighed skal ikke defineres ud fra en smertelig afsked.

Jeg fortabte mig ikke i sorg igen og har bearbejdet mit tab på bedste vis. Jeg rummer både minderne og følelserne omkring min datters død samt de nye erfaringer, der først bragte mig lindring og forståelse. Sidenhen liv og taknemmelighed, blandt andet for mit nyere verdensbillede som kan rumme denne oplevelse uden smerte, skyld og bitterhed. 


Du er din egen helt.
Vi er så sårbare og åbne, når vi mister et barn og mange pårørende og udenforstående kan, i en god mening, have travlt med at fortælle os hvad vi har brug for og konkludere (eksempelvis) at der ingen mening er, alt er tilfældigt, eller at dine spirituelle oplevelser er ønsketænkning. Lad ikke nogen fortælle dig at du famler i blinde, men stol på din egen indre stemme.
Du er tættest på viden om hvad der vil hjælpe dig!
Vi har i høj grad brug for én som støtter os i at finde vores egne svar og vej til at kunne rumme smerten. Omgiv dig med personer som vil lytte til dig og støtte dig i at lytte til dig selv. Så bliver du mere bevidst om hvor du skal søge trøst og vejledning.
Hvad end du skal kigge dine overbevisninger efter i sømmene, udforske din spiritualitet, studere nærdødsoplevelser, eller hvad end denne oplevelse nu har vækket i dig, så håber jeg inderligt at du vil foretage denne rejse. Den vil gøre dig hel igen.


Nådegaver.
Til daglig mærker jeg taknemmelighed over de ændringer jeg skabte på baggrund af denne oplevelse. Jeg fik mere helhed i mit liv, kendskab til mig selv og ville ikke mere gå bevidstløs gennem livet, som før. Jeg har derfor fået et bredere fundament og vælter ikke så let. Ind i mellem er jeg blevet provokeret af noget jeg har læst, men det der har provokeret mig har også vækket mig, sået et frø. Det har inspireret mig og især forløst mig fra offerrollen, der var årsag til megen smerte.

Jeg møder ikke min datter på kirkegården. Til gengæld mærker jeg hende alle andre vegne, i alle mine kærlighedsmøder. Jeg tænker at jeg kun har mistet, hvis jeg har en bestemt forestilling om hvordan det skulle være. Og ved at give slip på den, er jeg åben for et anderledes forhold. Vores møde skulle ikke være anderledes og forestillinger om hvad jeg kunne have haft er nytteløse og smertefulde. Det jeg er efterladt med nu, er så værdifuldt og evigt for mig.

Min datter har åbnet mig for eventyret og kærligheden i mit liv.

Vi er ikke ofre. Vi er helte! 

Kærligst

Tine Hallum,

Mentor og lifecoach 

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby.
Se min hjemmeside: http://www.tinehallum.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om at miste et barn. Mentor Tine Hallum på Levlykkeligt.dk