SingingWolf - Mogens Juul

Når cellerne synger


Når cellerne synger – gamle sår heales

Som børn har vi brug for ubetinget kærlighed for at forblive nysgerrige, undersøgende og tro mod vores følelser. Men den ubetingede kærlighed har ofte svære betingelser. Det kræver, at dem der skal give os denne kærlighed også har den, har fået den eller får den – men hvad er deres virkelighed? Hvordan er det for dem? Hvordan var det for dem dengang da…?

Sådan fortsætter det ned gennem tiden. Vi kan blive ved med at pege på årsager og sammenhænge tilbage gennem generationer og sige, at dét kan vi ikke lave om på – men det kan vi.

Vi skal få øje på det. Vi skal beslutte at ændre det, fordi det er godt for os selv, vores nærmeste og de kommende generationer – og så skal vi gøre det.

Jeg vil fortælle en lille historie:

I mit træningsforløb til Council Guide i indiansk visdom (Earth Wisdom), skulle jeg gennem to år arbejde med min personlige restrukturering. På et tidspunkt stødte jeg på en forhindring. Et sort hul, et sted jeg havde besøgt og prøvet at forstå mange gange. Det virkede som om, der var en mur jeg skulle over. Jeg gik ind i det og undersøgte det for at finde roden og kilden.

Jeg fandt ud af, at jeg havde opbygget mange begrænsende forestillinger om mig selv og mit liv. Særligt mine forældres skilsmisse da jeg var 24 år blev ved med at fylde i min bevidsthed, selvom jeg troede, at jeg havde fundet fred med det. Jeg troede at jeg havde gjort mig fri af det, men nej. Der var noget som skulle heales. Det var ikke nok at acceptere, forstå og forklare. Jeg var nødt til at handle og gøre noget, det var der ingen andre, der kunne gøre for mig.

Første skridt var anerkendelsen af, at jeg er den jeg er, i kraft af det jeg har fået. Jeg skulle se på det ved at fokusere på mine ressourcer, som jeg har bygget mit liv på.

Tilgivelsen var det næste skridt. Det var ikke deres skyld. De havde aldrig villet mig noget ondt. De gjorde det bedste de kunne.

Afskeden med mine forældre som par og et velkommen til min far og mor, som to ”nye” mennesker var tredje skridt. Jeg skulle slippe forestillingen om, hvordan det kunne have været hvis bare…

Taknemmeligheden over, at jeg kunne lave det om og sige det højt til livet og derefter gøre det – det var det fjerde skridt. At se mig selv som et menneske, der har stor kraft til at forandre omkring mig og gøre det fra min egen indre grund i kærlighed til det jeg har fået, til mig selv og det jeg ønsker at give til andre.

Det sidste skridt var modet til at handle på alt det jeg vidste jeg skulle gøre og stå fast i min selvautoritet og integritet og være klar til at tage det der ville komme tilbage til mig. Hvis ikke jeg var klar til det, så ville jeg blive stående foran muren og se ind i det mørke, som jeg ønskede mig fri af.

Jeg skrev og sendte to breve til mine forældre. Jeg anerkendte dem for deres beslutning og dét de havde givet mig som mine forældre. Jeg fortalte dem, at jeg havde et godt liv.

Da jeg modtog et brev fra min far blev jeg meget nervøs. Jeg vidste, at det svar ville kunne forandre mit liv i relationen mellem far og søn.
De første ord jeg mødte i brevet var: "Dejligt at høre fra dig - det er så sjældent at man taler om personlige og væsentlige ting".
En rislen ned ad ryggen meldte sig, og jeg læste videre.
Min far anerkendte mig og min måde at være i livet på - den accept og den anerkendelse fik mig til at græde.
Jeg oplevede hans ord som en forløsning - en tung vægt på mine skuldre, der slap.
Svaret fra min far startede en kraft indefra og satte en proces i gang, som jeg ikke kunne styre med viljen. En slags urkraft, en universel lov der blev manifesteret. En rislen i min rygrad fortalte, at en hel masse faldt på plads og åbnede for noget nyt.
Hele min krop sitrede – mine celler sang - jeg oplevede en healing.

Min mor ringde til mig efter et par uger og spurgte om der var noget galt? Hun udviste omsorg og sagde hun var glad for mit brev.
Det svar var nok for mig. Jeg havde allerede fået det jeg havde brug for - det vidste jeg.

Muren var væk og på den anden side åbnede der sig et liv, hvor jeg både så verden og var i den, på en ny måde.
Jeg havde fundet hjem til mig selv. Jeg sad i midten af min cirkel og var krigeren, der kunne række ud i alle retninger. En kriger der havde trukket sit sværd for at stå fast på sin indre grund. En kriger der gjorde det af kærlighed til alt det han havde fået og fik tusindfold tilbage. En kriger der gjorde sig fri og kunne fortsætte i livet med endnu større kraft.

Før jeg sendte brevene var jeg ikke forberedt på, hvilken effekt og betydning det ville få for mig. Men jeg var sikker - min beslutning og min handling kom fra hjertet fordi det var, hvad jeg måtte gøre.

Jeg er sikker på, at min anerkendende måde, at kontakte mine forældre på gav mig afklarede og stærkere relationer fremfor konflikt og brud.
Alle mennesker reagerer positivt og imødekommende når vi møder dem med anerkendelse fra vores egen indre grund. Vi er tydelige og står i os selv uden at gå over i den anden - der er ikke noget der er farligt her!

Vi kan alle skabe forandring for os selv. Vi er en del af noget der har været og er en del af det der kommer. I dette nu kan vi lave det om – og kun dér. Det er i mødet mellem mennesker at vi lærer om os selv gennem ”de andre”. Vi skal gøre det selv - men kan ikke gøre det uden ”de andre”.


SingingWolf / Mogens Juul 

__________________________

Mogens Juul / SingingWolf. Council Guide i Earth Wisdom. Intuitiv Coach.Forfatter og foredragsholder. Proceskonsulent. Storyteller.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Børn har brug for ubetinget kærlighed. Council guide Mogens Juul på Levlykkeligt.dk