

Vi har i dag i vesten adgang til et væld af udviklingsteknikker, som vi for 75 år siden måske ikke engang kunne drømme om. Det gælder alt fra yoga, mindfulness, meditation, healing, terapi, psykedelisk/holotropisk arbejde, pranayama og andre åndedræts-teknikker/terapier, visualisering, coaching - for bare at nævne nogle af de mest udbredte. Af disse er yoga og mindfulness vel klart de mest udbredte. Det er de tekniker, som vi åbenbart har lettest ved at annektere. Heroverfor er det terapeutiske redskab på ingen måde nær så udbredt. Ikke fordi det ikke er virksomt – tværtimod. Men måske fordi det er det mest sårbare og smertefulde redskab. Og dermed afgjort også det redskab, som langt de fleste mennesker vil kunne rykke sig mest ved at anvende. Hvis man skulle karikere vores brug af udviklings-teknikker kunne man sige:
En anden årsag til at det er sådan er, at det er lettere for os opretholde vores positive projektioner på både mindfulness og yoga. Vi kan gøre os flere og i-længden-ikke-så-realistiske billeder af hvad mindfulness og yoga er og kan gøre for os: ”Åh, mindfulness! Nu skal jeg bare slappe af og i dyb kontakt med mit hjerte.” Eller ”Oh, yoga. Nu skal bare slappe så meget af, og blive så afspændt og dejlig.” Disse sætninger er der nok ikke mange der tænker inden de skal i terapi.
Dette forløb er bl.a. lavet med den hensigt at forsøge at gøre det terapeutiske redskab mere tilgængeligt, mere anvendeligt for flere mennesker. Jeg tror mange mennesker også er bange for hvad terapi er, hvad terapi handler om, og dermed hvad det egentligt kræves af én, når man er i et terapeutisk forløb. Og derfor afholder mange mennesker sig fra at anvende terapi. Med den konsekvens, at man ikke får adresseret sine egentlige problemer. Hvilket gør, at livet ikke kan udfolde sig som man drømmer om; fordi de problemer, man netop har nu; ja, de problemer vil man blive ved med at have for manges vedkommende resten af livet. Du kan læse mit blog-indlæg om det at kende til og arbejde med sit grundtraume nedenfor. Samtidig vil jeg sige, at det selv-terapeutiske forløb for de fleste nok ikke vil afdække ens grundtraume. Og det er heller ikke meningen. Grundtraumet er sædvanligvis først noget, man afdækker, klarlægger og derfor arbejder med nogle år inde i sit udviklingsarbejde – hvis nogensinde. For rigtigt mange – og det er årsagen til blog-indlægget – som ellers er i fuld gang med udviklingsarbejde får aldrig adresseret deres grundtraume, og dermed deres største udviklingspotentiale.
Læs også min forrige blog lige Her
Jeg håber med dette forløb, at nogle mennesker vil kunne øge deres følelsesmæssige kompetencer. Og dermed kunne få bedre adgang til det terapeutiske redskab. Og dermed at det bliver muligt at leve et liv, som med tiden bliver markant mere fritaget for de traumer og problemer, som ellers vil forhindre netop dette: Et liv med mere kontrol over sig selv og sin skæbne. Et liv med mere frihed. Et liv hvor man tør stå ansigt til ansigt med sine problemer og arbejde med dem – engang imellem i hvert fald. Et liv med glæde, og gode relationer. Et liv hvor det, man inderst ønsker sig kommer inden for det muliges horisont.
Kontakt mig på mail, hvis du vil have tilsendt dokumentet med det selvterapeutiske forløb. Efter du har kontaktet mig, vil jeg sende et lille spørgeskema tilbage til dig, som du skal udfylde, så vi sammen sikrer os, at forløbet er det helt rigtige for dig lige nu.
Selve dokumentet er lavet som et spørgeskema med plads til at du kan udfylde i 90 dage. Du kan vælge at printe dokumentet, der fylder ret meget, og derfor vil det være hensigtsmæssigt at printe på i hvert fald begge sider. På den måde fylder dokumentet kun halvdelen Hvis man hellere vil have dokumentet tilgængeligt hele tiden, kan man vælge at oploade det på nettet; fx gennem Google Documents eller onedrive eller dropbox eller andre online tjenester, som gør at man hele tiden kan have adgang til diverse filer og dokumenter. Alternativt kan man downloade det til sin telefon; hvorved det også er muligt at notere på flere gange dagligt. Denne løsning er formentlig den mest givende og samtidigt den letteste. Min egen erfaring er, at det kan være en stor fordel at have adgang til dokumentet mere end blot det sidste kvarter inden man sover. Ved fx at have adgang til dokumentet online får man mulighed for at notere i dokumentet flere gange om dagen; hvilket måske kan øge ens udbytte af forløbet.
Jeg vil bruge nogle få linjer til at beskrive, hvor centralt det er, at man beslutter sig til noget. Dette gælder i alle forandrings-værktøjer. Vi glemmer ofte at tænke på, at selvom alle værktøjerne er gode, så er det ene og alene op til min vilje og mine beslutningskræfter at bruge dem. Og vel at mærke bruge dem til min egen fordel. Dette gælder selvfølgelig også på et forløb som det selvterapeutiske.
Derfor er mit råd: Vælg med omhu en dag, hvor du starter forløbet. Og brug derefter dine beslutningskræfter dels på faktisk at starte forløbet op dér. Dels på at gennemføre det ud fra den beskrivelse, der er – hvor det fx er helt ok at springe nogle dage over.
Simon Vittus Jasper Hansen
__________________________