Sammenhængen mellem nærvær, visdom og hjertet
03/04/2024 (467 hits)
Nærvær er en bestemt brug af opmærksomheden. Opmærksomheden kan være tabt bagud i fortiden, eller tabt forud i fremtiden. Når opmærksomheden ”bruges” sådan, kaldes det fravær. Opmærksomheden er fraværende. Men fraværende fra hvad? Ja, nuet. Dét, som hverken er fortid eller fremtid. Eller dét, som ligger inde imellem fortiden og fremtiden. Når opmærksomheden derimod fokuseres på enten selve nuet eller noget – fx kroppen, åndedrættet etc. – som kun lever i nuet, så er det per definition en tilstand af nærvær. I buddhismen, hvor mindfulness oprindeligt kommer fra, har man primært brugt åndedrættet og kroppen som fokus for opmærksomheden (men man har også i buddhismen, helt tilbage fra den historiske Buddha, praktiseret mindfulness på både tanker, følelser og sanseindtryk – på lige fod med mindfulness på kroppen og åndedrættet. Af den årsag at både sanseindtryk, følelser og tanker også lever i nuet).
Hvor mange bits i sekundet, i timen og per dag?
Mængden af informationer, der går til den menneskelige bevidsthed er overvældende. Det ved vi snart alt om i forhold til informationsalderens følgesygdomme: stress, angst, depression. Mængden af bits, mængden af information, som den menneskelige hjerne og nervesystem kan processere i sekundet eller på en hel dag afhænger meget af de forskellige kilder. Alt imellem 60 bits i sekundet til 11 millioner bits i sekundet! Andre steder anslås det, at hjernen kan processere, hvad der svarer til 30-75 gibabyte om dagen. Til sammenligning fylder en almindelig DVD-film ca. 5 gigabyte. Med andre ord svarer den samlede informationsmængde til at se mellem 6 og 15 DVD film – hver eneste dag. Blandt dette er 10.000-70.000 tanker. Vi trækker vejret 15.000-30.000 gange dagligt. Og hvert sekund kommer der mellem 1011-1014, altså ca. 100.000.000.00(0.000) fotoner ind gennem vores pupiller; hvilket bliver til billeder, farver, lys og former. På et helt overordnet plan kan vi inddele den samlede informationsmængde i tre puljer: 1) Følelser, 2) Tanker, 3) Sanseindtryk. Noget kommer inde fra kroppen – musklerne i ryggen, tarmen, eller et led gør ondt. Andet kommer udefra: synet af solen, duften af brødet etc.
Hver bit kan blive til nærvær eller fravær
Hver tanke, hver følelse, hver foton, hvert sanseindtryk kan i virkeligheden hjælpe os til eller simpelthen blive til nærvær. Hvorfor? Fordi fællesnævneren for det hele er, at det foregår og udelukkende lever i det nuværende øjeblik. Så hvis vi møder og oplever det dér, i nuet, så lever vi i samtidigt nærvær med alt; bogstaveligt talt. Men. Det er selvfølgelig ikke realiteten. Virkeligheden er ganske anderledes – også for mennesker, der har praktiseret nærværs-træning, fx mindfulness, i årevis og årtier. Virkeligheden er, at vi meget, meget ofte modtager en bit, en info – en tanke, en følelse, en sansning – og øjeblikket efter er vores opmærksomhed forsvundet i fraværende fortid eller fraværende fremtid. Telefonen bipper, og vi frygter at det er dårligt nyt fra vores ven/søn/datter, der er på skiferie. En smerte fra knæet, og med det samme tænker vi over, hvad mon det er? En gammel skade? Har jeg spillet for meget paddle? Bør jeg hellere spille tennis? Eller det modsatte: Man får en mail. Det må være chefen, der indkalder til lønforhøjelses- og forfremmelsesmøde. Eller fyren i baren smiler sødt: han syntes nok, jeg er lækker. Uanset hvad: vi tolker, tænker, associerer, dømmer, og forsvinder derfor ud af nærværet. Ind i fraværet. Og vi ser tydeligt, at de to tidsmæssige fejl-destinationer for opmærksomheden – set fra et nærværs-perspektiv – er fortid og fremtid. Og vi ser absolut lige så tydeligt, at to andre fejl-destinationer – ligeledes set fra et nærværs-perspektiv – er det positive og det negative. Vi frygter det negative. Og længes, forventer og drømmer om det positive.
Nærvær og visdom
Hvordan hænger nærvær og visdom sammen? På den ene side synes de langt fra hinanden: nærvær er noget vi allesammen kan opleve fra tid til en anden. Men de færreste almindelige mennesker vil nok mene, at de regelmæssigt er i kontakt med visdom. På den måde som den buddhistiske lærer S.N. Goenka fremlægger det, er der ingen forskel. Nærvær og visdom er det samme! Dette kan vel bedst forklares ved, at når vi er nærværende, så er der et bevidsthedselement til stede. Er der ikke det, er vi fraværende. Og det er netop dette bevidsthedsaspekt, som garanterer visdommen. Visdommen om hvad? Visdommen om dette nu, siger Goenka i al tydelighed. Visdommen om, hvordan netop dette nu er: er der tanker? Hvilke? Er der følelser? Hvilke? Er der sanseindtryk både inde fra kroppen og ude fra verden? Hvilke? Bevidstheden ved det. Og kun bevidstheden kan vide det. Dvs. nærværet har en videns-dimension i sig. Man ved noget – ikke på et mentalt plan. Men på et plan, hvor videns-dimensionen er forankret i selve nærværet, og ikke i hovedet. Helen Gamborg skelner smukt mellem viden og visdom ved at sige: Viden bor i hovedet. Hvis hjertet er med, så er det visdom. Formentlig er dette årsagen til, at så mange mennesker ved så utroligt mange ting: men stadig er helt og aldeles ude af stand til at gøre noget godt med denne viden.
Hjertet
Men hvordan hænger hjertet mere præcist sammen med nærværet og visdommen? I virkeligheden bør man selv udforske dette spørgsmål. Og man opfordres til at efterprøve det hele i praksis. Man kan – som med al anden viden – lade den info, der er indeholdt i dette indlæg, ende helt eller halt hjemløst i sit hoved – og dermed lade det blive endnu en bit, der ikke gør meget andet end at fylde på det i forvejen overfyldte nervesystem. Eller man kan lade det komme an på en hjertets prøve i praksis.
Spørgsmålet er da: Hvordan kommer hjertet til syne i det almindelige nærvær? For jeg tror ikke, det er et spørgsmål om hjertet er inkluderet. Jeg tror det er spørgsmål om, hvordan og hvordan man kan opdage dette: hjertets naturlige sammenhæng med den visdom, der faktisk er en inklusiv del af nærværet.
Simon Vittus Jasper Hansen
__________________________
