Simon Vittus Jasper Hansen

Nærvær er en dør ind til de essentielle kvaliteter

På én måde er det let at definere nærvær. På en anden måde er nærvær en form for mysterie. Heldigvis. Definitorisk kan vi sige, at nærvær opstår, når opmærksomheden er rettet mod ens nu og her. Det er let at definere. Det er let at forstå – teoretisk. Selvom det tager mere end et liv at lære.

 

Det næste spørgsmål, som kunne være interessant var så: Hvad sker der, når vi er nærværende? Hvorfor er det godt at være nærværende? Eller måske endnu mere simpelt: Hvilke kvaliteter fører nærværet med sig? Disse spørgsmål og dette blogindlæg er inspireret af et 5-dages retreat, jeg afholder til februar. Som netop handler om at udforske de dybere aspekter af nærværet; og dermed de spørgsmål, som blogindlægget forsøger at adressere.

 

Nærvær og de essentielle kvaliteter

En måde at beskrive – og opleve – hvad nærvær er, er ved at fremhæve stilhedsaspektet. Eller tomhedsaspektet. Det er fx når der er stille i sindet. Der er ingenting: Man er bare til stede. Men jeg synes – efter at have arbejdet med nærværs praksisser i mange år – at det engang imellem kan være vigtigt at tale om de essentielle kvaliteter, essenskvaliteterne, og den forbindelse, der er mellem nærvær/mindfulnesspraksis og så de essentielle kvaliteter. Essenskvaliteterne er de kvaliteter, vi oplever kontakt med, når vi bevæger os indad, og fordyber kontakten med vores kerne, vores essens. Et af motiverne med dette skriv er bl.a. – som også gælder for et retreat, jeg afholder med samme omdrejningspunkt – at vi bliver mere klare på, hvad det spirituelle er og indeholder. Det er lidt sådan, at hvis ikke vi får etableret den klarhed, om hvad det spirituelle er og indeholder, så går vi helt sikkert glip af nogle af de vigtige frugter, der rent faktisk ligger til os dér. Lad mig prøve at være konkret. Mange begyndere i mindfulness gør det, at de sætter sig ned, mærker deres åndedræt, og så bliver de lidt mere rolige, lidt mindre stressede. Og tror måske, det er det, som nærvær og mindfulness handler om. At det er den eneste funktion ved nærværet. At man lige får taget toppen af stress-niveauet, og bliver lidt mere afslappet.   

 

Nærværet er en portal

Heroverfor er der en anden forestilling. Som siger: ”Nærværet er en portal, hvorfra vi kan møde alle de essentielle kvaliteter”. Måske nogen kan blive inspireret til ikke bare at tage sig til takke med at sidde og blive lidt afslappet, men faktisk kan blive nysgerrige på netop at komme i kontakt med de essentielle kvaliteter. Skulle man lave et billede på disse to forestillinger – altså forestillingen, der siger at nærvær er lig med at blive lidt mere afslappede vs. forestillingen at nærværet er en portal ind til de essentielle kvaliteter – så kunne man sige at den første forestilling er at ligne med, at den eneste blomst, man får af sin mindfulness er en mælkebøtte, som står i ens indkørsel. Mens den anden forestilling er at opdage, at der skjult bagved i haven er en ellers ukendt sti til en kæmpemæssig blomstermark. En blomstermark med alle mulige forskellige blomster, i alle mulige farver, i alle mulige former, dufter, udseende etc. Når vi støtter os og tror på den ene forestilling, får vi den mælkebøtte, som vi udmærket kender i forvejen – og som helt sikkert har sin berettigelse og skønhed! Når vi tror på og støtter os til den anden forestilling, får vi adgang til en ukendt blomstereng. Med indtryk i alle former, farver, dufte, udseende, kvaliteter etc. Og skulle vi tegne billedet færdigt, så er det ikke nok med det. For der er meget mere end bare massevis af de underskønneste blomster på marken. Der er også en masse engle, helvedet er der, smerten, lidelsen, kærligheden, lidenskaben, vågenheden, samhørigheden, kreativiteten er der. Så der er meget mere end ”bare” alverdens smukkeste blomster. For mig er det en smuk tanke, at nærværet er en sådan portal. Det er en smuk tanke, når jeg sætter mig på puden eller underviser grupper. En smuk tanke at huske på, at når vi bruger en hel almindelig mindfulness-praksis, så vil og kan den undertiden – når man har fået lidt mere erfaring med at praktisere – åbne ind mod blomsterengen; med alle de ukendte blomster, de essentielle kvaliteter. Skønhed. overflod. Liv. Bevægethed. Dyb, dyb, dyb fred og stilhed.

 

Hvad er essens-kvaliteter?

Først kan vi sige, at det er et spørgsmål, som man inden for sufi mystikken, og hos A.H. Almaas og Faisal Muqaddam har besvaret indgående. Der er altså en del spirituelle traditioner – de ovenstående primært – som udelukkende eller meget indgående har forholdt sig til disse essens-kvaliteter. Deres forklaring er således: Den allermest fundamentale virkelighed – den oplyste bevidsthed – opleves meget, meget sjældent af mennesker. Den er så at sige ikke særlig relevant for langt, langt de fleste. Den er uden for rækkevidde, på et erfaringsniveau. Men det forholder sig omvendt med de kvaliteter, som den giver fra sig. Og som derfor er langt lettere at få kontakt med og gøre brug af i sit liv og i sin praksis. Disse essens-kvaliteter er fx styrke, medfølelse, vågenhed, glæde, fred. Men ikke i normal forstand. Det er når de opleves rent, at der er tale om essens-kvaliteter. Ikke når jeg ler kortvarigt af en joke, og så føler lidt glæde. Eller jeg lige løfter lidt vægte, og mærker styrken i mine muskler. Disse er mere hverdagsagtige strejf af de essentielle kvaliteter. Essenskvaliteterne kan opleves rent. Og man er aldrig i tvivl, når man støder på dem. Jeg har i de ovennævnte traditioner siddet på utallige kurser og sammenhænge og blevet præsenteret og guidet ind i bestemte essens-kvaliteter. Med en dyb afspænding og taknemlighed som effekt. Det er som at komme hjem, når man mærker glædens essens. Eller medfølelsens essens, eller kreativitetens essens, eller stilhedens essens. Man kan mærke, at de er ægte på et meget dybt plan. Og naturlige. Og enormt nærende for sjælen og hele systemet. Og for kroppen.

 

Udforskning af nærværet - med retning mod essenskvaliteterne      

Mange mindfulness-traditioner og -undervisere – inkl. mig selv fra tid til anden – gør en dyd ud af, at man ikke skal ville noget med sin praksis. At den ikke handler om at præstere. At man ikke skal et bestemt sted hen. Og det har sin rigtighed alt sammen. Men hvis det er den eneste sandhed, der fortælles og praktiseres, kan det have den konsekvens – og har det meget ofte! – at man kun får set den mælkebøtte, man i forvejen kender. Og at man derfor aldrig finder den portal, der findes bagerst i haven, som fører direkte ud på blomstermarken, hvor man kan opleve alle mulige underskønheder: farver, sanser, syn, dufte. Essenskvaliteter. Forhåbentlig vil dette skriv kunne gøre én ting: At man bliver nysgerrig på, hvilke dimensioner, nærværet rummer, leder hen til. Og at man med tiden, får fundet vej – via gedigen praksis – ud til blomsterengen. Og dér mærker at det dybere nærvær blomstrer.

 

Simon Vittus Jasper Hansen

https://simonvjhansen.dk/

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Nærvær er en dør ind til de essentielle kvaliteter