Spirituel biolog Lise Evald Hansen

Spirituel Biologi: Sover du dårligt?

Så er du langt fra alene. Cirka hver 5. dansker lider af søvnbesvær i kortere eller længere perioder - af forskellige årsager. Nogle af dem handler om stress, overgangsalder og for mange bekymringer.

Selv sov jeg  ikke i flere år.

Da min datter var lille, kunne hun ikke nemlig ikke sove. Eller rettere: Hun turde ikke give slip og falde i søvn. En dygtig clairvoyant fortalte, at det var på grund af en voldsom død i hendes seneste liv.

Fordi hun var så utryg, lå hun som regel i mine arme og sov. Det var hyggeligt, og heldigvis trivedes hun fantastisk. I sine vågne timer var hun glad og fuld af liv.

Det var værre med hendes far og mig!

Jeg var tæt på 40 år, da jeg blev mor, og "gravøren" var endnu ældre. Så det var temmelig hårdt for os at undvære den dybe og sammenhængende søvn i flere år. Og da hun endelig begyndte at sove nogenlunde, stod hun op kl. 5!

Til sidst gik vi rundt som zombier, så det var heldigt, at jeg var på barsel og faderen ledig i den første tid, fordi han flyttede fra København til Aalborg efter Lærkes fødsel. Jeg tvivler ærligt talt på, at vi ville have været vores løn værd, hvis vi havde været nødt til at tage på job.

Vi kan ikke tænke, når vi ikke sover

En af grundene til, at vi sover er, at hjernen skal renses. I løbet af dagen bliver den fyldt med urenheder, proteinrester og giftstoffer, som skal skylles væk om natten. Det kræver flere timers sammenhængende søvn. Og hvis det ikke sker, fungerer hjernen bare ikke optimalt. Det går ud over kvaliteten af vores tanker, og det går ud over vores koordinationsevne og det flow af livskraft, der strømmer fra hjernen ud i kroppen.

Måske har du selv oplevet følgerne med hovedpine, synsforstyrrelser, manglende koncentrationsevne og alt det andet, det fører med sig.

Hvis det fortsætter,  stresser det kroppen helt enormt. Faktisk vurderer Sundhedsstyrelsen, at manglende søvn koster os hele 8.200 leveår! Altså tilsammen.

Så det er sund fornuft at sove godt.

www.LiseEvaldHansen.easyme.dk/Sovbedre

__________________________

Spirituel biolog Lise Evald Hansen
web: www.liseevaldhansen.easyme.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sov bedre med Spirituel Biologi. Læs mere