Spirituel biolog Lise Evald Hansen

Spirituel Biologi: Sygdom er mangel på kærlighed

Du ved det sikkert godt: Kærlighed til os selv og andre betyder meget og har betydning for rigtigt mange ting. Det samme har manglende kærlighed. Og jeg er ikke i tvivl om, at den i sidste ende kan føre til sygdom. Lad mig forklare, hvad jeg mener, ved a komme nærmere ind på nogle af de områder, hvor kærlighed eller ikke-kærlighed har stor betydning for vores helbred.

Kærlige madvaner

Som spirituel biolog handler mad for mig overordnet om tre ting: Næring, natur og nydelse. Det med næringen giver jo næsten sig selv – og så alligevel slet ikke, for i de sidste mange år har der været en tendens til, at vores madvaner mere har handlet om at undgå kalorier end om at få den nødvendige næring. Og næring skal der til, for selv om vores krop er mange ting, så er den grundlæggende en biologisk maskine med mange fine og finurlige processer, som har brug for den rigtige benzin i de rigtige doser – den rigtige mad i passende mængde. Derfor er det kærligt og nødvendigt for et godt helbred at give kroppen det, den har brug for. 

Når det handler om natur, er der for mig to ting i det: Madens natur og vores natur. Eller i virkeligheden kombinationen af de to, der efter min mening har afgørende betydning for vores liv og helbred. Hvordan harmonerer den mad og de drikkevarer, vi vælger, med vores krop? Hvad fortæller vores krops signaler os om de optimale kostvaner for netop den kombination af gener, molekyler og energi, som danner det, jeg kalder ”mig”?  

Jeg vil gerne gøre op med den udbredte opfattelse, at naturens regler ikke gælder for os mennesker, at vi er hævet over dem og derfor sagtens kan tåle at spiste giftrester, drikke kunstige smagsstoffer og fylde vores krop med unaturlige "fødevarer". Det er vi ikke. Det kan vi ikke. Og det er ikke specielt kærligt overfor vores celler og organer. 

Og endelig nydelsen. Jeg hørte engang til et foredrag cellebiologen Bruce Lipton sige med et glimt i øjet, at grunden til, at vi som åndelige væsener vælger at tage fysisk form, er muligheden for at nyde chokolade! Så enkelt er det selvfølgelig ikke, men nydelse er en stor del af glæden ved livet. Det er let at lave ultra sund mad, der smager af pap. Heldigvis er det også let at lave virkelig næringsrig og naturlig mad, som smager fantastisk. Det handler om at koble en smule teoretisk viden med praktisk håndelag. Og det er kærligt på mange planer at gøre det. 

Kærlige tanker 

I forbindelse med min kommende bog, der går bag om sundhed og sygdom, har jeg interviewet Anita Moorjani, forfatter til bestselleren "Dying to be me" ("At dø for at leve"). I bogen fortæller hun om den nærdødsoplevelse, hun havde, da hun blev erklæret død af kræft. Og om hvordan indsigter i baggrunden for hendes sygdom fik hende til at vende tilbage til livet og helbrede sig selv for kræften på få uger.  

I sin bog slår Anita fast, at hvis hun havde vidst, fra hun var en lille pige, at vi alle er unikke og har værdi, så ville hun ikke have fået kræft. Jeg bad hende uddybe og spurgte, om hun fik kræft, fordi det var svært for hende at være sig selv? 

Anita svarede, at det ikke så meget var et spørgsmål om, at hun ikke var sig selv som, at hun faktisk ikke vidste hvem, hun var. Hun brugte al sin tid på at lave sig selv om for at tilpasse sig til andre menneskers forventninger og tillod ikke engang sig selv at undersøge, hvem hun var, og om hun var værdifuld nok til at måtte udtrykke sig selv.  

Jeg fik selv kræft i tyktarmen, da jeg var 25, og kan sagtens genkende Anitas beskrivelse. Efter mange års arbejde med mig selv kan jeg se, hvordan jeg tidligere har Barbapapa'et mig gennem livet og skiftet form efter behov for at få anerkendelse. Fordi det føltes om om min eksistensberettigelse lå her. Og fordi jeg som følge af det følte stor skyld og skam, når jeg "fyldte for meget".  

Når Anita Moorjani fortæller, at hun under sin nærdødsoplevelse indså, at hun var i fuld gang med at slå sig selv ihjel ved ikke at tillade sig at være den, hun var, handler det om mangel på kærlighed. Når jeg oplever, hvordan jeg får det bedre og bedre i min krop efterhånden, som jeg lader mig selv komme frem og fylde, handler det om (tidligere mangel på) kærlighed. Og det handler om, at mangel på kærlighed fører til ukærlige tanker om sig selv som igen via forskellige biologiske processer skaber et ukærligt og stresset miljø for kroppens celler og organer.  

Kærlige tanker handler i høj grad også om den måde, vi er i verden på. Da jeg skrev mit blog-debat-indlæg om, at sunde mennesker ikke får kræft, var der en kraftig reaktion fra en læser, der læste min opfordring til kærlige tanker som en agiteren for altid positive tanker. Det er slet ikke det, jeg mener. Tværtimod. Ved at give os selv - og andre - lov til at have netop de mangefarvede tanker og følelser, vi nu engang har som mennesker, og rumme dem kærligt og uden skam, skaber vi et kærligt og naturligt miljø i kroppen, som celler og organer trives i. Derfor handler kærlige tanker i høj grad om at træne accept, forståelse og tolerance - både overfor os selv og andre. 

Kærlige vaner

De fleste af os har tillagt os en del ukærlige vaner. Det handler blandt andet om mangel på tilstrækkelig kærlighed til vores krop, som fører til, at vi ikke lytter til dens signaler. Så kommer vi let til at spise forkert, for meget eller for unaturligt og næringsfattigt. Så glemmer vi at pleje kroppen via sjov motion og hænger måske for meget foran fjernsynet. 

Samtidig holder vi ikke de små pauser, kroppen beder os om via træthed. Vi lægger ikke de vaner om, som den peger på med småskavanker. Måske tager vi ikke engang en sygedag, når vi er syge. I stedet overdøver vi kroppens advarselslamper og signaler med medicin, mere mad eller måske kaffe og alkohol. Oven i er der mange af os, der stresser, vi glemmer måske at have det sjovt – og rigtig mange af os lider af depression eller angst.  

Hvad nu, hvis vi i stedet trænede os i at tro på, at kroppen hjælper os? Hvad nu, hvis vi så småskavanker og forskellige symptomer som tegn på, at vi skulle kigge nærmere på vores livsstil? Og hvad nu, hvis vi tog os tid til at lytte til kroppen, lagde vores vaner om ud fra dens signaler og i øvrigt gav den de pauser, den har brug for for at få fred til at kurere sygdom? Så ville meget i mine øjne se anderledes ud.  

I dag ved videnskaben, at vi alle sammen kurerer kræft op til 7 gange gennem livet. Kroppen kan meget. Rigtig meget. Men det kræver, at vi giver den lov.  

 

 

 

 

__________________________

Spirituel biolog Lise Evald Hansen
web: www.liseevaldhansen.easyme.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sygdom er mangel på kærlighed. Læs mere