Se kontaktoplysninger og profil for Simon Vittus Jasper Hansen

Umiddelbart er det en no-brainer. For den moderne, erfaringsbaserede udviklingsværktøjskasse er troen uden nogen som helst form for relevans. Måske snarere tværtimod. Hvis man begynder at tro for meget, så kan man jo gå på kompromis med det erfaringsbaserede, eller hvad? Jeg har selv ofte opfattet det således. Hvis man begynder at tro, så er man direkte i gang med at skylle den moderne, erfaringsbaserede udviklingsvej ud i lokummet. Sammen med al den rationalitet og de sekulære værdier, som synes så attraktive. Men sådan behøver det måske ikke forholde sig. Måske kan man nå til en overenskomst, hvor der kan være plads til både tro og en moderne, erfaringsbaserede vej. Eller man kan måske ligefrem kan nå frem til et sted, som faktisk inkluderer begge dele. Eller endnu bedre. En vej, som hævder vigtigheden af begge dele. Ikke bare en plads til begge, men en forankret position, som hævder at begge dele er nødvendigt, og at de derfor selvfølgelig kan sameksistere. Og måske – det ser vi nedenfor og fremadrettet – så betyder det at tro noget andet, end vi faktisk normalt, ja, tror. For hvad betyder det egentligt at tro? Og betyder det altid de samme, når nogen tror eller tror på noget?

BAGGRUND

Hvorfor nu skrive et indlæg om troens rolle. Det er der to årsager til: Den ene handler om, at man i buddhistiske skrifter – som ellers baserer sig på erfaring – meget ofte nævner ordet ”faith”. I nogle tekster mere end andre. Selv skulle Buddha have udtalt, at man ikke skulle tage hans ord for gode varer med mindre, man tjekker dem via erfaringen. Buddha bad os altså aldrig tage ord for gode varer. Buddha er citeret for at sige “Do not accept even my words without verification.” Han deciderede frarådede, at man tog hans ord for gode varer, uden først at afprøve dem. Og hvordan hænger det så sammen med, at store dele af den øvrige buddhistiske lærer, betoner vigtigheden af tro (”faith”)? Det første vi kan konstatere er, at den tro, der er tale om i de buddhistiske grundskrifter er en anden tro, end den vi normalt tænker på i vores kristne kultur. I vores kristne kultur er tro decideret noget med dogmatik. Men det behøver tro som sådan ikke være. Hverken i vores egen kultur, og den måde, vi ellers bruger ordet tro på. Ej heller er det en dogmatisk tro (”faith”), der er tale om i buddhismen. Dette efterlader altså et spørgsmål om, hvad tro overhovedet er. Vi bruger det samme ord, det at tro eller ”faith”, om nogle væsensforskellige ting, i nogle væsensforskellige verdensbilleder. Dette var punkt 1. Og det kommer vi tilbage til. Punkt 2 i baggrunden for at skrive dette indlæg er observationer og erfaringer fra terapeutisk arbejde med mennesker, samt min egen praksis. Helt kort, hvad jeg kommer tilbage til, så ser det faktisk ud som om, vi alle sammen tror på noget hele tiden. Vi har, sådan set, et indbygget trossystem. Vi tror noget om verden, os selv, og hinanden. Det gælder også ateister. Og meget af vores tro er ubevidst. Den foregår i mørket.

FAITH

Las os starte udredningen med ordet ”faith”. Som er et ord, som ikke kan oversættes helt nøjagtigt til dansk. Og som er det ord, altså faith, som de fx ofte bruger i oversættelserne af de buddhistiske værker. ”Have faith in the buddha dharma”, fx. Men som man også ved, så handler det ikke om, at buddhisterne – tværtimod – anbefaler, at man har en blind tro på den buddhistiske lærer (som de kalder for the buddha dharma). Faith er i denne buddhistiske sammenhæng mere noget med tillid og tiltro. Vi har det også på dansk, hvor vi siger, at man kan tro på noget, på en person eller på en sag. Uden at der er det mindste dogmatik heri. En persons kristne tro er måske dogmatisk. Mens en anden persons tro på, at fremtiden har brug for mere empati og bæredygtighed ikke behøver være dogmatisk. Men kan være det. Fx kan en persons tiltro til bæredygtighed og empati være ikke-dogmatisk, dvs. ingen tro i traditionel forstand, hvis personen fx kender til forskning, som siger, at udbredelsen af empati og bæredygtighed har de og de konsekvenser for det globale samfund. Så er troen på vigtigheden af bæredygtighed og empati ikke-dogmatisk. Mens det for en anden person egentlig godt kan være tilfældet, at troen på empati og bæredygtighed kun har dogmatiske underbygninger. Det kan fx være, at personen har været til en gudstjeneste og hørt en præst, eller en shaman, eller en guru, tale om bæredygtighed og empati, og nu tror personen så også, ligesom præsten, shamanen eller guruen, at det handler om empati og bæredygtighed. Et frækt spørgsmål – som på en måde underbygger hele essensen af indlægget – ville her være: Hvis personen hørte det fra en videnskabsmand, at fremtiden havde brug for empati og bæredygtighed, og personen straks efter at have hørt dette, selv begyndte at tro på det. Ville dette så være et udtryk for tro eller ”tro”, eller noget helt tredje?

