Smerten - din bedste vejleder

Du skal, og kan ikke, tænke dig ud af krisesituationer. De af os, der har oplevet dyb personlig krise ved, at det er komplet nyttesløst at gøre forsøget.

Smerten er en intens  og voldsomt udfordrende følelse, der kræver al din opmærksomhed. Den er tilstede i dine tanker, dine følelser og din krop når du er vågen, men  udfordrer dig ofte også i drømme, når du sover.

Smerten skal og vil gennemleves. Vi kan løbe lige så lidt fra smerter, som fra vores skygge. Smerten vil vedblive at være der, indtil du får taget livtag med den, og kigget den dybt i øjnene.

Alt efter omstændighederne , kan vi forsøge at fornægte den situation vi står i, eller det vi frygter, der er ved at ske. Men vi får kun et lille forspring, for smerten er som en badebold: Uanset hvor meget du prøver at undertrykke den, og holde den under vand, vil den unægteligt finde sin vej op, og lægge sig på overfladen. Så kan du ikke undgå at se den.

Hvis du formår at holde den under vandet, er kampen så opslidende og uligevægtig, at det samlet set bedre kan betale sig, at lade den få sin vilje og komme op til overfladen. Giv dig selv og smerten muligheden for, at arbejde længe og grundigt med den, så du til sidst kan lukke det meste af luften ud, så den af sig selv falder til ro.

Selvom du initialt får en følelse af total magtesløshed, er der stadig en del af dette forløb, du kan være med til at afgøre. Nemlig, hvor lang - og dermed intensiteten -af oplevelsen bliver. Når du først slipper taget på smerten og overgiver dig, er styrken af følelsen så kraftig at den oftest vælter os omkuld. Men når du først er helt nede at ligge, er der to muligheder: Du kan blive liggende imens du forsøger at omstille dig, til de nye omstændigheder. Den gode nyhed er, at du ikke kan falde længere ned. Du ligger allerede ned, så vejen herfra er enten stilstand eller fremgang. Stilstanden er en nødvendighed i den periode, hvor du forsøger at begribe smertens omfang og konsekvenser. Men på et tidspunkt, kan du også forsøge at rejse dig op, med muligheden for, at blive slået omkuld igen-men oppe er du indimellem.  Det er det, vi kalder for overlevelse, og det er i disse øjeblikke,  du har muligheden for at komme op, og snappe lidt luft. Denne luft har i starten kun en kortvarig effekt, men du kan ligeså stille begynde at  arbejde med den, så disse øjeblikkes ilt, forbliver lidt længere tid, i dit system.

Det er min personlige erfaring, at den største hjælp på det mest kritiske tidspunkt er, at blive mødt af andre i enigheden om, at livet lige nu, er vanvittigt hårdt, og der ikke er nogle der kan hjælpe på din intense smerte, lige i dette øjeblik. For på denne måde er vi tvunget til at hjælpe os selv. Der er ikke andre, der kan få adgang til vores sind indefra, og arbejde for os. Men med visheden om, at dette nu, er et af de sorteste øjeblikke- er fremtiden lidt lysere, end der hvor du står lige nu.

Tiden arbejder for os. Visse situationer er så hårde, at det føles som om såret aldrig heler, men det bløder ikke hver dag. Du kommer ud på den anden side. Med tiden oplever mange at oplevelsen har gjort dem stærkere. Men det gælder ikke for alle. Nogle oplever i stedet, at oplevelsen har gjort dem skrøbelige, og skal arbejde en del med omgivelserne for at få dem til at forstå, at modstand ikke gør alle stærke.

Det afhænger naturligvis af omstændighederne, og det menneske der står midt i oplevelsen. Vi ønsker jo alle, at den erfaring på et tidspunkt vil lagre sig i os, og bidrage med en styrke, så vi kan dele vores erfaringer med andre der står i samme, eller lignenede situationer.

Vi skal droppe ideén om, at dømme andres måder, at håndtere smerte på. Vi skal ikke dømme hvornår de nu bør være kommet videre, eller hvordan de lever i smerten.

Virkeligheden er, at alle mennesker bærer rundt på en smerte. Vi kan -og skal ikke gradbøje den, men erkende, at smerten er en del af os. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal lade den være- for der skal uden tvivl arbejdes med den. Smerten er der, fordi den ikke er blevet forløst. Du skal lytte til den og lade den komme til udtryk. Så længe der er smerte, så længe er der behov for at give den udtryk.

Smerten viser dig hvornår den har fundet et niveau, hvor du igen kan begynde at være andre steder end i smerten hele tiden. Jeg har personligt erfaret, at en total overgivelse til smerten, gav mig de kræfter der skulle til, for at komme videre- så jeg hurtigere end jeg havde forventet, kunne begynde at komme tilbage til livet igen. For andre, er den metode alt for voldsom, og de bliver nødt til at tage den i mindre bidder. Men smerten fortæller dig, hvad du kan holde til.

Lyt til den. Smerten. Den er din egen bedste vejleder.

Kærlig hilsen

Stine Luise 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Du har så meget ret. Fin artikel.

Smerter - hvordan håndterer jeg smerte? Lyt til smerten.