Den smukkeste rute er (den indre) margueritrute

Det er blevet sommer, som er lig ferietid for mange af os. Vi tager til fremmede lande eller besøger en skøn plet i naturen, med det formål at få en på opleveren. Hvorfor ikke supplere oplevelsen med at finde den smukkeste rute på denne jord – den indre margueritrute? Det handler om en tur ind i sindet, hvor vi bliver bevidste om alle de gode, smukke og energigivende tilstande og oplevelser, der gemmer sig derinde.

Ofte fokuserer vi mere på det negative, der omgiver os, i stedet for at få øje på og værdsætte det positive. Vi opfordrer derfor til at tage margueritruten denne sommer. Den rute, der fører ind i sindet, og som gemmer en masse smukke og ukendte steder.

En måde at finde vejen ind er ved at tage en lille notesbog med i ferietasken. Notér dagligt hvad du værdsætter - ved det du har oplevet, og ved dig selv og situationen. Efter en periode vil du være tunet mere ind på at registrere det positive, og det vil være lettere at vælge den smukke margueritrute til glæde og gavn for dig selv og dine omgivelser.

Rigtig god tur såvel i det grønne som i det indre :-)

Anne Friland / SOULVISION

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sommer ferietid. Tag på den indre margueritrute på Levlykkeligt med Anne Friland