Den eneste ene terapiform – findes ikke. Shop bare!

Anonym

Der er en uendelighed af tilbud til det søgende og ofte lidende menneske. Selvudviklingsbøger, et stadigt voksende udbud af terapiformer og spirituelle veje og lærere. Hvordan finder man den helt rigtige vej? Mit svar er, at det gør man ikke. Eller rettere, det gør man – lidt hver gang. Og dét er den rigtige vej.

Jeg har været selvudvikler i mange år. Må befinde mig i kategorien professionel selvudvikler. Jeg har været på så mange uddannelser, kurser, terapiformer og forløb, at jeg for længe siden har sluppet overblikket. Det, der har drevet mig frem, er en længsel efter at finde fred, eller måske endda det store ord Oplysning. Tilstanden Buddha beskrev som ”lidelsens ophør”. Dvs. der, hvor det ubehagelige forsvinder, hvorefter formentlig et ”Lev lykkeligt” står tilbage. Den længsel har betydet, at jeg gang på gang har stået over for nye terapiformer, nye terapeuter, nye spirituelle veje eller lærere. Og ikke sjældent – især nu yngre jeg har været – har jeg oplevet at have fundet Vejen. Det eneste ene system, der ville føre mig til en eller anden form for frelse. Sådan var f.eks. mødet med Et kursus i mirakler, med bodynamic-systemet, med rebirthing, med Nuets kraft, med Holosync med Big Hart Bog Mind og meget mere i Danmark og andre steder i verden.

Men hvad var det egentlig, der skete hver gang, jeg mødte nye lidelses-løsninger? Her lidt på afstand, kan jeg se, at der er et bestemt mønster. Og jeg tror, mange andre oplever nogenlunde det samme. Det starter med en nysgerrighed over for den nye forklaringsmodel eller metode. Man begiver sig derfor lidt famlende ind i ”løvens hule”. Hvis man oplever sig set eller inspireret, vil man vide mere, mærke mere. Her får man nye svar, mærker forløsning og energi, der bobler i krop og sind. Nye venskaber opstår og fordybelse og indsigter. Efter nogen tid kommer en jordforbindelse ind, og man begynder at føle sig sikker på systemet og tankerne. Efterhånden bliver man en af de erfarne og trygheden er stor. Det kan så ske – måske ad åre – at man begynder at se systemets og de involveredes mindre stærke sider, og man bliver mere skeptisk. Det kan også være man ikke synes, det er spændende nok længere. Man begynder så at finde interesse for nye systemer, nye filosofier, nye terapeuter, nye lærere, nye veje. Og går måske videre…

Forløbet ligner en kærlighedsaffære. Til det skal det da også siges, at nogle forbliver tilknyttet et system i mange år og endda helt til døden skiller. De finder formentlig inspirationen ved at inddrage andre tanker og metoder i systemet. Men langt de fleste shopper. Og at shoppe lugter lidt af overflade og dermed det modsatte af fordybelse. Og det kan det vel også være, men det er bestemt ikke nødvendigvis sådan. Det kan derimod sagtens være det eneste rigtige at gøre, hvis man vil flytte sig.

Sindet eller egoet er ualmindeligt kreativt. Det er som en virus. Den bekræftelse, man synes var livsnødvendig og indeholdt den største sandhed på jord og har hængende både på spejlet, i bilen og på køleskabet, synes pludselig helt at have mistet sin sandhedseffekt. Det samme med åndedrætsøvelsen, der kunne kontrollere din angst, når du skulle holde oplæg eller klare dine søvnproblemer. Det samme med chakra-meditationen, du var så glad for i mange år.

Egoet kan håndteres med bestemte systemer, gode vaner, besværgelser, ritualer, tanker og idéer i en periode, hvor alt er godt. Men efter en tid begynder egoet at kende koderne for godt. Det gennemskuer simpelthen dit projekt, og dermed mister det ”trick”, der før var så effektivt, sin kraft. Det samme gælder hele systemer, sæt af metoder og tanker. Sindet gennemskuer eller keder sig, og effekten forsvinder.

Min pointe er derfor, at der ikke findes den eneste ene rigtige terapiform, eller spirituel metode, Masterplanen. Langt de fleste mennesker – uanset man er bruger et bestemt system i mange år, måske livsvarigt – har brug for et jævnligt supplement af nye måder at håndtere lidelse med. Det er en nødvendighed for at udfordre sindet tilstrækkeligt til at kunne udvikle sig. Det betyder også, at den skov af tilbud man bl.a. ser her på sitet, ikke skal overvælde nogle. Mangfoldigheden er en nødvendighed, for at vi momentvis, i længere perioder eller måske altid, kan leve lykkeligt.