Det gjorde så ondt helt ind i hjertet - hvorfor spiser vi på vores følelser?

Jeg blev mødt af kritik, af noget jeg havde gjort, det var en lille fejl. Noget som jeg burde putte i pyt kassen. Men hvorfor, følte jeg mig så ramt i det? Det gjorde ondt, jeg følte vreden og raseriet inden i mig selv. Jeg flyttede mig væk fra situationen, men min vrede forsvandt ikke. Jeg kom hjem i min lejlighed, i trygge omgivelser. Min vrede, synes at fordufte, og følelsen af skam bredte sig i min krop. Uha, hvor var den situation pinlig!!!! Og hvor var den person illoyal, for meget, kontrollerende og dominerende.

Mens jeg sidder i sofaen og har ondt af mig selv. Mærker jeg lysten til noget sødt, bare lidt chokolade. Det må jeg gerne.

Dette er mig for 5-6 år siden. En ung kvinde, med en lav selvværdsfølelse og et stort behov for andres accept. Min lyst efter søde sager, blev aktiveret når jeg mødte kritik, stor eller lille for mig underordnet, jeg følte mig ramt. Jeg sad fast i offerrollen, hvori jeg bevægede mig frem og tilbage, imellem selvhad og projektere skyld på andre.

Hvad er det, det giver os, når vi spiser noget sødt? Ved indtagelsen af sukker, bliver det omdannet til stoffet dopamin som aktiverer belønningscentreret i vores hjerne. Og serotonin vækker vores tilfredshedsfølelse. Men på trods af stofferne fra sukkeret som bliver sendt til vores hjerne, er det vores følelser, der bestemmer valget.

Hvorfor spiser vi på vores følelser;

Når vi føler os ramt på vores person – mærker vi en voldsom reaktion indeni, som virker uoverskueligt at håndtere.

Vi fortrænger vores følelsesliv - vi skubber ting væk - vi mærker ikke os selv indeni - vi køre på pga. økonomi, uddannelse, job, familie og børn 

Vi har mennesker i vores liv, som suger alt vores energi – vi føler os kraftesløse og magter ikke at handle 

Manglende selvkærlighed – dårlig selvværd/selvværdsfølelse  

Vores fortid – bevidste og ubevidste reaktionsmønstre vi fortrænger eller ikke vil være ved i os selv 

Søde sager, giver følelsesmæssig tryghed 

Præstationskultur – vi skal kunne alt – perfekt på overfladen, rod indeni – sociale medier 

Vi sidder fast i offerrollen – skyld, skam og dårlig samvittighed 

Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal gøre noget – forsvarsmekanismer - frygt

Den smerte og krænkelse, der med tiden opstår, på grund af de oplevelser, vi føler os som ofre for, forhindrer os i at fordøje de følelsesmæssige oplevelser og give slip på den gamle følelsesmæssig bagage. Føler vi, at ofte komme ud i smertefulde oplevelser og bærer rundt på vrede, skyldes det, at vi har knyttet negative fortolkninger og følelser sammen med de oplevelser, vi har haft, og vi er ikke villige til at opgive dem.     

I dag er min virkelighed en anden. I dag ved jeg, hvorfra mit behov for at dulme mine følelser med søde sager, kom fra. Den er opstået fra oplevelser i min barndom, som jeg har taget med mig ind i mit voksne liv. Uholdbare negative mønstrer og dynamikker, som viser sig gennem en negativ indre dialog og lav selvværdsfølelse.

Vi er nødt til, at opgive de historier, som har styret vores liv, og knuse det selvbillede, vi har skabt for at bekræfte vores historie. I modstand opnår vi ikke det gode liv, i modstand slipper vi ikke vores følelsesmæssig spisning/overspisning.

Metode at handle udfra; 

Tag ansvar og handling  

Accepter 

Eller forlad scenen

Lær at skelne og derpå give slip på de overbevisninger, som har holdt os bundet i fortiden, og derfra bevæge os mod mere lys og positiv fremtid. For kun når vi bevæger os opad, opnår vi følelsesmæssig frihed, genfinder vores indre mod, styrke, power, og integritet. Vi vil være I overensstemmelse med det vi tænker, siger, føler og gør. Heri, vil vores gamle usunde mønstrer blive brudt, og erstattet af nye sunde mønstrer, idet vi står stærkere I os selv.

Har du lyst til, at blive klogere på dig selv, rumme hele dig og alle dine fantastisker skyggesider, så tilmeld dig en session hos mig i skyggevejledning eller tjek mit tilbud "Dit sundhedsboost" ud. Ved personlig fremmøde eller over skype.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kritik - hvorfor spiser vi på vores følelser. Læs mere