Spirituel biolog Lise Evald Hansen

Når jeg overtager min mors tankemønstre

Er der en voksen tilstede?  

Sådan har jeg tænkt mere end én gang, siden jeg for tre år siden blev skilt fra min datters far. Vi blev ikke skilt rent fysisk, for vi valgte at blive boende under samme tag - ikke længere som kærester men som bofæller. Og det har selvfølgelig krævet en del, blandt andet klare aftaler omkring vores fælles udgifter. Dem deler vi nu helt strikt 50/50. 

Selv om det egentlig ikke er så meget anderledes, end det, vi gjorde som kærester, kan det det øgede alene-ansvar godt slå mig ud ind imellem. Og jeg kan stadigvæk blive ramt af behovet for at ringe til en voksen, når det som iværksætter med naturligt svingende indkomst en gang imellem er svært at betale alle regninger præcis d. 1. i måneden. 

Nej, det er bestemt ikke noget, jeg er stolt af! På alle andre områder ser jeg mig selv som en stærk og selvstændig kvinde. Men lige præcis økonomi kan virkelig få mig til at føle mig lille og helt uden overblik. Heldigvis kan jeg se det - og jeg ved også godt, hvor det kommer fra. 

Et nedarvet familiemønster 

Når jeg føler trang til at lave en Maude og kravle i seng med dynen over hovedet, minder jeg mig selv om min mor. Hun var nemlig fuldstændig økonomisk uselvstændig hele sit liv.

I ægteskabet med min far styrede han alt omkring økonomien - bortset fra de få sedler i husholdningspungen, som min mor rådede over. Og da min far døde, gav min mor helt op omkring økonomien og gav komplet fuldmagt til en af mine niecer. Jeg nåede desværre ikke at lære mine bedsteforældre at kende, men på begge sider var han selvstændig og hun husmoder. Så det er nærliggende at tro, at kvinde/mand-mønsteret er nedarvet fra dem.

Forholdet til økonomi er bare et af de mønstre og overbevisninger, der præger vores liv. Nogle af dem er fra dette liv, andre fra tidligere. Nogle er vi bevidste om, andre ikke. Fælles for dem er, at de har stor indflydelse på den måde, vi er i verden på - og dermed på både vores liv og vores biologi.  

Så når jeg overtager min mors tankemønstre, kan det ikke bare begrænse frihedsgraderne i mit liv, som er så fuldstændig anderledes end hendes og min mormors. Det kan også sætte gang i tanker om skyld og skam, som igen sender specifikke signalstoffer rundt i mit krop. Og de stoffer er med til at bestemme, hvordan mine celler har det.
 
Udfordringen er, at de fleste af de nedarvede mønstre ligger ubevidst i os. Derfor er Interaktioner - familiemønstre, relationer og overbevisninger - et af de seks centrale livs- og sundhedsområder i Spirituel Biologi. 

Der er nemlig meget godt liv at hente ved at blive bevidst om nedarvede mønstre og gøre op med dem, der ikke gør noget godt for os.

Kærlig hilsen
Lise

www.LiseEvaldHansen.easyme.dk

 

__________________________

Spirituel biolog Lise Evald Hansen
web: www.liseevaldhansen.easyme.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Familiemønster - når jeg overtager min mors tankemønstre