Du er ankommet - sådan ser dit perfekte liv ud

Anonym

Du er ankommet - sådan ser dit perfekte liv ud. Der er ikke noget du skal gøre, sådan her er det, når det er allerbedst.

Du tænker sikkert - sødt, men noget værre sludder.

Det passer simpelthen ikke - "Jeg ved jeg er på vej, jeg er jo i udvikling" alt andet er jo vanvittigt. Jeg er da ikke ankommet. Skulle jeg selv eller det hele så være okay som det er ? Hvis det var tilfældet hvad går det hele så ud på......?

Jeg er klar over at det er nærmest umuligt for vores sind at kapere det jeg prøver at skrive om, men prøver nu alligevel, en nok ret umulig opgave, og så godt jeg kan, med ord, at pege på dette "at være ankommet NU".

Det er ikke engang noget man kan tro på - det kan man måske godt, men det er ligegyldigt - om du tror eller ej gør nemlig ingen forskel. Enten stopper du op, med at stræbe efter noget, og derved oplever den fred der er her, at opdage hvor meget du er ankommet og hvor meget der er her, eller også gør du ikke.

Og du fortsætter med at søge - uendeligt.

Vores sind er mere eller mindre konstant beskæftiget med vores krop, vores følelser, vores materielle ting og vores tanker. Alle disse ting ændrer sig og er aldrig konstante. Vores følelser ændrer sig, vores tanker ændrer sig og ligeså er det med alt i den ydre verden. Hvis vi udelukkende er beskæftiget med disse ting - og det er de fleste kun - så har vi vænnet os til kun at opfatte noget der er under forandring. Mange ved slet ikke at der kan være andet end det. Mange tror f.eks at de ér deres følelelser, eller man kan sige mener at deres velbefindende er afhængig af hvordan de føler. Dermed går jagten på "gode" følelser osv. Vores opfattelse af livet bliver så lig med hvordan min krop, tanker og følelser har det.

Eller man øver sig i at opnå bestemte tilstande, f.eks i mindfulness og meditation - træner sindet i at falde til ro - kæmper "spirituelt for at komme et bedre sted hen - "når jeg er udviklet bliver det bedre - jeg er på vej" Spirituelt på vej.

Men det er stadig alt sammen sindet der kører med os - vi kender ikke andet - prøver at opnå noget med sindet.

Men det kan ikke lade sig gøre - du vil blive skuffet igen og igen. Der er ingen frihed der - kun for en tid. så skal der noget nyt til.

Men hvis vi lader det hele være, dvs. ikke har vores fokus på noget af det.

Det betyder IKKE at du skal skubbe det væk (det kan man ikke) men det er bare at lade det være lige som det er. Ikke prøver at opnå noget. Oplever det fuldt ud - lige som det er. Går bagom, hvem er det der oplever alt dette ? - der er noget dette opstår fra, opstår i - før tanken. Der hvor tanken opstår.

Hvem er det der oplever alt dette ?

Prøv at lade være med at lede efter et konkret svar - bare mærk - stille - lyt indad.

Bliv stille, iagtagende, stop op. Så vil du opleve noget der er konstant, noget der ikke ændrer sig - noget der er bag alt det der forandrer sig - det er meget svært at beskrive med ord. Man kan kalde det dig selv - den du er uden fokus på krop, følelser, tanker osv. man kan kalde det stilhed, ingenting, tomhed, gud, lykke, glæde - føle sig et med alt. forbundet til alt - enorm kærlighed -  Ingen adskillelse. være ET. Være hel. det er den du er og altid har været. bagom det hele. En konstant væren.

Det er at møde dig selv. Det er genkendelse. Det er at komme hjem.  Når du har den oplevelse (som er svær at lægge ord på) er der ikke noget at forstå eller regne ud (da det hører til sindet, tanker). Her kan du nærmest kun overgive dig -  til stilheden, glæden, tomheden, gud eller hvad vi end skal kalde det.

Dette kræver en enorm tillid, fordi de fleste af os, er så enormt tilknyttet til at identificere os med vores tanker, følelser, kroppe osv.

Det kræver mod at stå der, det sted. 

Ofte er oplevelsen en spontan latter, der bare kommer, helt af sig selv - overvældene. Det kan opleves som at du bliver handlet, bliver gjort. Ting virker bare naturlige, i flow. Og der er masser at gøre, her fra. Men det kommer fra et andet sted. Og det kan vi ikke regne ud. Det er næsten som at have tillid til at se hvad der sker - fra øjeblik til øjeblik. 

De fleste tror at dette er det samme som at forsvinde, og det er det på en måde også - men det er ikke dig der forsvinder - det er dine tanker - dit sind.

Eller man tror det er at give op, at dø og at alt så er helt lige meget. Mange tror det er at resignere, melde sig ud af samfundet - være ligeglad med andre.

Men det er slet ikke tilfældet. Der opstår så meget liv fra det sted at man bliver overvældet. Dette sted ER DIG - du er det liv. Ingen adskillelse. 

Hvis du ikke prøver at ændre på noget som helst - overhovedet. Bare lader alt være som det er, vil du møde dig selv. Hver gang. Her er der ikke noget at forstå, noget at regne ud. Du kan overgive dig, i tillid, hvis du tør. Og se hvad der sker.

"Når jeg bliver helt stille, er jeg som en soldat uden våben. Det eneste jeg har tilbage er kærlighed" 

Kærligst
Ivan