Det vigtige i disse distinktioner er, at ordet tro, faith på engelsk, har nogle forskellige betydninger. Noget tro og faith kan være religiøst-dogmatisk, mens anden tro-tiltro-tillid kan være ikke-dogmatisk.

HVORDAN VIRKER TRO I PRAKSIS?

Vi ved fra forskning, at troende mennesker har en højere generel livskvalitet eller lykkestandard end ikke-religiøse mennesker. Så videnskaben ved således, at det at have en tro er medvirkende til en generelt højere lykketilstand. Man ved også fra forskning, at der er mange andre ting, der influerer lykketilstanden end blot troen. Men uanset hvad, så består det som et faktum, at mennesker, der tror, mennesker der har faith, har en generelt højere lykkestilstand end folk, der ikke har.

KAN JEG TRO PÅ EN LYS FREMTID?

Vi har alle sammen et forhold til fremtiden. For nogles vedkommende – optimisterne – tror de på en lysere fremtid. For andres vedkommende – pessimisterne – gælder det, at fremtiden udser mørk. Og igen: Hvad forårsager dette? Nogen funderer deres syn på fremtiden på videnskab og fakta: det gælder fx vejprofeterne og børsmæglerne. De kigger på forskellige former for data og fakta, og så kommer de med det vi kalder ”justified beliefs” om fremtiden: Altså velunderbyggede forestillinger om fremtiden. Og igen. Der kan være kombinationer også. Vi kan have nogle ”religiøse børsmæglere”, eller ”religiøse vejprofeter”. Børsmægleren har analyseret en hel dag på verdenshandelen, og har derfor den, som vi kalder det, velunderbyggede forestilling, at kurserne stiger i morgen, at verdenshandlen går en lys fremtid i møde. Børsmæglerens tro siger det samme: Hans tro på gud fortæller ham, at fremtiden er lys. Den religiøse børsmæglers fremtidssyn er altså båret af både dogmatik og videnskab.

VI TÆNKER OG TROR HELE TIDEN NOGET – OGSÅ ATEISTERNE

I vesten kan vi have denne, formentlige fejlopfattelse, at enten så tror vi i religiøs-dogmatisk forstand, eller også er vi ateister, og tror således ikke på noget. Faktum er, igen, formentlig at dette ikke er rigtigt. For vi tænker jo hele tiden på noget. Og disse tanker, der hele tiden er der, danner nogle baggrundstæpper for, hvad vi faktisk tror på: Dvs. tror om verden, og tror om de andre mennesker, og tror om os selv. Fx kan en ateist fx tro, at verden generelt er et godt sted. Dette tænker hun om verdenen. Hun tror ”derfor” på, at andre mennesker generelt er gode, og at verden basalt set er et godt sted. Og at hun selv også er og prøver at være et godt menneske. Dette var en lang række af trosforestillinger. Selvom det ikke ser sådan ud. Og nøjagtig det samme ville gøre sig gældende, hvis ateisten var pessimist. Så ville ateisten tænke, at verden generelt er et ligegyldigt eller dårligt sted, at andre mennesker basalt set er dårlige, syndere, onde, egoistiske etc., at hun også selv er det, og at verdens fremtid derfor ser dårlig ud. 

DET ASTRALE, SOLAR PLEXUS OG DET AT VI HELET TIDEN TROR PÅ NOGET

Som man kan se, er det et ret stort spørgsmål at rode sig ud i en kortere blogindlæg. Troens relevans for moderne, erfaringsbaserede udviklingsværktøj. De betyder også, at der vil komme en opfølgning, som netop følger op på de mange løse og åbne tråde, vi har set på her. Det vigtige i dette indlæg var, at opdage dels at tro er mange ting. Dels at vi faktisk tror på noget hele tiden. Disse to perspektiver ændrer radikalt på den normale opfattelse, vi har af tro. Normalt er tro dels dogmatisk; dvs. nærmest ensbetydende med religiøsitet i dogmatisk forstand. Dels tror vi normalt, at vi kan vælge at tro eller ikke at tro. Vi har sågar begrebet, der hedder ikke-troende. Begge dele er – set fra denne analyse – forkert.

I opfølgningsbloggen ser vi meget nærmere på, hvordan vores trossystem egentlig fungerer. Hvad det har at gøre med solar plexus og den astrale dimension, som udspringer derfra. Vel mødt.

Og god fornøjelse med udforskningen af troen – hvad den så end betyder for dig. Og af dens eventuelle relevans for din videre vej.

Simon Vittus Jasper Hansen
https://simonvjhansen.dk/

__________________________