Singler og par kan finde vej til aldrig at blive såret igen

Dit hjerte er helt og har altid været det

Jeg har mødt mange singler og par, der har behov for at heale deres knuste hjerte, og finde en vej til aldrig at blive såret igen. Det kan jeg ikke hjælpe med, men jeg kan vise hver og enkelt vejen til det hjerte, der aldrig er blevet knust og som aldrig kan knuses. Selvom det føles sådan, er det blot en tanke, som du er kommet til at tro på.

Gennem vores partner stræber vi efter at få lappet på de skrammer og sår på kærligheden, som vi har med hjemmefra. Har vi haft en barndom, hvor der manglede fysisk tilstedeværelse af den ene eller den anden forælder, bliver det vigtig for os at have nærvær for eksempel eller har der været aggressive tilstande i barndomshjemmet bliver ro og fredelighed vigtig i en kommende romantisk relation. Dette søger vi, men ubevidst tiltrækker vi den kærlighed, der præcis afspejler vores lagrede mentale mønstre.

Dette gør vi for, i hinanden, at få hjælp til at hele den adskilthed vi føler og for at forbinde os i ubetinget kærlighed. Så måske har du har fundet en partner, der ikke er tilstede, enten arbejder meget eller er distræt når I endelig er sammen, selvom du netop ønsker en partner der er nærværende, fordi det er det du allermest har brug for. Det er perfektionen i helheden og den store heling ligger lige foran dig, præcis med de mennesker du omgiver dig med og præcis med de smertefulde følelser, der rammer dig. 

Din lidelseshistorie er døren til din healing. Indtil nu har du måske søgt at løbe væk fra den, ændre på den, skifte partneren ud eller forsøgt at ændre på de grimme følelser i forsøget på at hele det. Det har også virket i kortere eller længere perioder, men lidelsen kommer hele tiden tilbage.

Den sande heling er at indse og dybt inde erkende, at du aldrig har været adskilt, eller ødelagt, af nogen eller noget. Du har aldrig været følelsesmæssig adskilt, blot troet på følelsen og tanken om at du er det. Du har med andre ord identificeret dig med en historie fortalt af et barn. Du har ER, har ALTID, og vil altid VÆRE forbundet med alt levende omkring dig. Det er din sande natur.

Jeg har i mit mangeårige arbejde mødt mennesker, der har søgt kærlighed og fred fra smerten og lidelsen fra et såret hjertet. Søgt frihed og heling fra svigtet enten i barndommen  eller i de nuværende relationer. I det arbejdet har jeg opdaget vejen til den dybeste erkendelse af din egen sandhed. Jeg har siden 2005 afprøvet denne på mange relationer og de er alle kommet til den erkendelse at løsningen og helingen af problemet, lå dybt begravet i dem selv. Ikke som et problem og en historie, der skulle fortælles, men som en dyb erkendelse af, hvem de, i sandhed, er.

Overvej at dit nuværende parforhold, eller din mangel på samme er et direkte aftryk af et mentalt billede, du indprentede dig i en helt specifik situation i din tidlige barndom. Jeg understreger, at det er et mentalt billede, altså et billede der lever i det mentale legeme. Dette billede er derefter blevet identifikationen på kærlighed – begrænset kærlighed vel at mærke, for det er opstået i et samspil, med relationer uden for dig selv.

Den primære hændelse der har skabt sår og smerte i dit kærligheds liv indtrådte fra dit 0.-7. År, nogle vil endda sige at det skete da du som sjæl besluttede dig for at skulle ned i denne verden. En episode udspillede sig, med dig som deltager, det var en smertefuld episode. Der er tale om det øjeblik, hvor du for første gang mærkede følelsesmæssig eller fysisk smerte. Mentalt indprentede der sig en tanke om dig – og den tanke frøs fast og blev din beslutning om kærlighed. Det gjorde den fordi du i det øjeblik slap visheden om din sande identitet og overgav dig til de første konstruktioner af din persona. Herpå fulgte tusinder og tusinder af identifikationer af selv samme oplevelse.

Fysisk, mentalt og følelsesmæssigt har du siden forsøgt at blive fri for det – at slippe det  - at hele det. Partner efter partner. Du er stoppet med at leve i nuet og er røget på fortid/fremtids hjulet. Det evige rend fra din fortid, eller bærende på din fortid, som et skærm foran dine øjne. Samtidig sørger du for at gøre alt hvad du kan for at kontrollere fremtiden, så du ikke oplever smerten igen. Ligningen er den samme = uendelige lidelse og oplevelsen af at være alene og adskilt fra resten af verden og fra den ubetingede kærlighed.

Så længe du begrænser dig til at arbejde med det på dette niveau, slipper du aldrig fra det. Du er nødt til at erkende og erfare det, som ligger endnu dybere; nemlig din sande identitet og ikke et flygtigt udtryk baseret på en hændelse., men et helt og ikke fragmenteret udtryk for guddommelig kærlighed.

Ved at genfortælle oplevelsen og samtidig erkende, at du er så meget mere end selve den oplevelse kan du begynde at indse at du lige så godt kan give slip på historien – fuldt og helt. Give slip på alle dine fortolkninger og dine identifikationer med selve hændelsen. Sker det – i nuet – med dig selv eller med hjælp udefra.

Sker det, at du totalt slipper dit hold i en historie og slipper din rettighed til at holde dig adskilt fra andre og slipper du det mentale billede, der siden hændelsen har tyranniseret dit liv og været kilden til megen lidelse, da falder du igennem slørene, der har skæmmet for din sande identitet. Gør du det oprigtig nok og længe nok – til der ikke er mere tilbage og til alle stemmer har lagt sig og tomheden og stilheden indfinder sig, da er du meget tæt på. Når du møder tomheden og stilheden fuldt ud, vil du opdage at lige under den, kalder den dybeste kærlighed. Den kærlighed er dig. De kan kun opleves her og nu, og i det næste nu og i det næste igen osv. Det er altid en frisk oplevelse – ny som en brise, der forfrisker alt hvad der førhen var.

Kun historien fastholder lidelsen – så længe du fortæller historien om din lidelse – lider du. Når du opdager at du ikke behøver at arbejde for eller løbe efter kærligheden, fordi den selv samme kærlighed, er den du er, din sande identitet, så er du hel.

Kh Charlotte

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Singler og par - aldrig blive såret igen. Læs mere