Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Skyld? Sådan noget vås!

Du tjener ingen ved at dømme dig selv. Drop skylden!

Hvis bare jeg havde gjort sådan...

Jeg burde have vidst...

Jeg husker min søns lettelse for år tilbage, da vi havde en snak om placering af skyld. Den dualistiske tankegang om skyldig/ikke skyldig, den gode og den onde osv., voldede ham store problemer.

Hvis skyld er det? Hvem har fejlet?
Det må da være nogens skyld?

Sådan noget vås!

Vi blev enige om at parkere det ord. Vi blev enige om at vi ikke kunne bruge det til noget og har faktisk ikke savnet det i vores ordforråd.

Når man ikke bruger krudt på at finde en syndebuk (ofte for at lede opmærksomheden væk fra én selv) trives venskaberne naturligvis bedre og man trives bedre med sig selv i sine venskaber. 


For at kunne tale om skyld, skal der være en bevidst hensigt.

Skyld er jo velkendt for os alle, ikke sandt?

Måske har vi truffet et valg vi nu fortryder og tager skylden på os fordi vi var trætte, overbebyrdede, distræte.

Jeg synes jeg har svigtet.

"Det var min skyld!"

Når vi ser tilbage på os selv, en eller flere erfaringer rigere i forhold til dengang og dømmer os selv fra nuværende ståsted, er det vanvid.

Havde vi vidst hvad vi ved nu, havde vi naturligvis handlet anderledes og når vi ser det i bagklogskabens klare lys, gør det så ondt.

Men vi kan ikke drages til ansvar og bør ikke føle skyld over det vi ikke vidste.
Vi bør ikke føle skyld over det vi ikke så. Det giver ikke mening.

 

Skyld i forbindelse med at miste et barn.

I de senere år er begrebet skyld, for mit vedkommende, mest kommet på banen i forbindelse med forældre som har mistet et barn.
Jeg ser desværre rigtigt meget man kan slå sig selv i hovedet med, i forsøget på at finde en forklaring.

Når vi ser tilbage, får vi måske øje på hvordan vi tilsidesatte vores egen intuition og overlod ansvaret til lægerne, eller de rådgivere vi havde. Vi husker måske hvordan det "rev" i os, mens vi valgte at stole på eksperterne.

Vi ser tilbage og bebrejder os selv,  

- Hvorfor gjorde jeg det?
- Hvorfor så jeg ikke faren?
- Hvorfor lyttede jeg ikke?
- Hvorfor var jeg der ikke da...?
Osv.

Der er ingen tvivl om at vi vil have gavn af at blive mere fortrolig med vores intuition, men er det ikke et udtryk for kærlighed, når vi i en svær situation, eller i et svært valg, tilsidesætter vores egen smerte og behov for kontrol og overlader vores barn i hænderne på eksperterne?

Selvfølgelig da!


Slip. Og lev.

Der hører ofte en følelse af uværdighed og skam med når vi har skyldfølelse og dette selvpineri gør det umuligt for dig at rejse dig fra sorgen.

Vi er mennesker. Vi kan hverken forudsige ulykker eller leve vores liv i forhøjet alarmberedskab, for så lever vi ikke!

Vi har alle vores vej i livet, store som små. Vi krydser hinandens veje, men selv i tætte relationer har vi hver især vores egen vej.

Slip skylden. Den tjener ingen.
Gør det klart for dig selv at du har det valg.

At slippe! 

 

Kærligst

Tine Hallum,
Mentor og Lifecoach.
 

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby.
Se min hjemmeside: http://www.tinehallum.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skyld omkring at miste et barn. Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine hallum på levlykkeligt.dk